Der skulle sidde 118 byrådspolitikere mere med en ikke-vestlig baggrund, hvis gruppen skulle repræsenteres ligeligt.
Der skulle sidde 118 byrådspolitikere mere med en ikke-vestlig baggrund, hvis gruppen skulle repræsenteres ligeligt.
Foto: Andreas Merrald, Ritzau Scanpix

Rådet for Etniske Minoriteter: Der skal støtte til for at få flere minoriteter i byrådene

Etniske minoriteter er underrepræsenterede i kommunalpolitik. Kampagner og politiske vilje er vejen frem til flere minoriteter i byrådene.

minoriteter

Af Jeppe Emil Gurlev | [email protected]

Kommunefarven er kridhvid. Etniske minoriteter er en af flere grupper, der er underrepræsenteret i byrådene. Og det er et problem, hvis man spørger Rådet for Etniske Minoriteter.

- Etniske minoriteter skal ikke være et vedhæng til samfundet. Det er vigtigt, at de også sidder repræsenteret, der hvor man kan få indflydelse på samfundet, siger Halima El Abassi, der er forkvinde for rådet.

En opgørelse fra kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole viser, at personer fra et ikke vestligt land er underrepræsenteret i kommunalpolitikken. På tværs af landet er der blot 2,8 pct. valgt ind.

Hvis byrådene skulle afspejle samfundet skulle det være 6,1 pct. Derfor mangler der i alt 118 politikere med ikke vestlig baggrund i byrådene, hvis byrådene skulle opnå lige repræsentation. I forvejen sidder der omkring 77 politikere med ikke vestlig indvandrer baggrund ifølge en optælling som Radio4 har foretaget.

Interessen skal plantes tidligt

Ifølge Halima El Abassi er det vigtigt, at man i højere grad planter en forståelse for demokratiet, og hvordan det er muligt at deltage, hos børn i folkeskolen.

- Mange er ikke vokset op med, at man nemt kan stille op til valg. Der skal allerede være bevidsthed om det fra folkeskolen og ungdomsuddannelser. Interessen skal plantes, mens de er små.

  Man skal gøre de unge interesserede i andre dagsordener, end det der ellers fylder deres dagligdag

Ifølge hende er det vigtigt, at man støtter de unge etniske minoriteter i at gå den politiske vej. For mange vil det nemlig ikke være det mest nærliggende at stille op i kommunalpolitik.

- Mange minoritetsunge slås med andre ting. De slås med det at blive accepteret. De slås også med at få en uddannelse. De har mange udfordringer, der kan holde dem tilbage, siger hun.

Partiernes ambitioner kan også rykke på repræsentationen

En anden mulighed er ifølge Halima El Abassi, at flere partier aktivt forsøger at skabe bevidsthed, om at det er vigtigt at minoriteter deltager i politik og stiller op som kandidater.

- Ungdomspartierne kunne målrettet skabe noget mere bevidsthed. Kommunerne kunne også påtage sig en større rolle, når valget nærmer sig. Man skal gøre de unge interesserede i andre dagsordener, end det der ellers fylder deres dagligdag, siger hun.

Desuden er det også et problem, at byrådsmedlemmer oplever at blive svinet til på nettet. Det kan ifølge hende afskrække andre fra at stille op.

- Som parti har man en særlig pligt om at klæde sine medlemmer på og give dem støtte, så de kan holde det politiske liv ud. Hvis man står alene og ikke har opbakning fra partiet, kan det gå helt galt, siger hun.

Demokrati

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet