"Vi pumper rigtig meget vand op af undergrunden"
99 procent af vores forsyningsvand kommer fra undergrunden, mens vores europæiske naboer i langt højere grad henter vand i fjorde og søer. Det er en af udfordringerne, som de forsinkede vandplaner skal tage hånd om, fortæller DTU-professor
I sidste uge kom rigsrevisorerne med en stor rapport, der retter skarp kritik af forløb og planlægning af Danmarks vandplaner. En opgave, der har været så kompleks og så skidt planlagt, at vi i dag - fem år efter det oprindelige mål - endnu ikke har 1. generation vandplaner på plads.
dk-teknik har talt med Philip J. Binning, der er professor i grundvand ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om, hvilke udfordringer Danmarks vandmiljø står overfor, og hvilke forhold som de længe ventede vandplaner skal rette op på.
- Det danske vandmiljø er en sær ting, da mange af vores vandmiljøer er kraftigt påvirkede af menneskelig aktivitet. Det skyldes hovedsageligt, at vi pumper rigtig rigtig meget grundvand op af undergrunden, hvilket er med til at forårsage, at vi ikke har så meget vand til vores overfladevand, siger han.
- Den tilstand, vi har i dag i Danmark, er skabt henover et helt århundrede. Så det med at definere, hvad en naturlig vandstand er herhjemme, er ikke så nemt, siger Phillip J. Binning og understreger, at jo mere vand vi indvinder fra undergrunden, jo mindre er der tilbage til at sive ud i vandløb og søer.
- Kigger vi til stort set alle andre lande i Europa, henter de i langt højere grad forsyninger fra såkaldt overfladevand, der tæller søer, vandløb, floder og fjorde.
Et politisk minefelt
Lovgivningen omkring de nationale vandplaner springer ud af EU's Vandrammedirektiv fra 2000, der pålægger alle medlemslande at sikre god tilstand i vandmiljøet inden år 2015.
Herhjemme spænder de forsinkede vandplaner især ben for forsyningsvirksomhedernes planlægning, siger Philip J. Binning.
- Det er enormt svært for vandværkerne at lave nye aftaler om indvindinger og foretage investeringer i deres anlæg, når de ikke kender vandplanerne. De er simpelthen handlingslammede, siger han og fortsætter.
- 99 procent af vores vandforsyningers vand er grundvand, og derfor skaber vi et stort problem for de mange forsyninger, hvis vi begynder at pumpe mindre mængder op.
Philip J. Binning kalder snakken om vandmængderne 'et politisk minefelt', da en reduktion af indvindingen vil kunne forårsage mange husskader, da grundvandet dermed vil stige på beboede områder.
Miljøfremmede stoffer på ønskelisten
Udover diskussionen om mængderne af grundvand, vi henter op, skal vandplanerne også sætte fokus på kvaliteten af vores grundvand. Ifølge Philip J. Binning er der pesticidrester i 40 procent af drikkevandsboringerne, hvilket er et alt for højt tal.
- Den bredere anvendelse af pesticider har betydet, at det er så store mængder vand, som er forurenet, at der ikke er meget andet at gøre end at vente på, at kemikalierne forsvinder. Og her taler vi altså flere generationer, siger han.
Et af de tiltag, som allerede er iværksat, er oprydningen af 30.000 forurenede grunde i hele landet.
I det lidt længere perspektiv håber Philip J. Binning, at der i 2. generation vandplaner, som skal gælde 2016-2021, og som Miljøministeriet allerede er i gang med at forberede nu, også bliver udformet målsætninger omkring miljøfremmede stoffer, der kan forekomme i unaturligt høje mængder på grund af menneskelig aktivitet.
- Det ligger højt på min ønskeliste, at de miljøfremmede stoffer også kommer til at tælle, når man taler om god tilstand i vandet. I de udkast, jeg har set af vandplanerne indtil videre, er der stort fokus på vandmængder og næringsstoffer, som har den største betydning. Men miljøfremmede stoffer er også et vigtigt parameter at have med.
