"Vi bliver nødt til at se på udligningen"

Venstremanden Martin Damm fra Mullerup er blevet valgt som KL’s formand på et kommunalt topmøde, der meget sigende handlede om et Danmark i balance. Kommunen har spurgt til hans egen balancegang på fem udvalgte områder.

udfordringer

Af Morten Munkholm | [email protected]

Temaet og budskabet var til at forstå på årets kommunalpolitiske topmøde. Det skulle handle om yderområderne og deres problemer. Samtidig blev venstremanden Martin Damm fra landsbyen Mullerup valgt som ny formand. En mand, som vil agere klar modvægt til udviklingen, der driver folk ud af kommuner som hans egen i Kalundborg. ’Der skal balance i Danmark’, lyder mantraet.

Kommunen bragte tidligere i år en artikel med blandt andre din kollega Arne Boelt (S) fra Hjørring, der gerne så en udflytning af statslige arbejdspladser. Hvor drastiske midler skal der tages i brug for at modvirke urbaniseringen?
Vi kan jo ikke bestemme, hvor folk skal bo. Men der er nogle steder, hvor der sker en negativ særbehandling af yderområderne, og det skal stoppes. Helt konkret kunne det for eksempel være dårlig infrastruktur, så man nærmest bliver jaget ind til de større byer. Der skal borgerne stilles lige i Danmark, så man kan fungere i år 2014 alle steder i landet.

Ser du udflytning af statslige arbejdspladser som en løsning?
Det er et fornuftigt virkemiddel, men man skal selvfølgelig holde sig for øje, at det skal være arbejdspladser, hvor det giver mening. Det nytter ikke noget at lægge en forskningsinstitution på Sejerø, for det kan vi ikke rekruttere nok medarbejdere til. Men der er gode eksempler med skattecentrene og Udbetaling Danmark-enhederne. Det, der kan lægges ud, bør da lægges ud.

En del borgmestre har på det seneste efterlyst endnu en udligningsreform. Hvis Margrethe Vestager inden længe åbner op for sådan en, står KL så klar til at tage imod?
Jeg synes tit, der bliver lagt op til en udligningsreform - at man siger: Nu laver vi en ‘en gang for alle’-løsning. Men hvis vi kigger i historiebogen, så har det endnu ikke kunnet lade sig gøre. Der sker hele tiden en udvikling, og der kommer reformer, som gør, at man bliver nødt til at kaste udligningen op i luften igen.

Skal den kastes op i luften i år?
Nu kommer der en arbejdsmarkedsreform, som antagelig vil indeholde et større finansieringsansvar for kommunerne. Alene det vil medføre, at vi nok bliver nødt til at have en ny form for udligning. De, der har de fleste ledige, er jo som regel ikke dem, der bor i smørhullet i forvejen, så vi bliver nok helt naturligt nødt til at tage en tur til med fordelingssystemet igen. Om det lige bliver i år, ved jeg ikke.

Folkeskole
En af de store reformer, kommunerne står overfor at implementere, er folkeskolereformen. Hvordan kommer det hele til at gå, når skolerne åbner op den første august?
I forhold til, hvor omfattende den her reform er, så tror jeg faktisk, det vil komme til at gå rigtig godt. Der er ingen, der forventer, at vi rammer bull's eye med første pil, men vi vil ramme skiven pænt. Og det er klart, at alle kommuner efter første skoleår vil stå med nogle erfaringer, som de skal bruge fremadrettet.

Det lyder jo meget simpelt, men vi havde nogle ret heftige forhandlinger sidste år, som sikkert vil give efterdønninger. Vil det ikke spille ind?
Hver eneste gang, vi laver noget grundlæggende om, så er der en indkøringstid, og vi vil givetvis ikke producere optimalt fra dag ét. Men så længe vi holder fokus på børnene og husker, at det er dem, vi gør det for, så tror jeg også på, det vil gavne dem.

En del kommuner har valgt at lave lokalaftaler med lærerne. Hvordan stiller det KL som forhandlingspart?
Det vil ikke stille os anderledes, for hele det mandat, vi tager med til forhandling, er en sum af et kæmpe arbejde, hvor vi hører alle medlemskommuner og så træffer beslutninger om krav. Det gjorde vi også i forbindelse med sidste års forhandlinger. Og når KL har forhandlet et resultat hjem på fællesskabets vegne, er det op til den enkelte kommune at bruge det, som de vil.

Men I har jo brokket jer højlydt over lokalaftalerne…
Jeg mener ikke, vi har brokket os højlydt. Vi er kommet med vores anbefaling om, at kommunerne skal tænke sig godt om, før de går ud og fjerner noget, de selv har bedt os om at forhandle hjem.

Så det er en anbefaling mere end en måde at få kommunerne til at rette ind?
Når nu det enslydende signal var, at man skulle bruge mere fleksibilitet for at kunne lave en bedre folkeskole, ville det da være mærkeligt, hvis KL ikke også anbefalede kommunerne at gå ind for det resultat, vi har forhandlet hjem.

Social og sundhed
De senere år har kommunerne i højere og højere grad taget sig af sundhedsopgaver, som før lå andre steder. Når der kommer et samtidigt pres fra flere og flere ældre borgere og krav om besparelser, hvordan skal det hele så hænge sammen?
Vi er inde i en omstilling af sundhedsvæsnet, hvor jeg plejer at bruge det billede, at hvis du kan komme lodret hen til et sundhedstilbud, så skal du gøre det lokalt. Skal du vandret hen til et, så er det regionalt. Det siger nok meget godt, hvad det er, kommunerne skal kunne.

Derfor skal der vel stadig ske en enorm effektivisering?
Det kan du sige, men der ligger også nogle gode incitamenter til at gøre det. Alene det, at vi medfinansierer sygehusvæsnet, får os til at gå mere op i forebyggelse. Det gør, at vi tager opgaverne ret alvorligt.

Reformen af førtidspensionen har givet markant færre førtidspensionister, men antallet af ressourceforløb er slet ikke fulgt med udviklingen. Hvordan vil KL sikre, at det ikke ender med en social deroute for nogle mennesker, der i forvejen har det meget svært?
Vi skal passe på med ikke at konkludere noget for hurtigt på tallene. Når vi laver et nyt system med alternative kanaler, altså nye vurderinger og så videre, så vil der jo ske det, at folk stopper op i køen og skal ud i ressourceforløb og andre ting, før de kommer tilbage i den. Det vil helt de facto skabe et kraftigt dyk i antallet af førtidspensioner. Når systemet har sat sig, kommer der flow i det igen.

Men de her tal er vel ildevarslende, når vi ikke ved, hvad der konkret er sket med de mennesker, der før fik førtidspension?
Jeg tror, vi skal have is i maven. Og så skal du ringe igen om et år og spørge til, hvor mange der nu får førtidspension. Der er simpelthen et naturligt ophold i det lige nu.

Beskæftigelse
Som du selv har nævnt, kommer der inden længe en beskæftigelsesreform. Vi har jo haft en del store reformer af dagpenge, førtidspension og kontanthjælp. Hvor klar er kommunerne til endnu en gennemgribende beskæftigelsesreform?
Den her reform vil vi ønske os til enhver tid, for det system, vi har i dag, kan kun blive bedre.

Men der har jo nærmest været en gennemgribende reform om året fra den her regering. Det må vel sætte sig spor?
På det her område har reglerne været under ændring konstant, så det bliver ikke noget nyt for os. Kan vi få dereguleret beskæftigelsessystemet, vil det være et plus for alle kommuner. Vi har alt for mange ressourcer bundet i procedurer og forordninger for, hvordan vi skal gøre tingene.

Dit eget parti kom i efteråret med et udspil, hvor de blandt andet foreslog færre jobcentre. Hvordan lyder det i dine ører?
Vi skal have fokus på opgaven, ikke processen. Det her skal handle om at lave et så smidigt system som muligt, der løser opgaven med at skabe et match mellem borger og virksomhed.

Men hvor hører diskussionen om antal jobcentre så til henne?
Den skal man tage til sidst, hvis det er.

Til sidst efter hvad?
Efter man er blevet enig om, hvad det er, man gerne vil. Det ville være sundt at starte med det, for vi ender altid med, at en masse interesser i bestemte måder at gøre tingene på tager fokus fra selve opgaven.

Sparekurs
Som KL-formand bliver du meget mere central i årets forhandlinger om næste års økonomi. Bjarne Corydon (S) har allerede meldt ud, at anlægsniveauet skal ned. Hvor presset er KL i de kommende forhandlinger?
Hvis vi skal tro hans udmeldinger, så har han også sagt, at der er 22 milliarder til mere velfærd. Så hvis han vil bytte lige over mellem de to ting, er det helt fint for mig.

Men de foregående år har regeringen forsøgt at sætte gang i økonomien ved blandt andet at hæve anlægsniveauet. Det melder de så ud, at de ikke vil gøre i år, og det skal du vel forholde dig til?
Hvis vi skal kunne præstere, skal vi også kunne lave anlæg. Uanset om du er på et område med vækst eller ej, så har du brug for at kunne investere. Det giver simpelthen ikke mening bare at lukke for hanen, for så kan kommunerne ikke omstrukturere.

Så står I vel også ret langt fra hinanden forhandlingsmæssigt?
Vi starter aldrig fra samme udgangspunkt, men der er det vores fælles opgave at nå hinanden.

Et emne, der også har været meget debatteret på det seneste, er, hvorvidt flere ydelser skal varetages af Udbetaling Danmark. Hvor fast står KL på, at det ikke skal ske?
Vores holdning er, at det, man vil se på at flytte over nu, bliver mere og mere marginalt i forhold til gevinsten. Nu skal vi først se den store gevinst ved Udbetaling Danmark, før vi begynder at rykke på noget, der ser ud til at give en marginal økonomisk gevinst.

Det er så et meget fagligt økonomisk synspunkt, men der er jo også blandt flere borgmestre en ideologisk holdning om, at det simpelthen er forkert at forankre udbetaling af ydelser centralt. Hvordan ser du på det?
Når det ideologiske harmonerer godt med det faglige, er der sådan set bare endnu mindre grund til at tillade, at Udbetaling Danmark får flere ydelser. Man kan lave meget på et skrivebord og i et regneark, der viser en eller anden teoretisk gevinst. Men der skal være noget ordentligt at komme efter, før du begynder at gøre det i virkeligheden.

Arbejdsmarked

Børn & unge

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet