KL anfører, at antallet af seniorjobbere ansat i kommunerne er mere end femdoblet siden december 2012 og langt over det antal, som regeringen oprindeligt forudsagde. Forstår du kommunernes frustrationer?

Ja, jeg kan sagtens forstå kommunernes frustrationer over udviklingen, og at antallet er blevet så meget højere end man havde forudset, at der ville være behov for med ordningen. Det gør selvfølgelig udfordringen større, og det er forståeligt med en sådan frustration, når kommunernes økonomi i øvrigt bliver presset. Men set ud fra et arbejdsmarkedspolitisk synspunkt, og set ud fra holdningen til, hvad der skal kunne lade sig gøre for de mennesker, der har nået en vis alder og risikerer at falde ud af dagpengesystemet, så er det simpelthen et værktøj, der er nødt til at være der.

Vores grundlæggende holdning er så i øvrigt, at det ikke er rimeligt, at seniorjob alene skal oprettes i det offentlige regi.

I så gerne, at det private arbejdsmarked også skulle bidrage?

Lige præcis. Det ville være rimeligt frem for at afskaffe en ordning, som i øvrigt er god og rimelig. Man bør fordele ansvaret for et sammenhængende arbejdsmarked mellem det offentlige og private.

KL ser gerne ordningen afskaffet eller indskrænket, og henviser blandt andet til, at ordningen er lavet under andre økonomiske forudsætninger. Mange kommuner fyrer jo ordinært ansatte i de her år på grund af krisen …

Men vi løser jo ikke de samfundsmæssige udfordringer, der er ved at skubbe flere og flere mennesker ud i det, som man kalder selvforsørgelse på ingenting, og det er jo det, som i øvrigt er ved at ske. Det giver et helt anderledes samfundsproblem, så tænkningen med, at man blot frasiger sig et ansvar, fordi nu er det blevet for svært og uoverskueligt, det er ikke det rigtige. Der må vi bede om, at KL i denne her sammenhæng står bagved de krav, som vi så rejser over for regeringen om en bedre og mere sammenhængende arbejdsmarkedspolitik.

Hvorfor skal de ældre arbejdsløse fortrinsbehandles frem for unge nyuddannede og andre, der går ledige?

Unge nyuddannede er der jo også en særlig indsats for, og når man står som ung på trinnet ind på arbejdsmarkedet, så skal man i høj grad satse på uddannelse. Uddannelse, der målrettes der, hvor der er jobåbninger. Det må være vejen frem. Når vi står med seniorer, som står på kanten til at træde fra arbejdsmarkedet, så har vi altså en anden situation.

Det vil ikke gøre noget, hvis man i stedet tilbyder dem et ganske ordinært arbejde, eller at man får folk også i en sen alder i et uddannelsesforløb. Men at foreslå, at det som er vejen frem, når man er senior og har et år tilbage for eksempel, inden man kan gå på efterløn, at det er at smide folk ud til selvforsørgelse, det er en helt uspiselig holdning, som vi slet ikke kan stå bag ved. Derfor skal værktøjet også kunne bruges i en situation, hvor arbejdsmarkedet er presset, og det er det altså i den grad.