Professorer: Måltal kan fremme OPP

To professorer fra CBS foreslår at indføre en målsætning for antallet af offentlig-private partnerskaber i økonomiaftalerne med kommuner. Forslaget splitter partierne på Christiansborg.

initiativer

Af Sine Riis Lund | [email protected]

De forpligtende målsætninger for udliciteringsgrad i de kommunale økonomiaftaler har været både elsket og forhadt, og nu foreslår professor Carsten Greve og professor med særlige opgaver Christina Tvarnø fra CBS at gøre noget lignende for offentlig-private partnerskaber (OPP).

Som et af fire forslag til politiske initiativer for at fremme OPP peger de på muligheden for at lave en målsætning for antal og omfang af OPP-projekter i de næste aftaler om kommunernes og regionernes økonomi.

”Fordelen ved at inkludere et måltal for OPP i den kommunale økonomiaftale er, at det forpligter parterne på en OPP-politik. Hidtil har problemet været, at både stat og kommuner i princippet gerne ser flere OPP-projekter, men ikke konkret sætter så mange projekter i søen,” siger Carsten Greve.

Han peger på, hvordan kommunerne i 2010 nåede målsætningen i økonomiaftalen for udliciteringsgrad, der skulle hæves fra 20 til 25 procent.

”Økonomiaftalen er det afgørende dokument for kommunernes økonomi. Hvis OPP bliver en del af økonomiaftalen, bliver der en helt ny seriøsitet omkring OPP-projekter,” siger Carsten Greve.

Et mål i horisonten

Dansk Erhverv synes godt om ideen.

”Det lyder som en overordentlig god idé. Al viden og erfaring tilsiger, at man rykker i det øjeblik, hvor man indgår en aftale, der forpligter parterne og skaber en fælles sigtelinje,” siger markedschef Jakob Scharff, der dog er opmærksom på, at de praktiske udfordringer er forbundet med præcise data om OPP.

På Christiansborg splitter forslaget partiernes kommunalordførere. Jacob Jensen fra Venstre er positivt stemt og peger på, at forslaget ligger godt i tråd med lignende tanker om måltal for OPP i Venstres regeringstid. Og det væsentlige er ikke selve måltallet, men synergieffekterne, pointerer han.

”Så har man hele tiden et mål ude i horisonten, hvor man tager konsekvensen og ser på, hvad der skal til for at nå det måltal. Hvis man ikke har et mål, så er det klart, så interesserer man sig heller ikke i helt så høj grad for at fremme det,” siger Jacob Jensen, der mener, det også gør sig gældende for lovgiverne.

Socialdemokraternes kommunalordfører Simon Kollerup ser også gerne flere OPP-projekter, men han bryder sig ikke om fremgangsmåden med måltal.

”Jeg mener, det er gammeldags og forstenet at lave mål på det her. Jeg vil meget hellere, at vi baserer det på dialog omkring udviklingen inden for OPP og også mere generelt i forhold til samarbejde med private,” siger han.

Heller ikke Konservative og Liberal Alliance er begejstrede for forpligtende måltal. Konservative mener dog godt, at man kan lave en blød version.

”Det skal ikke være sådan, at man med tvang og sanktioner forpligter dem, men jeg vil gerne være med til at lave nogle hensigtserklæringer om det, hvor kommunerne selv kan være med til at formulere niveau og omfang,” fortæller Mike Legarth.

Udenlandske erfaringer

Forslaget fra Carsten Greve og Christina Tvarnø er et af fire, som de nævner i et længere notat udarbejdet til Forsikring & Pension september i år. De tre øvrige forslag går på at anlægge en totaløkonomisk tilgang til etablering af OPP-projekter, at oprette et videncenter for OPP og at lave enten sektorspecifikke eller en fælles national investeringsplan for OPP. Sidstnævnte vil for eksempel hjælpe mindre kommuner, hvor det kan være en særlig stor opgave at begive sig ud i en OPP-model.

Politisk er der et bredt ønske om flere OPP-projekter i Danmark. Christina Tvarnø forventer imidlertid ikke, at der uden yderligere tiltag vil ske store forandringer i den hastighed, som OPP slår igennem med i Danmark. Blandt andet på grund af juraen. Hun foreslår derfor at lave en ny, tydelig og gennemsigtig OPP-lov ligesom eksempelvis Frankrig og Polen. Et andet tiltag kunne være, at kommuner og regioner bestiller en OPP task force, hvilket andre lande ifølge Christina Tvarnø har gjort med succes.

”Det stadig ringe antal danske OPP-projekter viser, at de sidste snart ti års fokus på OPP ikke har hjulpet ret meget. Derfor må alle tiltag tages  op til overvejelse, hvis Danmark skal opnå de samfundsmæssige gevinster, der er mulige med det rigtige OPP-projekt,” siger hun.

Regeringen har nedsat et udvalg, der netop skal se på hindringerne for OPP. 

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet