Billede
De varme hænder er ikke nødvendigvis blevet færre, fordi antallet af erhvervsuddannede er faldet i kommunerne, siger Lars Peter Smed Christensen, der står bag analysen af de kommunalt ansatte. Foto: Thomas Borberg / Polfoto

Professor: Flere komplicerede opgaver kræver akademikere

Der kommer flere akademikere og færre ufaglærte og erhvervs­uddannede i kommunerne. En helt naturlig udvikling, mener professor i offentlig organisation og ledelse. Bekymrende, lyder det fra FOA.

kandidatgrad

Af Astrid Skov Andersen | [email protected]

Antallet af kommunalt ansatte med en lang videregående uddannelse er siden 2010 steget med mere end 6.000, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. I samme periode er det samlede antal ansatte i kommunerne faldet med 35.000. Det er især ufaglærte og erhvervsuddannede, der er skåret væk.

Tallene overrasker ikke Kurt Klaudi Klausen, der er professor i organisation og ledelse på Københavns Universitet. Han ser det som en helt naturlig udvikling.

- Det er mere end bare djøfisering. Det er en del af noget større, som man kan kalde en generel modernisering og professionalisering af kommunerne. Jeg ser det som en naturlig udvikling og som et svar på ændrede krav og forventninger til kommunerne, siger Kurt Klaudi Klausen.

Han peger på, at kommunernes opgaver er blevet mere komplicerede. De skal kunne nytænke, samskabe og innovere. De skal kunne implementere politiske beslutninger. Det kræver brobygning og koordination på tværs af enheder og dermed generalistkompetencer i højere grad, lyder vurderingen.

- Vi lever i en anden tid end 70’erne, som har fået guldalder-status for dem, der klager over djøfisering og new public management. Man skal ikke tage fejl af, at kommunerne og den offentlige sektor kan meget mere i dag, end man kunne dengang, hvor det udelukkende var de faglige hensyn, der talte, siger Kurt Klaudi Klausen.

Varme og kolde hænder

Analysen viser, at de samfundsvidenskabelige kandidater er den gruppe af akademikere, der er vokset mest, og her udgør psykologer den største gruppe. Samtidig er det de kontor- og handelsuddannede, der er forsvundet flest af i gruppen af erhvervsuddannede.

”Har danskerne brug for, at der kommer en bedre administration omkring borg-mesteren, eller at der er mennesker dér, hvor børnene skal passes, de ældre skal plejes og de syge skal behandles?"

- Man kan ikke sige, at bare fordi det er akademikere, så er det kolde hænder. Det ville være en nem måde at tolke det på, men sådan er det ikke, siger Lars Peter Smed Christensen, der står bag undersøgelsen for Danmarks Statistik.

Hvis man kigger på de typiske DJØF-uddannelser som jurist, økonom og politolog (statskundskab) under ét, er antallet steget med 12 procent i kommunerne, og det er væsentlig lavere end den gennemsnitlige stigning på 29 procent, forklarer han.

Samtidig kan en del af akademiseringen tilskrives, at eksempelvis sygeplejersker og fysioterapeuter læser videre og bygger en kandidatgrad ovenpå deres professionsbachelor.

- Hvis det er rene akademikere, der kommer ind, vil noget af den indsigt, som de fagprofessionelle har, gå tabt. Men hvis en sygeplejerske tager en diplomuddannelse, har hun jo stadig de indsigter, der knytter sig til hendes primære uddannelse, siger Kurt Klaudi Klausen, der mener, at gevinsterne ved akademiseringen er større end tabene.

FOA: Der er noget galt

Dennis Kristensen, formand for FOA, ser på tendensen med bekymring:

- Konsekvensen er, at vi får ringere velfærd og bedre administration. Og så kan man spørge sig selv: Har danskerne brug for, at der kommer en bedre administration omkring borgmesteren, eller at der er mennesker dér, hvor børnene skal passes, de ældre skal plejes og de syge skal behandles?

Dennis Kristensen peger på, at politikerne under den økonomiske krise forklarede nedlæggelsen af stillinger i det offentlige med kriseår, færre skatteindtægter og højere udgifter til ledige. Men nu hvor krisen er ved at være ovre, er der ingen, der taler om at genindføre de ressourcer, man skar væk.

- Der er noget grundlæggende galt. Det er den helt forkerte vej at gå, siger han.

Kommunikation

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet