Private advarer mod fælleskommunalt tilsyn

Dansk Erhverv, LOS og Selveje Danmark advarer social- og integrationsministeren mod at lade kommunale fællesskaber varetage tilsynet med opholdssteder

kvalitet

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Sjællandske kommuner vil udarbejde et forslag til en fælles tilsyns-standard, og fire jyske kommuner lægger op til at samarbejde om tilsyn og godkendelse af botilbud, opholdssteder og anbringelser i familiepleje.

Tiltagene sker for at imødegå kritikken om det kommunale tilsyn i dag, og som har fået regeringen til at overveje en central, statslig tilsynsenhed som erstatning.

Men fælleskommunale tilsyn er slet ikke vejen frem, mener Dansk Erhverv, Selveje Danmark og LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud.

- Man kan ikke føre tilsyn med sig selv, selv om jeg godt ved, at kommunerne mener, at det kan man sagtens, fordi så skiller man det ad og har det på et andet kontor, og så er det fuldstændigt uvildigt. Men der er simpelthen for mange kasketter, siger direktør i LOS Geert Jørgensen, der kalder de fælleskommunale tilsyn for lappeløsninger.

Presset til samarbejder
LOS har sammen med Dansk Erhverv og Selveje Danmark sendt et brev til social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S), hvor de advarer mod de fælleskommunale tilsyn.

De ønsker derimod et statsligt tilsyn fordelt på centre rundt i landet. Geert Jørgensen er ikke i tvivl om motivet fra kommunernes side til at lave de fælleskommunale forslag.

- Den eneste grund til, at man taler om klyngearbejde med videre er jo, fordi man er presset til det udefra. Det er jo ikke, fordi kommunerne af sig selv synes, at det er en super god ide, siger han.

Statsliggørelse duer ikke
Borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) fra Struer lægger da heller ikke skjul på, at Struers forslag om samarbejde med Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern er opstået for at undgå en centralisering af tilsynet.

- Vi har lavet det, fordi vi gerne vil bevare tilsynet i kommunalt regi, fordi vi tror på, at det er det bedste. Vi har kun dårlige erfaringer med, at kommunale opgaver bliver statsliggjorte. Og det er der en række eksempler på, siger Niels Viggo Lynghøj.

Som eksempler peger han på statsliggørelsen af Udbetaling Danmark og skatteforvaltningerne.

Mange kritikpunkter
De tre private repræsentanter peger i deres brev på en lang række kritisable punkter i dag, som de fælleskommunale tilsyn ikke vil løse. Foruden tilsynet med sig selv og hinanden peger de på, at der mangler en systematisk måde at arbejde med en samlet kvalitets- og metodeudvikling på området, at der mangler overblik over de faktiske priser på kommunernes egne tilbud, og at det politiske ansvar for tilsynet og dets kvalitet vil være uklart.

Desuden peger de på, at der mangler et ensartet tilsyn på tværs af kommunerne, der i dag er præget af 98 forskellige standarder.

For mange spillere
Niels Viggo Lynghøj mener, at netop fælleskommunale samarbejder vil løse en del af problemet med uensartede tilsyn.

- I dag har den enkelte kommune et tilsyn, så der har vi jo rigtig mange, men der kommer færre på denne måde, og det tror jeg ikke vil give nogle problemer, siger han.

Det er Geert Jørgensen dog helt uenig i. Han peger på, at det allerede var et problem med tilsyn af forskellig kvalitet og omfang under de 14 amter. Problemet er kun blevet større med 98 tilsyn, men problemet vil stadig være der med færre tilsyn.

Kommuner tror, de er loven
Han er dog ikke overrasket over modstanden mod at gøre tilsynet statslig fra kommunernes side.

- Jeg ved godt, at det er den største modbydelighed for kommunerne, hvis der er nogen, der kigger dem over skulderen og kan bestemme over dem. De har en selvforståelse af, at det er dem, der er myndigheden. Det er nærmest dem, der er loven, og selv om det her så bliver minimeret til 20 eller endnu færre kommunale enheder, så er det stadigvæk ikke godt nok, siger Geert Jørgensen.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet