Prisloft på vand bygger på mistro til kommuner

Priserne på vand og spildevand skal fremover styres centralt. Det giver alt for meget administration og er samtidig en mistillidserklæring til kommunerne, mener vandforeninger.  

vand

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen løftede i sidste uge sløret for prislofterne, der gælder fra 2011. Det er samtidig starten på en central regulering af priserne på vand og spildevand. I foreningen for de private vandværker FVD forstår landsformand Ole Wiil ikke, hvorfor Forsyningssekretariatet nu skal stå for priskontrol og regulering.

”Vi har jo en udmærket vandmyndighed i kommunerne. De godkender hvert år takster og regnskaber, og det er som om, man nu siger, at det kan kommunerne ikke finde ud af. Det er noget værre vrøvl!” siger Ole Wiil. 

Prislofterne er indført som en del af den nye vandsektorlov, som skal skabe mere gennemsigtighed for borgerne. Alle selskaber, der producerer over 200.000 kubikmeter vand årligt og leverer til mindst 10 ejendomme, er omfattet af prisloftet.

Stor overregulering

Direktør i Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, Carl-Emil Larsen mener også, at det er en mistillidserklæring, at priskontrollen nu styres centralt:

”Det værste ved prisloftet er måske, at der ikke kommer andet ud af det end mistro til kommuner og vand- og spildevandsselskaberne. Og det er ikke et godt miljø at arbejde i. Det er en stor overregulering, hvor vi skal bruge tid og ressourcer på at dokumentere, at vi gør det billigst muligt,” siger Carl-Emil Larsen.

Kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Forsyningssekretariat Carsten Smidt ser sekretariatet som en garant for, at reglerne kan gennemføres ensartet over hele landet.

”Jeg ser det slet, slet ikke som en mistillidserklæring. Det er hensigtsmæssigt at organisere det som én tilsynsmyndighed, som man gør alle steder, der har naturlige monopoler. Det kan jeg ikke se den store ballade i,” siger Carsten Smidt. 

Surt opsparet formue

Formålet med prislofterne er ifølge styrelsen selv, at det på sigt skal kanalisere overskuddet tilbage til forbrugerne. Det drejer sig om 2,1 milliarder kroner i løbet af de kommende ti år. 

Men Carl-Emil Larsen mener ikke, at prisloftet kommer borgerne til gode.

”Pengene ryger direkte i statskassen. Det er enormt omkostningstungt, at vi nu skal til at lave alle de indberetninger både i forhold til revisions- og advokatbistand, men også den tid, vi selv skal bruge på det, kræver mange ressourcer” siger Carl-Emil Larsen. 

Også Ole Wiil mener, at pengene vil havne i de forkerte hænder. 

”Vores surt opsparede formue havner jo i lommen på dyre revisionsselskaber og rådgivere og det statslige Forsyningssekretariat, der skal holde øje med priserne. Det kunne kommunerne lige så godt gøre. Det er helt til Klods-Hans, det her,” siger han.

Men i Forsyningssekretariatet er Carsten Smidt overbevist om, at ordningen på sigt vil mindske administrationen. 

”Vi er helt på det rene med, at de i opstartsfasen har skullet bruge en hel del krudt på at tilpasse sig de nye regler. Men jeg er sikker på, at det vil spare en hel del administra­tive penge, at der fremover kun er en myndighed, som varetager det her,” siger Carsten Smidt.

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet