Presset folkeskole sender børn til specialundervisning

Folkeskolen presses fra flere sider. Økonomien strammes samtidig med, at skolerne skal rumme flere børn med særlige behov. Det er uholdbart, lyder det fra lærer og skoleledere. 

social & sundhed

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Kravene til folkeskolen vokser samtidig med, at ressourcerne ser ud til at svinde. Hvis regeringen fastholder sparekravet til kommunerne på fire milliarder kroner de kommende år, er det usandsynligt, at folkeskolerne kan undgå nedskæringer. Oven i det presser kommuner på for at få en større andel af børn med behov for ekstra hjælp og specialundervisning fastholdt i det normale undervisningssystem.

Den kombination kan få uoverskuelige konsekvenser for fremtidens folkeskole, advarer lærere og skoleledere.

”Det kan ende i det værste skrækscenarie, hvor vi ikke kan magte opgaven. Det skal vi selvfølgelig kunne, men der er mange, der oplever at blive mere og mere presset med flere elever i klassen og færre undervisningstimer. Det gør det sværere også at rumme elever med særlige behov,” siger Anders Balle, formand for Skolelederforeningen.

Han mener, at en af grundene til de seneste års stigning i udgifterne til specialundervisning meget vel kan være, at mange skoler har måttet skære i udgifterne til folkeskolen. Det kan skabe en negativ spiral, hvor det bliver stadig sværere at rumme eleverne med særlige behov i den almindelige undervisning. I stedet kan lærerne se sig nødsaget til at henvise til specialundervisning for at få klassen til at fungere.

En trussel

Det er også, hvad formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, hører fra mange af sine medlemmer. Han oplever, at kravet og ønsket om en rummelig folkeskole i mange situationer ikke længere er et plus-ord, men nærmere en trussel.

”Rigtig mange beskriver for mig, hvordan man måske er 23 elever i klassen og så, i rummelighedens hellige navn, skal have en eller to nye ind, som faktisk har brug for specialundervisning. Men ingen forholder sig til, hvordan man samtidig med, at man har 23 andre elever, skulle give de nye elever kvalificerede tilbud,” siger Anders Bondo Christensen.

Han mener, at det ikke kun kan give problemer med fagligheden, men også i høj grad bliver en stor frustration hos de lærere, der skal få undervisningen til at fungere. 

”Det er noget, som går lærerne meget på. De føler ikke, at de kan gøre deres arbejde godt nok i forhold til eleverne, der har specialbehovet. Samtidig føler man, at man bruger så meget tid på dem, så det går ud over klassens øvrige elever,” siger Anders Bondo Christensen.

Analyse på vej

Han peger imidlertid på, at der fortsat kun er gisninger om, hvorvidt de stigende udgifter til specialundervisning er et resultat af, at lærere får svære ved at rumme børn med specielle behov i den almindelige undervisning. 

Det kommer der formentlig mere klarhed over, når regeringen og KL kommer med en analyse af udgifterne til specialundervisningen om en god måneds tid. En analyse, som også formanden for KL’s børne- og kulturudvalg, Jane Findahl (SF), ser frem til med stor forventning, så det fremadrettede arbejde for alvor kan komme i gang.

”Jeg kan sagtens forstå lærernes og skoleledernes bekymring. Vi arbejder i KL på at få arbejdet i folkeskolerne kvalificeret, så de kan klare opgaven med at holde flere børn inden for normalsystemets rammer. Det kan handle om nye måder at undervise på, og om et større tværfagligt samarbejde mellem lærer, specialpædagoger og psykologer på den enkelte skole,” siger Jane Findahl.

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet