Portugal bløder

De unge portugisere har ikke meget håb om arbejde og en bedre fremtid. De emigrerer i stort tal til andre lande, fortrinsvis Brasilien og Angola og senest Tyskland og England, fordi de er dybt deprimerede over situationen i deres hjemland.

Portugal er udadtil blevet set som duksen blandt de forgældede EU-lande, og regeringen har da også gennemført ekstreme nedskæringer på det offentlige budget.

En ny folkebevægelse står bag det venstreorienterede parti Livre, der som Syriza i Grækenland og Podemos i Spanien vil udfordre det etablerede politiske system i Portugal.

- Virkeligheden er den, at cirka en million portugisere er uden job ud af en samlet arbejdsstyrke på 4,5 millioner. Desuden har mange folk givet op og er flyttet. 40 procent af de unge under 25 år er arbejdsløse, og de, der har arbejde, er i en dårligere situation end før. Samtidig har 300.000 mennesker forladt Portugal under krisen. Og det er altså folk i den arbejdsdygtige alder.

Sådan udtrykker professor i sociologi ved Lissabon Universitet, Renato Miguel do Carmo, sig.

Han forsker blandt andet i social ulighed, har været med til at danne partiet Livre og forklarer, at de sidste fire år har været meget svære for landet og portugiserne.

- Der er meget, der ikke virkede eller virker i landet; folk er fattige, og uligheden er meget større end før krisen. Folk har mistet håbet, og tusinder af virksomheder er lukket, pointerer han.

Mens de samlede lønudgifter i fjerde kvartal 2014 i Eurozonen steg med 1,1 procent og med 1,4 procent i hele EU, var der i Portugal tale om en drastisk lønnedgang på hele 9,7 procent, viser en opgørelse fra Eurostat.

Den sociale krise bliver ifølge Renato Miguel do Carmo større og større i Portugal.

- Folk, der før fik støtte af staten, er i dag helt uden støtte. 350.000 portugisere har mistet al støtte og opbakning fra staten. Det er svært, og de hutler sig igennem.

Reformerne virker ikke

Portugals premierminister, Pedro Passos Coelho, mener at hans og regeringens reformer virker. Han advarede i sidste uge om, at enhver tilbagerulning af regeringens krisereformer kan bringe landets genopretning i fare, og han tror på, at vælgerne vil bakke hans kurs op til efterårets parlamentsvalg.

Hans kristendemokratiske CDS-PP/PSD-regeringskoali–tion kunne i februar konstatere en stigning i arbejdsløsheden til godt 14 procent, men han og regeringen forventer, at økonomien kan vokse 1,5 procent i år efter en dyb, treårig recession forårsaget af gældskrisen og de mange spareforanstaltninger på arbejdsmarkedet, der har ramt alle, men specielt den offentlige sektor hårdt.

Netop reformer på arbejdsmarkedet er trykket nedover kriselande som Grækenland, Irland og Portugal for at klare krisen. EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og IMF har stået bag kravene, men nu viser IMF’s egne analyser, at effekten er yderst ringe og ikke fører til fremgang i produktiviteten.

Trætte af de gamle partier

Mens der i Grækenland er opstået en hel frivillighedsbølge af folk, der står sammen for at hjælpe dem, der har det værst, er det ikke sådan, man klarer problemerne i Portugal.

- Vi har ingen tradition for frivillighed her i Portugal. Her klarer vi problemerne indenfor familien; derfor er problemerne og konsekvenserne meget usynlige, siger Renato Miguel do Carmo.

Der har været store manifestationer mod regeringens nedskæringer, for eksempel i september 2012, hvor der var store demonstrationer over hele landet for at få regeringen til at gå af. Og der var flere andre demonstrationer.

- Men folk er lidt trætte nu, og de bruger kræfterne på at overleve og tilpasse sig. Og så venter de på valget til parlamentet i oktober, siger han, og tilføjer:

- Desværre er stemmeprocenten generelt meget lav i Portugal, fordi folk ikke tror på det politiske.

Han tror på, at Livre kan være med til at gøre en forskel, fordi folk er trætte af de gamle partier. Livre vælger sine kandidater ved borgermøder rundtom i landet og har blandt andet lavet ”Tempo de avancar”, som er en platform, der skal involvere borgerne på mange planer, blandt andet det politiske.

Livre, der betyder fri, har et partiprogram, der kan oversættes til ‘frihed, socialisme, Europa, økologi’, og de over 3.000 medlemmer er i fuld gang med at fremsætte forslag og vælge kandidater på borgermøder landet over.

Partiet er imod nedskæringer, men ikke anti-EU, og Livre prøver cyber-demokrati af på mange planer som et åbent demokratisk parti, der inviterer folk til at deltage i det politiske for at skabe reelle forandringer i landet.

Størstedelen af Livre’s medlemmer har aldrig være aktive i et politisk parti før, og kun tre ud af fem vælgere stemte ved sidste parlamentsvalg i 2011. Partiet håber at få fat i nogle af sofavælgerne.

- Vi har tusinder af borgere med i dette, og målet er at deltage i beslutningerne i Portugal ved at påvirke den næste regering både direkte og indirekte. Vi er ved en korsvej lige nu, mener Renato Miguel do Carmo.

Fattigdom og desperation

Gennem sin forskning kan han konstatere, at Portugal er et af de mest ulige lande i Europa, og under krisen er uligheden vokset markant. Det har skabt store fattigdomsproblemer, og 2,5 mil–lioner portugisere lever under FN’s fattigdomsgrænse.

- Der er en stor mangel på tillid til staten, og folk tror ikke på politikerne eller det offentlige, fordi der er så mange dårlige eksempler fra tidligere. Og vi er derhenne, at folk er helt uden håb.

At mange portugisere har forladt landet under krisen, er selvfølgelig et udtryk for desperation, men det ligger i blodet på portugiserne at emigrere. Der bor cirka 5 millioner portugisere rundt om i verden.

Premierministeren, Pedro Passos Coelho, har offentligt sagt til portugiserne, at ”emigration er en mulighed.”

- Det blev han selvsagt kritiseret for fra alle sider.

Som duks opfylder Portugal alle krav fra EU/ECB/IMF. Men økonomien er stagneret.

- Alt er privatiseret i landet ved en kæmpe privatiseringsbølge fra regeringens side. Regeringens påstand var fra starten, at ”vi levede over evne”. Denne retorik troede portugiserne på. Men dette billede holder ikke, mener Renato Miguel do Carmo og forklarer:

- Vi betaler vores gæld – ja, men reformerne og initiativerne virker ikke. Gælden går stadig op, og vi er slaver af gælden nu. Vi har ikke penge til det offentlige apparat, og hvis tingene ikke ændrer sig, har Portugal en mørk fremtid, og folk er virkelig desperate.