Politik fra rødderne

Social- og sundhedsassistent Lisbeth Møller skulle selv lige sluge tanken om at synge på sin arbejdsplads. Men det giver så god mening, fortæller hun nu.
Social- og sundhedsassistent Lisbeth Møller skulle selv lige sluge tanken om at synge på sin arbejdsplads. Men det giver så god mening, fortæller hun nu.
Foto: Emma Oxenbøll

Pop og playlister får ældre glad i bad

Ældreplejen er udfordret af udadreagerende ældre, der ikke vil vaskes og plejes. I Aarhus har et plejehjem fundet en løsning: En højtaler og en iPad på to ben.

 sangfugl

Af Emma Oxenbøll | [email protected]

Når social- og sundhedsassistent Lisbeth Møller triller ned ad gangen med en MusicMind, er hun på vej ind for enten at vaske, vende eller klæde en ældre borger på til dagligdagen på plejehjemmet Vidtskuevej.

Og så er det Lis Sørensen, Cliff Richard eller en helt tredje stemme, der skråler ud af højtaleren, når hun trykker 'play', åbner døren og går ind for at møde borgeren.

Musikvalget kommer helt an på borgerens præferencer, helbred og humør. De har hver især en skræddersyet playliste med deres foretrukne numre, for på plejehjemmet i udkanten af Aarhus forsøger ledelse og personale at arbejde musik ind i plejerutinerne.

   Nogle er sangstjerner, andre er ikke, men det er ikke det, det handler om. Det handler om nærværet.

Målet er, at det skal være naturligt at anvende sang og musik i kerneopgaver som bad eller toiletbesøg, så musikken er et redskab til at få en tryg relation, mere nærvær og en behagelig oplevelse for både borger og personale.

Servicen kommer altså nummer to, relationen er nummer et.

- Nogle er sangstjerner, andre er ikke, men det er ikke det, det handler om. Det handler om nærværet, siger Lisbeth Møller, der er en af tre ambassadører på projektet.

Indtil videre har arbejdet hen mod målstregen stået på i seks måneder. Og det er slet ikke nok, mener hun.

- Det er jo en hel kulturændring. Det er ikke kun nyt for beboerne, men også for os, for vi har ikke beskæftiget os med det under vores uddannelse, og vi har heller ikke været vant til at arbejde med det i praksis. Vi er jo ikke vant til at gå rundt og synge for andre end vores børn derhjemme, siger hun.

Projektet

Har involveret 10 beboere, 32 plejere, en musik- og livsglædemedarbejder, en antropolog, en ergoterapeut og en musikterapeut i seks måneder.

To-tre timer til at undervise alle medarbejdere og fire læringsmøder i løbet af perioden.

Ressourcer til vikardækning under oplæringskurset og indkøb af MusicMind med iPad, højtaler og stativ.

Forsøgskanin
Det tager tid at ændre en kultur og en tankegang, men også at opbygge en relation mellem beboer og personale. 85 pct. af de i alt 36 ældre beboere på Vidtskuevej har en demensdiagnose, og personalet løber stærkt i hverdagen.

Men lige så vel som børn i institutioner bliver glade af at tegne, spille musik og være kreative, har Aarhus Kommune fundet ud af, at det også er en god idé at udbrede kunst og kultur - særligt musik - i ældreplejen.

- Lige nu er vi i gang med at teste og skabe læring om, hvornår det giver mening, og hvornår det ikke gør. Ude på Vidtskuevej har vi sagt, jamen hvad nu, hvis vi ikke kun hyrer musikterapeuter ind, men i stedet involverer personalet?

For forstander på Plejecentret Vidtskuevej, Margit Sørensen, handler det også om at udvikle personalets kompetencer i forhold til at gøre de demente beboeres hverdag lettere med musik, og derigennem også personalets arbejde med de demente.

- Det vil sige, at vi tager musikterapeutens faglighed, men også løfter personalets kompetence, siger Maj Morgenstjerne, der er udviklingschef i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

Hun står i spidsen for en task force med en række ledere, som over de næste to år skal starte nye tiltag, der skal være med til at skabe en strategi og systematisk retning for, hvordan kommunen tænker kunst og kultur ind i kernevelfærdsområder.

   Vi er stadig i en læringsfase. Nogle beboere forstår ikke, hvorfor der kommer én og skal vaske én private steder, men der begynder musikken at hjælpe.

Flere kommunale projekter bevæger sig allerede i feltet mellem kultur og sundhed, og i bl.a. Aalborg og Silkeborg kan borgere få 'Kultur på recept'. Her er indsatsen baseret på, at syge skal aktiveres via fx kunstudstillinger eller kreative workshops, men i Aarhus har de besluttet sig for at tage et ekstra skridt.

For hvad sker der, når man gentænker velfærd, så det ikke bare er en kommunal serviceopgave, men også skal skabe livsglæde og værdi for borgeren og via kultur?

Det undersøger de via prøvehandlinger som projektet på Vidtskuevej. Her fortæller de, at beboerne er livet op og har bekræftet personalet i, at indsatsen virker.

Musikken gør det lettere for personalet at komme gennem plejen uden bøvl. Også hos de beboere, som har en tendens til at afreagere på personalet. Projektet er et skridt i den rigtige retning, mener forstander Margit Sørensen, der kan se, at beboerne bliver gladere.

- Vi er stadig i en læringsfase. Nogle beboere forstår ikke, hvorfor der kommer én og skal vaske én private steder, men der begynder musikken at hjælpe. Vi udvikler hele tiden nye idéer, og det kunne fx være en vaskesang, så man i højere grad kan imødekomme udadreagerende borger, og på sigt vil vi gerne mindske medicinforbruget, siger hun.

   Vi kan jo blive ved med at give lykkepiller og medicin, men vi kan også give KOL-patienter en recept på at gå til kor og måske undgå en senere recept på et ilt-apparat.

Læringsfase
Inspirationen hos Aarhus Kommune kommer fra bl.a. en national tænketank for musik og kultur, som Maj Morgenstjerne sidder med i, fra Aalborg, der arbejder med musik i ambulancer, og fra et projekt i Holland, hvor man bruger levende musik på hospitaler.

- Det ville vi også gerne, fordi det giver rigtig god mening. Derfor er vi begyndt at undersøge, hvor der findes evidens, som vi kan kigge på og blive inspireret af, og hvordan vi så kan prøve at omsætte det i praksis, fortæller hun.

Kommunen har nu delt indsatsen op i to spor: Det ene er de steder, hvor kultur kan være medskaber, hvor folk mødes og skaber relationer, fx når en folkeskoleklasse kommer og synger på et plejehjem, eller når et jazzorkester spiller der.

- Det spor er vi allerede rimelig gode til. Nu vil vi gerne over i et andet spor, hvor musikken skal erstatte en pille. Med presset på sundhedsvæsenet og behovet for at gå nye veje vil vi gerne afprøve, hvor musik og kultur kan erstatte noget andet eller være en ny måde at løse en opgave på, siger Maj Morgenstjerne.

Hun mener, at det er en svær, men også en rigtig opgave at tage fat på:

- Vi kan jo blive ved med at give lykkepiller og medicin, men vi kan også give KOL-patienter en recept på at gå til kor og måske undgå en senere recept på et ilt-apparat. Vi er meget nysgerrige på, om det er noget af velfærdens oversete redningskrans, og om vi i virkeligheden har adgang til noget, der er billigere og bedre, siger Maj Morgenstjerne.

  Hvis social og sundhedsassistenter undlader at synge, fordi det gør musikterapeuten, og hun er jo meget bedre til det, så kan det hæmme projektet.

Afsmittende effekt
Sosu-assistent Lisbeth Møller oplever, at arbejdsmiljøet er blevet bedre, siden de startede på projektet, fordi glæden og smilene smitter fra beboer til personale, fra personale til personale, fra personale til beboer osv.

Det er også efter den logik, at man skal opbygge en musikalsk strategi i plejen, hvis den skal virke. Det fortæller Mette Marie Ørnstrup, der er fra Foreningen Samværd, som arbejder med en grønbog, der skal give Aarhus Kommune anbefalinger til at anvende musikken i den sundhedsfaglige praksis.

- Det skal foregå sådan, at en person, ligemeget om man er god til at synge eller ej, bare gør det. Så andre kan se, at det ikke er farligt. Så følger de efter, siger hun.

Hun har baggrund som musiker, er uddannet fra konservatoriet og har selv været ude at spille for ældre på plejehjem. Nu arbejder hun bl.a. med at koordinere eksterne samarbejdspartnere til musikprojekter i kommunen og sørger for at udbygge samarbejdet med konservatoriet og musikskolen.

- Musik og kultur er ofte blevet kaldt flødeskum, og det er vi ved at finde ud af, at det ikke er, selvom man ikke kan måle og veje det ligesom antallet af bade, siger hun.

- Velfærden handler ligesom på Vidtskuevej lige så meget om at nurse om det almenmenneskelige. Musik er almenmenneskeligt, for alle har en stemme. Men hvis social- og sundhedsassistenter undlader at synge, fordi det gør musikterapeuten, og hun er jo meget bedre til det, så kan det hæmme projektet.

Derfor skal man ifølge hende heller ikke dele rollerne op, så man skal have særlige kompetencer eller være musikterapeut for at kunne synge Lille Peter Edderkop med beboerne på et plejehjem.

   Det skal ikke være ud fra en pamflet, som siger, at det er godt. Som personale skal man have en oplevelse af, at det giver mening.

Velfærdskultur?
For at arbejdet skal fortsætte med at skabe glade beboere og personale, kræver det en kombination af medarbejdere i et team, der kan holde personalet oppe på indsatsen, samt en musik- og livsglæde-medarbejder, som kan være tovholder og selv synge, mener forstander Margit Sørensen:

- Hvis man skal lykkes, er man nødt til at have ekstra personale. Det kræver tid at møde borgerne på den måde, siger hun.

Og så skal der være et oplæringskursus. Fx otte timer over flere dage, fordi det kræver indlæring, siger social og sundhedsassistent Lisbeth Møller. Hun har nu fire beboere, hun fortsat bruger MusicMind til.

Ifølge Mette Marie Ørnstrup skal musikken gøres tilgængelig og meningsfuld:

- Man synger ikke for en beboer, fordi man har læst en pamflet, som siger, at det er godt. Man handler ud fra, hvad der giver mening for en. Som personale skal man gerne have oplevet andre gøre det for at vænne sig til det og for selv at opbygge selvtilliden til det. Når man har oplevet musikken med beboerne - så får man måske lyst til selv at prøve, siger hun.

Som kommune mener Maj Morgenstjerne, at man skal starte med at få et fælles sprog for, hvad man vil opnå. Og så undersøge og afprøve, hvordan det giver mening at arbejde sig henimod det.

- Vi holdt en workshop sammen med konservatoriet, hvor vi med udgangspunkt i forskningsprojektet 'Music in the brain' og andre projekter tog udgangspunkt i det, vi ved – nemlig at musikken især hjælper i genoptræning, ved demens og i plejen, siger hun.

- Så inviterede vi dem fra Holland op, og begyndte at italesætte det som noget, vi gerne ville. Der er mange, der synes, det er en god idé, men der er langt fra at 'synes om det', til rent faktisk at prøve det af i praksis.

I Aarhus har de nedsat en taskforce, der går på tværs. Her deler de erfaringer med hinanden og udvikler et sprog for kultur og velfærd i samarbejde med kulturforvaltningen og andre kulturaktører, siger Maj Morgenstjerne.

- Vi taler så tit om klassisk kultur, bred kultur, men hvordan snakker vi velfærdskultur? Der er et kæmpe potentiale, siger hun.

Innovation

Kultur

Social & sundhed


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57