Politiet skræmmer skoleelever med storrazziaer

Fire politikredse har i løbet af de sidste to år foretaget narkorazziaer på uddannelsesinstitutioner. Ifølge Sundhedsstyrelsen og eksperter kan den præventive indsats have den helt modsatte effekt. 

indsats

Af Jakob Frausig Simonsen | [email protected]

- I skal efterlade jeres ting i klasserne og samle jer i kantinen.

Sådan lød beskeden til eleverne på Kalundborg Gymnasium og HF, da Midt- og Vestsjællands Politi i februar dukkede op for at gennemføre en narkorazzia på skolen.

I samarbejde med skolens ledelse havde politiet besluttet at iværksætte en præventiv indsats, hvor tæt ved 40 uniformerede betjente med narkohunde var mødt op for at gennemsøge området.   

Både Østjyllands, Sydøstjyllands og Fyns Politi fortæller i en rundspørge foretaget af Kommunen, at de har benyttet sig af lignende metoder.   

Fremgangsmåden går direkte imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger om præventive indsatser overfor unges brug af narko og møder kritik fra både eksperter og politikere.

I rapporten 'Forebyggelsespakken - Stoffer' fra 2013 slår Sundhedsstyrelsen fast, at indsatser som disse kan føre til en opfattelse blandt de unge om, at stoffer er mere udbredte, end det egentlig er tilfældet. Det kan resultere i, at man opnår den helt modsatte effekt.

Specialkonsulent hos Sundhedsstyrelsen, Maria Koch Aabel, fortæller, at de såkaldte ‘flertalsmisforståelser’ kan ende med at betyde, at flere unge begynder at eksperimentere med stoffer.

- Hvis de unge tror, at andre unge drikker mere eller tager flere stoffer, end det egentlig er tilfældet, så kan det skabe en opfattelse af, at det er mere normalt, og dermed også inspirere til, at flere prøver det, siger hun.

De unge skal involveres

Dan Orbe, souschef hos Uturn, der er et behandlings- og rådgivningscenter for unge under 25, stiller sig uforstående overfor politiets arbejdsmetoder. 

- Det er spild af tid.  De mennesker, der får problemer med rusmidler, når man aldrig på den måde. Hvis man gjorde, ville skræmmekampagner virke, og det har de aldrig nogensinde gjort. Det her er kun med til at grave grøfter, siger han.

Han mener, at det er vigtigt, at hver enkelt uddannelsesinstitution udarbejder en rusmiddelpolitik, der gør det klart, hvad der skal ske, hvis elever kommer ud i et misbrug. Samtidig skal eleverne involveres iprocessen, hvis man vil gøre sig forhåbninger om en indsats, der gør en forskel.

- En rusmiddelpolitik bør være koordineret med eleverne. De skal have en vis ejerskabsfølelse over tilgangen. Noget af det allervigtigste, eleverne kan gøre, er, at de kan skubbe hinanden i en positiv retning. Det er langt mere effektivt, end hvis politiet eller lærere prøver at påvirke dem, siger Dan Orbe.  

Overlæge på Hvidovre Hospital og leder af Stofrådgivningen, Henrik Rindom, er heller ikke imponeret over aktionen. Han efterlyser evidens for fremgangsmådens effekt og undrer sig over, at politiet til stadighed benytter sig af denne form for afskrækningsmetoder.

- Det interessante er, at man bruger så mange penge på noget, der ikke virker. Der er ikke et eneste europæisk land, der kan påvise, at denne form for politiindsats har haft nogen afgørende effekt på de unges forbrug, siger han.

Utrygge elever

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er formand Philip Lerer enig i kritikken. Han tror gerne, at eleverne vil være med til at hjælpe hinanden, men siger dog samtidig, at den manglende dialog mellem ledelse og elever er et stadig større problem.

- Det er desværre en stigende tendens, at man bruger disse metoder overfor eleverne. Flere gymnasier er også begyndt at benytte narkotest ved skolefester. Vi mener, at man i stedet burde skabe rammer, der gør det trygt og sikkert at henvende sig for at få hjælp, siger han.

Philip Lerer mener også, at mange elever føler sig utrygge, da de ufrivilligt bliver sat i bås med et miljø, som de aldrig har været en del af.

 - Det er trods alt et fåtal af eleverne, der tager stoffer, og det her er på ingen måde rart for alle de unge, der ikke er en del af narkomiljøet. Vi er af den overbevisning, at man ville få mere ud af at snakke med eleverne i første omgang, siger han.

Hos den norske pendant til Danske Gymnasieelevers sammenslutning, Elevorganisasjonen, har man haft lignende oplevelser. Her har man besluttet at efterprøve politiets metoder ved en retssag.

- Vi mener ikke, at det er lovligt for politiet i Norge at gennemføre denne type razziaer uden at have en begrundet mistanke mod bestemte personer. Vi er bekymrede, og derfor vil vi have fastlagt, hvilke rettigheder politiet og ikke mindst eleverne egentlig har, siger formand Liv Holm Hede.  

Men selv om politiet møder op på skolerne med en liste med navne på elever, der skal tjekkes, stiller Liv Holm Hede sig stadig kritisk overfor metoden, som hun betegner som krænkende for de involverede.

- I Bergen havde vi for nylig en episode, hvor lærere og politifolk kom ind i klasserne og læste en række navne op på personer, der så skulle gå ud til politiet, der stod i skolegården, og lade sig tjekke. Det er meget ydmygende for de involverede, siger hun. 

Ude af proportioner

Fra begge sider af folketingssalen møder politiets gymnasie-raids også skarp kritik. Hos Enhedslisten mener retsordfører Pernille Skipper, at der reelt set er tale om en skræmmekampagne, og efterlyser en indsats, der fokuserer på den enkelte unge.

- Det er en meget voldsom fremgangsmåde, og det er misvisende at kalde det for præventivt. Præventivt arbejde handler ikke om at skræmme unge mennesker fra vid og sans - det handler om at oplyse de unge om de risici, der forbundet med at tage stoffer, siger hun.

Hun sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om der bliver taget tilstrækkeligt hånd om de unges rettigheder.

- Når man skal kigge i borgernes personlige ejendele og beder dem om at efterlade dem, så de kan blive undersøgt, så skal man have en begrundet mistanke. Ellers udgør det et alvorligt problem for de unge menneskers retssikkerhed, siger hun.

Ifølge Liberal Alliances retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, er det et symbol på en stigende tendens til at mistænkeliggøre borgerne fremfor at tage fat på de egentlige problemer.

- Jeg synes simpelthen, at det er et udtryk for en kontroltankegang. Man skal selvfølgelig tage fat i de unge, der reelt har et problem. Det er totalt uhørt, at man på denne måde betragter alle de unge mennesker som potentielt skyldige, siger han.

Chokeffekt

Den for eleverne uanmeldte razzia på Kalundborg Gymnasium havde ifølge Midt- og Vestsjællands Politi som mål at gøre det klart for eleverne, at man ikke tolererer ulovlige stoffer på skolen.

- Elever, der kunne finde på at have narko liggende på gymnasiet, skal selvfølgelig ikke vide sig sikre på, om politiet nu kunne finde på at lave sådan et raid, siger politikommissær Per Kragh.

Udbyttet af aktionen på gymnasiet, der huser cirka 700 elever, var 'et par gram hash og lidt under et gram kokain'. Per Kragh kalder fangsten beskeden, men mener, at indsatsen skal ses som et symbol snarere end en eftersøgning.

- Det er vigtigt for mig at understrege, at det primære mål ikke har været at finde stoffer og rejse sigtelser og så videre. Vi har sammen med skolens ledelse ønsket at sende et stærkt signal om, at vi ikke vil have det her på skolen, og vi fandt heldigvis ikke særlig meget, siger han.

Aktionen er ifølge Per Kragh ikke et udtryk for, at der florerer flere stoffer på Kalundborg Gymnasium end på andre uddannelsesinstitutioner. Baggrunden for razziaen var et ønske fra skolens ledelse, hvilket i øvrigt også var tilfældet ved de aktioner, som de tre andre politikredse har gennemført. 

Per Kragh fortæller ligeledes, at det ikke er første gang man udfører en aktion mod en uddannelsesinstitution i politikredsen, ligesom han ikke vil afvise, at politiet tager lignende metoder i brug fremover.

Tillid til politiet

Hos Socialdemokraterne ønsker hverken justitsminister Karen Hækkerup eller retsordfører Trine Bramsen at forholde sig til politiaktionen.

Sidstnævnte har fuld tillid til, at politiet selv kan vurdere, hvilken form for magtanvendelse der er nødvendig ved de enkelte aktioner.

- Hvis politiet har vurderet, at det var det, der gav mening i den konkrete situation, så har jeg tiltro til, at det er dem, der er bedst til at tilrettelægge indsatsen. Vi skal ikke på Christiansborg begynde at lege politiinspektører, siger Trine Bramsen.

Gymnasieskolernes rektorforening har ikke ønsket at udtale sig om episoden.

Børn & unge

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet