Pludselig var Molly ikke længere dansker

Chokket var stort, da det gik op for 64-årige Molly, at Danmark ikke længere regner hende som en af deres. Regeringen vil nu ændre reglerne, så flere fremover kan kalde sig danske.

statsborgerskab

Af Sine Riis Lund | [email protected]

”Mor, der er kommet et brev til dig. Det ser ud til, at du mister dit danske statsborgerskab.”

Opkaldet fra datteren hjemme i Danmark lammer 64-årige Molly. Hun er på besøg hos sin søn uden for London, og er derfor ikke selv hjemme til at modtage brevet fra Justitsministeriet.

”Nå, nu bliver jeg nok smidt ud af Danmark,” er Mollys første tanke.

”Jeg synes, du skal komme hurtigt hjem og få det ordnet,” hører hun datteren sige.

Molly er født i Trinidad og Tobago ud for Venezuelas kyst i Sydamerika. Hun flyttede til Danmark i 1968 og blev dansk statsborger i 1975, men 5. januar i år fik hun besked om, at Danmark ikke længere anerkender hende som dansk statsborger. Det er uvist, hvor mange der hvert år nødtvungent eller ufrivilligt må give afkald på retten til at være dansk, men Molly er langt fra alene. Og for hver eneste har det store konsekvenser, når Danmark nedgraderer dem til gæster i det danske samfund. 

I lejligheden i England beslutter Molly sig for at følge datterens råd. To dage senere er hun på vej i flyet hjem til Danmark – en uge før beregnet.

Her venter brevet fra Justitsministeriet.

”De har derfor mistet Deres danske statsborgerskab i forbindelse med, at De har generhvervet Deres statsborgerskab i Trinidad og Tobago.”

Ministeriets afgørelse kan ikke påklages.

Enegang i EU

Danmark tillader ikke dobbelt statsborgerskab. Danskere, der ligesom Molly har tilegnet sig et statsborgerskab i et andet land, mister per automatik deres danske pas. I Europa har 90 procent af befolkningen ret til dobbelt statsborgerskab, ifølge hjemmesiden statsborger.dk. I verden tillader mere end 70 lande dobbelt statsborgerskab.

Danmarks modstand mod dobbelt statsborgerskab signalerer lukkethed og angst over for den stigende globalisering, mener Charlotte Sylvestersen, talskvinde for internetkampagnen statsborger.dk, der arbejder for dobbelt statsborgerskab. 

”Nu har jeg været ude i nogle år, og min erfaring er, at jo mindre et land, man er, jo mere har det nok i sig selv. Og jo vanskeligere har man ved at acceptere folk, der er bare en lille smule anderledes. Det er symptomatisk, at det er de mindre lande i Europa som Danmark, der stadigvæk afviser dobbelt statsborgerskab,” siger Charlotte Sylvestersen, der har boet i Italien i over 20 år.

Danmark er et af kun syv lande i EU, der ikke tillader dobbelt statsborgerskab, og går dermed i modsat retning af eksempelvis Sverige, Finland, Island og Storbritannien.

Masser af danskere lever imidlertid med dobbelt statsborgerskab allerede. For eksempel skal flygtninge ikke frasige sig deres hjemlands statsborgerskab. Det krav stilles heller ikke over for borgere, der kommer fra lande, hvor det tidligere har vist sig umuligt eller overordentligt vanskeligt at blive løst fra statsborgerskabet. Danskere, der i bryllupsgave har fået et udenlandsk statsborgerskab, mister heller ikke deres danske pas. Og er man barn af en dansker og en udlænding, så er man i rigtig mange tilfælde født med et dobbelt statsborgerskab, som man kan bevare resten af livet.

Ændring på vej

De danske myndigheder vurderer, at over 40 procent af nydanskere i dag har dobbelt statsborgerskab. Ifølge foreningen Danes Worldwide viser en opgørelse over det første hold nydanskere i 2011, at 69 procent af de nye danskere fuldt lovligt kan bære to pas.

Det danske forbud står også til forfald. Regeringen planlægger at tillade dobbelt statsborgerskab, inden valgperioden udløber. Sidste år fik udmeldingen støtte fra flere Venstremedlemmer, men i dag gør Venstre det klart, at regeringen ikke nødvendigvis kan regne med deres stemmer.

”Som udgangspunkt er mit parti ikke tilhænger af dobbelt statsborgerskab. Man må så at sige bestemme sig,” siger indfødsretsordfører Preben Bang Henriksen (V). 

Venstrestemmer eller ej, så er flertallet for regeringen hjemme. Enhedslisten trykker gerne på den grønne knap i Folketingssalen, når forslaget om at udbrede det danske pas bliver taget op. I fremtiden vil det blandt andet hjælpe de tyrkere, der hidtil er kommet i klemme, fordi de har fået tyrkisk statsborgerskab for at arve familiemedlemmer. 

Flere har ikke været opmærksomme på, at de derefter ville få frataget det danske pas.

Foreløbigt hjælper fremtidige politiske hensigter imidlertid ikke borgere som Molly. Hun blev afskrevet som dansker, efter myndighederne tog hende på 'fersk gerning' onsdag d. 7. september sidste år.

To pas i tasken

Klokken er 16.15 og SAS-flyet BA816 lander i Københavns Lufthavn fra London. Ved indgangen står tre-fire politibetjente. De vil se passagerernes pas.

”Har du været andre steder end England,” spørger en mandlig tolder Molly.

”Ja,” svarer hun og forklarer, at hun har været i Trinidad og Tobago.

”Der er ikke stempel i det her pas,” siger Molly efterfølgende med henvisning til det danske pas i tolderens hånd. Stemplet er i hendes pas fra Trinidad og Tobago. Molly tager passet frem fra tasken.

Tolderen vil vide mere, og Molly forklarer, at myndighederne i Trinidad og Tobago gentagne gange har opfordret hende til at anskaffe et pas for at slippe for køen til folk med udenlandske pas.

”Du må ikke have to pas,” siger tolderen.

Han er usikker på, hvad han skal gøre, men Molly indvilliger frivilligt i at få beslaglagt passet fra Trinidad og Tobago for at få undersøgt sagen til bunds.

Efter en politiafhøring en måned senere er myndighederne imidlertid ikke i tvivl. Molly har ulovligt haft dobbelt statsborgerskab siden 2004. Derfor får hun brevet fra Justitsministeriet i januar.

”Ministeriet henleder endvidere deres opmærksomhed på, at De skal have en opholdstilladelse for at have et lovligt ophold i Danmark.”

Bruges ideologisk

Danskere, der mister deres danske pas, har ikke længere stemmeret, de er i princippet ikke længere beskyttet af dansk diplomati i udlandet, og de risikerer at blive smidt ud af landet, hvis de ikke opfylder kriterierne for opholdstilladelse. For ikke-europæere betyder det samtidigt, at de ikke længere er unionsborgere i EU.

Viden om omfang og årsager for borgere, der mister deres danske statsborgerskab, er begrænset. Men det står klart, at det oftest er danskere i udlandet, der mod deres vilje må sige farvel til det danske pas. For eksempel hvis de bliver statsborger i det land, hvor de bor. Andre tilfælde er danskere, der er født i udlandet, og som glemmer at ansøge om at bevare deres danske statsborgerskab, inden de fylder 22 år. 

Når man mister sit danske statsborgerskab – og ikke kan generhverve det som følge af en lovbestemt undtagelse – er man nødt til at søge forfra.

Professor i folkeret og menneskerettigheder Ole Espersen ærgrer sig over den måde, som reglerne administreres på.

”Man bruger statsborgerskab ideologisk og ikke som et praktisk-menneskeligt redskab. Men statsborgerskab bør være indrettet efter menneskers behov og ikke efter øjeblikkelige politiske situationer, som det er tilfældet i dag, når det drejer sig om mange dele af den danske statsborgerlovgivning,” siger Ole Espersen, der i dag er formand for Retssikkerhedsfonden, og som var socialdemokratisk justitsminister i 1981 til 1982 under Anker Jørgensen (S).

Ole Espersen mener, at der er en form for nådesakt over den danske praksis. Nåden er ikke vokset.

”Reglerne har kun været udsat for en revision, når det drejede sig om at gøre det vanskeligere,” siger han.

I dag blafrer de politiske vimpler imidlertid i en ny retning. I regeringsgrundlaget lægger regeringen op til en række ændringer på indfødsretsområdet. 

Regeringen vil for eksempel indføre en lettere danskprøve, ligesom indfødsretsprøven afskaffes. I stedet skal ansøgere bestå en statsborgerskabsprøve, der bliver nemmere at bestå. I Venstre åbner man ligeledes op for at slække på nogle af kravene for at få dansk statsborgerskab.

”Jeg vil ikke udelukke, at man kan tage nogle af de underliggende krav op, som der er i aftalen mellem partierne, og som jo vedrører de her punkter med karenstid efter kriminalitet, krav om danskkundskaber og så videre,” siger indfødsretsordfører Preben Bang Henriksen (V).

Danmark er hjemme

I baglokalet af en lille butik på Sjælland ryster Molly på hovedet, så de brune dreadlocks svajer let om det mørke ansigt. Hun vil ikke søge om dansk statsborgerskab igen.

”Nej, jeg er blevet for gammel til det. Jeg tror ikke, jeg vil kunne klare det. Jeg husker ikke særligt godt, og mange danskere kan jo ikke engang selv svare på de her spørgsmål,” siger hun med rynkede bryn. 

For to år siden gik hun på efterløn som 62-årig. Hun har aldrig været arbejdsløs, men har arbejdet som syerske for forskellige firmaer.

Molly opgiver gerne sit statsborgerskab fra Trinidad og Tobago, men det får ikke i sig selv passet fra Danmark tilbage. Teoretisk kan Molly derfor blive smidt ud af landet, hver gang myndighederne skal se på hendes ansøgning om opholdstilladelse. De første dage gjorde tanken Molly panikslagen, men efter kort tid besluttede hun at acceptere tingenes gang.

”Jeg kan ikke gå og tænke på det. Det vil jeg ikke ødelægge mit helbred på.”

Alligevel nager det hende, at hun ikke på samme måde 'hører til' i Danmark. For selv om Trinidad og Tobago er Mollys fødeland, så er hun ikke i tvivl om, at det er i Danmark, at hun har hjemme.

”Jeg har boet længere i Danmark end noget andet land. Når jeg er på ferie i Trinidad, så savner jeg at komme hjem. Hjem til Danmark.”

 

Molly har ønsket ikke at få sit efternavn i avisen, men det er redaktionen bekendt.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet