Om bare 10 år har vi behov for over 40.000 social- og sundhedsansatte. Store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og samtidig stiger antallet af ældre.

Det er efterhånden et erkendt problem. Men det har taget lang tid at nå den erkendelse. Alt for lang tid. Det har betydet, at vi i flere år har haft alt for få elever på social- og sundhedsskolerne, i en periode hvor vi skulle have sat ind og opjusteret dimensioneringen.

Efterslæbet bliver svært at indhente. Men flere kommuner er klogeligt begyndt at tage problemet alvorligt og har sat nye initiativer i gang for at trække flere til faget. Men vi skal have alle med. Problemet er ikke geografisk begrænset. Det er landsdækkende.

Flere fuldtidsansatte

I Aalborg Kommune satser man på at frigøre ressourcer ved at lade flere gå på fuld tid.

Og der ligger et kæmpe potentiale i at tilbyde de, der gerne vil op i tid, flere timer. I dag er otte ud af ti ansatte på ældreområdet ansat på deltid. Vi ved fra undersøgelser blandt medlemmerne, at omkring en ud af fem på deltid gerne vil op i tid. Hvis kommunerne tilbyder alle områdets godt 11.000 medarbejdere fuld tid – og de tager imod – vil det udfylde over 2.000 fuldtidsstillinger.

Mange social- og sundhedsuddannede arbejder i dag i andre sektorer end ældreplejen. Det kan der være forskellige årsager til, men skal vi mindske risikoen for, at flere søger væk fra området, skal løn- og arbejdsvilkårene forbedres.

Bedre forhold for seniorerne kan også få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det kræver investering i arbejdsmiljøet, så man ikke slides ned efter et arbejdsliv i ældreplejen. Og det kræver senioraftaler. Vi ved, at gode aftaler med arbejdsgivere betyder, at flere ville kunne blive længere på arbejdspladsen.

Dimensionering spiller en stor rolle

Der er altså lavthængende frugter, som bare venter på at blive plukket.

I blandt andet Jammerbugt Kommune og Bornholms Regionskommune har man indført voksenelevløn på en større del af uddannelsen. Det har fået antallet af elever på skolerne til at stige markant.  Og det er hovedsageligt voksen-eleverne, der driver stigningen.

Ingen søger ind i faget for økonomien, kan jeg godt afsløre. Men den forbedrede økonomi i forhold til SU under uddannelsen kan lette overgangen fra eksempelvis et ufaglært job eller dagpenge til skolebænken.

Den lokale indsats er afgørende for at få flere til at søge ind på uddannelserne, men der er brug for hjælp fra centralt hold.

Vi ved, at antallet af elever på social- og sundhedsuddannelserne nogenlunde følger med dimensionerings-aftalerne. I perioden fra 2008 til 2015 lå dimensionerings-aftalerne for social- og sundhedsuddannelserne på ca. 12.000. I den periode var elevtallene tilsvarende høje. I årene efter 2015 var der enten ikke nogen aftale om en fastsat dimensionering eller aftaler på meget lave niveauer. I disse år faldt antallet af elever drastisk. De sidste par år er dimensioneringen sat op på et højere niveau (9000 i 2020 og 2021), og antallet af elever er begyndt at stige igen.

Så hvis man vil rekruttere flere til området, minder vi om, at antallet af elever, man sætter sig for at optage gennem den såkaldte dimensioneringsaftale, har effekt. FOA har derfor fokus på at få disse aftaler op på et tilstrækkeligt højt niveau, som kan sikre behovet for personale. Helst mindst på et niveau som vi så i perioden 2008-2015.