Penge til frivillige under lup
Hver fjerde kommune lader penge, der er øremærket til frivilligt socialt arbejde, indgå i den almindelige drift. Det falder de frivillige organisationer for brystet. De mener, ubrugte midler skal føres tilbage til statskassen.
socialt arbejde
Kommunerne brugte sidste år knap 145 millioner kroner til frivilligt socialt arbejde, og dermed spyttede kommunerne samlet set selv en lille million kroner oven i den såkaldte §18-pulje. Alligevel opfordrer Frivilligrådet, der rådgiver socialministeren om den frivillige indsats, til at give §18-puljen et serviceeftersyn.
”Der er store forskelle kommunerne imellem, og mange kommuner formår ikke at få brugt pengene,” siger formanden for Frivilligrådet, Susanne Larsen.
Frivilligrådet begrunder sin skepsis over for kommunernes forvaltning af midlerne med, at hver fjerde kommune bruger mindre end halvdelen af de tildelte midler til frivilligt socialt arbejde, to ud af fem kommuner overfører uudnyttede midler til året efter, og 40 procent af bevillingerne går til foreninger med ældre som målgruppe.
Kommunerne afviser
”Der er ikke nogen grund til at sidde og tælle efter. Vi ser på det kommunale selvstyre under et, og jeg er sikker på, at alle kommuner bruger flere penge til det frivillige arbejde end de beløb, der optræder i Ankestyrelsens statistik. Bidrag til idræts- og klublivet tæller for eksempel ikke i §18-puljen,” siger formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg, Anny Winther (V), der er borgmester i Rebild.
Rebild er en af de kommuner, der selv har spædet §18-kontoen op, mens andre kommuner begrunder manglende bevillinger med dårlige ansøgninger.
Socialministeriet har ingen hjemmel til at skride ind over for kommuner, der bruger dele af frivillighedspuljen til andre formål. Pengene ydes som et bloktilskud og som følge af det kommunale selvstyre er det op til kommunerne selv, hvordan pengene anvendes.
