PCB kan blive ny asbest-sag

Skal man rømme bygningen og lade arbejdere i sikkerhedsudstyr fjerne fuger og andet inficeret PCB-holdigt byggemateriale som farligt affald? Eller er det nok at forsegle fugerne med silikone og så ellers bare lufte ud og gøre rent? 

tema: pcb

Af Redaktionen | [email protected]

”Vi er bekymrede for, at der bliver pisket en offentlig panik-stemning op, så vi kommer til at se folkeskoler, hvor der i det ene rum sidder børn og modtager undervisning, mens der i nabolokalet går mænd rundt i rumdragter og fjerner fuger.” 

Anni Kær Pedersen er konsulent i KL, og hun efterlyser klare retningslinjer for, hvordan kommunerne skal håndtere pcb-problemet. 

”Lige nu befinder vi os i et vakuum, hvor der i høj grad er brug for, at de centrale myndigheder tager lederskab og hurtigt kommer med en handlingsplan til kommunerne. Aben bliver kastet rundt mellem de forskellige instanser, mens kommunerne bliver ladt i stikken,” siger hun. 

Hvor det tidligere har været asbest og skimmelsvamp, der har været årsag til dyre renoveringer i det offentlige, står miljøgiften PCB til at blive det næste store problem. 

PCB er et kemisk produkt, der blev brugt til at blødgøre fugemasse, indtil det blev forbudt i 1976. Nu – 30 år senere – er stoffet kommet i fokus, fordi forskerne har fundet ud af, at det spreder sig til luften, og bliver ophobet i kroppen hos dem, der indånder det. 

Pcb-problematikken involverer både Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som hver især henviser til hinanden, når de bliver bedt om konkrete anvisninger – som også kan være komplicerede at nå frem til, forklarer for eksempel embedslæge Henrik B. Hansen fra Sundhedsstyrelsen:

”Der er ikke tvivl om at pcb kan give ganske betydelige helbredsproblemer. Men der findes 207 forskellige slags PCB, og deres giftighed er meget forskellig. Derfor kan man ikke sige helt præcist, hvor farligt PCB er – det afhænger fuldstændig af de nærmere, konkrete omstændigheder,” siger han.  

Det er de såkaldte flygtige PCB-produkter, der især er blevet brugt til byggeriet. Man ved, at de bliver afgivet til luften, og at man dermed ophober det i kroppen. Men så hører den eksakte viden også op, forklarer Henrik B. Hansen: 

”Vi ved ikke præcist, hvor sundhedsskadelige de er, og hvor lidt der skal til, for at det har betydning. Hele området er meget diffust, med mange ubekendte faktorer og meget komplekse problemstillinger – og så er det jo uhyre kostbart at fjerne det,” siger Henrik B. Hansen.

Kommuner i knibe

Kort før jul udsendte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en vejledning i, hvordan man måler PCB-indholdet, men der mangler stadig retningslinjer for, hvornår kommunerne skal screene deres bygninger for PCB, ligesom der ikke er hjælp at hente i forhold til, hvilke metoder man skal anvende. Der er heller ikke nogle samlede bud på, hvad man gør, hvis man faktisk finder PCB i en bygning. 

”Der er mange kommuner, der afventer hvordan situationen udvikler sig. Dels fordi det potentielt udgør en stor omkostning, men også fordi man jo hele tiden venter på et officielt udspil,” siger Carsten Bach Riis fra ingeniørfirmaet Nirat, der blandt andet har hjulpet med PCB-screeninger i Stevns og Aarhus. 

Og den udsendte måle-vejledning har faktisk kun gjort forvirringen og frustrationen endnu større. Det viser sig nemlig, at alene på målingerne er der en usikkerhedsmargen på 50 procent. Desuden fremgår det af vejledningen, at de fastsatte aktionsværdier relaterer sig til en PCB-udsættelse på 24/7 – at man med andre ord opholder sig i bygningen 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Der bliver altså ikke taget højde for, at der jo ikke er nogen børn, der opholder sig i døgndrift i institutionen. 

Resultatet af de manglende retningslinjer er, ifølge flere af de kilder, Kommunen har talt med, at reaktionerne på PCB-fund har været vidt forskellige rundt om i Danmark. Nogle kommuner har forsøgt sig med rengøring eller udluftning, andre eksperimenterer med at inddæmme fugerne, og så er der nogle, der har valgt meget dyrere løsninger, som totalrenovering og fjernelse af alt PCB-holdigt materiale. 

Det valgte man for eksempel i København, da kommunen i 2007 opdagede, at der var PCB i fugerne på Gasværksvejens skole. Renoveringen kostede 10 millioner kroner i ekstraomkostninger. Og det samme skete i Holte, hvor renoveringen af institutionen Frederik Clausens Vænge blev utrolig dyr, fortæller Ejendomschef i Rudersdal kommune, Mogens Kornbo: 

”Vi fjernede alle fuger under meget ressourcekrævende omstændigheder. Men med den viden, vi har i dag, kunne vi måske have valgt andre og billigere løsninger, som for eksempel forsegling kombineret med rengøring og ventilation,” siger han og fortsætter: 

”Der mangler med andre ord et saneringskatalog fra myndighederne. Vi er nødt til at have et klart bud på, hvad der virker, og hvornår man skal gøre hvad.”

Mogens Kornbo henviser blandt andet til nye erfaringer fra Helsingør, hvor man valgte at forsegle de PCB-holdige fuger, da der i efteråret 2010 blev fundet PCB i en bygning på Byskolen. Forseglingen blev foretaget i oktober, og allerede måneden efter viste prøvemålinger, at niveauet var under aktionsgrænsen. 

Bygninger screenes

L mener, at de centrale myndigheder lader kommunerne i stikken:

”Hvad skal kommunerne gøre? Hvornår skal man screene? Og hvad stiller man op med resultatet? Det er der ikke nogen, der kan give et klart svar på. Og det er et kæmpe problem,” siger konsulent Anni Kær Pedersen. 

Det er dog på vej, forklarer kontorchef i Erhvervs- og Byggestyrelsen, Ulla Jakobsen, der oplyser, at man er ved at lave en kortlægning af forskellige erfaringer med reducering og/eller fjernelse af PCB, og hvordan de forskellige metoder påvirker indeklimaet. Men hun kan ikke sige noget om, hvornår kortlægningen er færdig. 

I mellemtiden står kommunerne overfor nogle svære valg:

”Vi er ved at screene de bygninger fra den relevante periode, som vi er mest bekymrede over. Men vi mangler vejledning i, hvad vi skal gøre. Hvis vi finder noget, er vi forpligtet til at agere, og det kan blive meget dyrt. På den anden side er vi nødt til at undersøge, om der er et problem”, siger Niels Kaas lederen af ejendomsteamet i Hørsholm. 

Andre kommuner, der står over for PCB-problematikker, er Sorø, Frederiksberg, Skanderborg og Helsingør samt Rebild.

I Rebild regner Peter Hedegaard Andersen fra bygningsafdelingen dog med, at processen kommer til at gå stille og roligt:

”Det er klart, at der er risiko for, at der går panik i den, hvis vi finder store koncentrationer. Men til gengæld har vi erfaringerne fra asbest-sagen i sin tid, hvor vi lærte, at det ikke altid er det bedste at fare ud og rive det hele ned. Så det tror jeg ikke, der er lige så stor risiko for denne gang. Vi er også blevet meget bedre til at inddrage og løbende give information til for eksempel lærere, elever og forældre. Så jeg tror ikke, det bliver så voldsomt.” 

Og Anni Kær Pedersen fra KL opfordrer kommunerne til at få ro på:

”Der er rigtig mange penge på spil, så det handler om at klappe hesten, få sagen undersøgt, og mens det sker – at få de statslige myndigheder til at lave en ordentlig vejledning, der er baseret på danske erfaringer,” siger hun.

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet