Overvågning giver mere frygt

Forsøg på at skabe tryghed på rådhusene gennem videoovervågning og alarmsystemer risikerer samtidig at øge utrygheden blandt de ansatte. Det skyldes frygtens paradoksale væsen, siger professor. 

tema: (u)sikkerhed på rådhuset

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Mediernes dyrkning af det exceptionelle fremmaner frygten for det usandsynlige. I al sin kyniskhed er det kort og godt en bedre historie for medierne, at en sagsbehandler i Holstebro bliver dræbt af en klient, end at over 13.000 socialrådgivere dagligt kommer sikkert hjem fra arbejde, dag efter dag, år efter år.

En gennemgang af avisernes dækning af vold og trusler mod sagsbehandlere og socialrådgivere viser, ikke overraskende, at emnet først og fremmest dukker op i forbindelse med meget grove overfald eller drab. Begivenheder, der heldigvis kun forekommer yderst sjældent, men som ikke desto mindre kommer til at danne baggrunden for debatten.   

”Det er klart, at sådanne episoder sætter sig som frygt i andre sagsbehandlers bevidsthed med tanker om, at det lige så godt kunne have været dem. Men det betyder også, at frygten for de her enkeltstående episoder med fysiske overgreb bliver grundlaget for politikken på området,” siger Michael Hviid Jacobsen, professor i sociolog ved Aalborg Universitet.

Det illustreres ifølge ham udmærket af det tragiske drab i Holstebro, og hvordan man nu på kommunekontorer rundtom i landet er i gang med at indføre forskellige typer overvågning af medarbejderne med eksempelvis video, møderum af glas og alarmklokker. 

Frygten holdes i live

Frygten kan i et vist omfang siges at være reel nok, understreger Michael Hviid Jacobsen. Socialrådgivere og sagsbehandlere tilhører en faggruppe, der generelt er overrepræsenteret i trussels- og voldsstatistikkerne. Men han er skeptisk over for forestillingen om, at man kan komme frygten til livs ved at indføre en masse sikkerhedsforanstaltninger. 

Tværtimod vil mange af de forholdsregler, vi skaber for at beskytte os mod den frygtede trussel, blot skabe en ny type frygt. Et eksempel er ifølge Michael Hviid Jacobsen moderne lufthavne. For femten år siden kunne de fleste gå direkte ind i flyveren uden at skulle igennem særlig meget sikkerhedskontrol. Så skete der nogle episoder med den 11. september 2001 som den mest skelsættende, der affødte et meget kraftigt sikkerhedsopbud i lufthavnene. 

Men er vi blevet mere trygge af den grund? Nej, svarer Michael Hviid Jacobsen. De fleste er blevet betydeligt mere usikre, fordi man tænker, at alt den sikkerhedskontrol kun er der, fordi noget pludseligt kan ske.

”Det samme kan man opleve på et rådhus. Hvis man begynder at få for mange alarmknapper under bordene, panikrum, sluser at gå igennem eller bevæbnede sikkerhedsvagter, så signalerer det jo, at der er en trussel tilstede. Det hele bliver på den måde til et meget fysisk udtryk for frygten, som vil minde medarbejderne om den,” siger Michael Hviid Jacobsen.

 

Hverdagen vender tilbage

Han mener, at det især er i mødet med borgeren, det kan blive et problem, når medier og sikkerhedsforanstaltninger puster frygten ud af proportioner. Fordi frygt både genererer mistillid, afstand og distance, vil frygten på den måde kunne forårsage mistro i de relationer, man indgår i. 

”Man ved jo grundlæggende set ikke, om personen, der sidder på den anden side af bordet vil en det ondt. Og man kan komme i tvivl, netop fordi man har hørt om episoder, hvor tingene er eskaleret og gået galt,” siger Michael Hviid Jacobsen.

Selv om mediernes intense dækning af en dramatisk begivenhed som drabet i Holstebro chokerer kollegaer over hele landet såvel personligt som professionelt, så vil effekten typisk fortage sig relativt hurtigt. Mediebegivenheder sætter sig ifølge professoren først og fremmest på korttidshukommelsen. Efter noget tid vil dagligdagens erfaringer snart tage over igen og fortrænge den tragiske og dramatiske, men sjældne begivenhed.

”Der er nok ikke nogen tvivl om, at drabet i Holstebro fylder meget for andre socialrådgivere lige nu. Men jeg vil gætte på, at med mindre noget lignende gentager sig flere gange i løbet af den nærmeste tid, så bliver det en af de episoder, man husker tilbage på som tragisk. Men verden går videre, og det bliver den også nødt til,” siger Michael Hviid Jacobsen.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet