De har kæmpet for Danmark og båret et stort ansvar på deres skuldre. Men nu har de svært ved at løfte telefonrøret og bede om hjælp. De er krigsveteraner med en flosset psyke og en krop i konstant alarmberedskab. De har svært ved at lægge jungleloven fra sig og lider af paranoia, mareridt og angst. Lige nu sidder over 500 fast i systemet og venter på hjælp til at leve det liv, de er i stand til. Det viser en undersøgelse, Kommunen har foretaget i samarbejde med Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF, og Soldaterlegatet. Og de over 500 soldater er kun toppen af isbjerget, mener Yvonne Tønnesen, konsulent i Livlinien under HKKF, der forsøger at hjælpe traumatiserede soldater.

”Der er et kæmpe mørketal af soldater, som ikke er registreret nogen steder, men som har alvorlige mén efter krigen. Det er kun de stærkeste af de svageste, der optræder i statistikken,” siger hun. 

I strid med loven

I forsvaret møder veteranerne manglende vilje til at anerkende psykiske lidelser, og den generelle praksis i kommunerne er præget af uvidenhed om deres situation. Der er ikke specifik lovgivning for veteranerne, og Yvonne Tønnesen oplever, at sagerne bliver behandlet vidt forskelligt i kommunerne: 

”Når kommunerne for eksempel sender veteraner i arbejdsprøvning uden at følge op med en grundig udredning, så holder det slet ikke.”

Soldaterlegatet har haft sager, som ikke blev behandlet inden for lovens rammer.

”Erfaringen viser, at det er  svært for veteranerne at have en dialog med kommunen og sikre forståelse for deres situation. I de værste tilfælde har det vist sig, at kommunerne ikke har overholdt den gældende lovgivning,” siger Ann-Christina Salquist, som er sekretariatschef for Soldaterlegatet. Blandt andet er en kommune blevet pålagt at revurdere en sag om en veterans sygedagpenge, fordi udbetalingen var stoppet uden den lovpligtige forudgående information om klagemuligheder. Det betød, at veteranen mistede sin indtægt i et halvt år. Sagen endte med betaling af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, og veteranen har nu efter to år fået tilkendt førtidspension. 

Løber panden mod en mur

Siden 1992 er over 25.000 danske soldater blevet udsendt. Fem procent af de danske soldater har haft betydelige psykiske efterreaktioner efter hjemkomsten, mens endnu flere har psykiske efterreaktioner i lettere grad, viser nye tal fra Forsvarsakademiet og Aarhus Universitet. En af de mest udbredte eftervirkninger er posttraumatisk stresslidelse, PTSD. Yvonne Tønnesen oplever, at der går for lang tid, før kommunerne reagerer.

”Kæden hopper af i stort set alle kommuner, hvor det fælles mønster er, at veteranerne bliver mødt med mistro og skepsis. Mange føler, at de løber panden mod en mur og ikke bliver vist respekt. Der er for mange ’sure sager’, hvor man kan hamre og banke i dynen, uden at der sker noget som helst,” siger hun. 

De er hundesyge

I juni fortalte Kommunen, hvordan krigsveteranen ’Martin’ blev sat på starthjælp, fordi han i forbindelse med sit job havde opholdt sig for længe i udlandet. Det har ført til en lovændring, men veteranerne kommer stadig i klemme andre steder i systemet. Kommunen har kendskab til sager, hvor veteraner ikke længere tør henvende sig til kommunen, og lever isoleret uden nogen kontakt til omverdenen. Det kan tage år at få en pension bevilget, og ventetiden er kritisk, når veteranerne har behov for akut hjælp og medicinering. 

Pia Bettina Jensen er næstformand i foreningen Krigsveteraner og Pårørende, som støtter veteraner og pårørende og giver dem et netværk. Hun mener, systemet er udsultet. 

”Det mangler især, at kommunerne uddanner folk med viden om PTSD, så der altid står en til at tage sig af det, når en krigsveteran henvender sig med behov for hjælp,” siger Pia Bettina Jensen.

Yvonne Tønnesen er heller ikke i tvivl om, at det står slemt til.

”Jeg ved, de er hundesyge. De har alle sammen PTSD, men ikke alle har fået en diagnose til at bevise det endnu,” siger Yvonne Tønnesen, som lige nu har 377 sager.

Kræver handling

Ann-Christina Salquist mener, at en tidlig indsats kan redde mange. Men det sker langtfra altid:

”I de tilfælde, hvor personerne har gået for længe uden arbejde og uden behandling, er der desværre ikke meget andet at gøre end at acceptere, at lidelsen desværre er blevet kronisk og arbejde videre derfra - ofte i retning af en førtidspension,” siger Ann-Christina Salquist.

HKKF efterlyser en klar lovgivning på området. Foreningen mener, at det er et stort problem, at kommunerne tolker den gældende lov i øst og vest. Veteranernes fremtid bør ikke afhænge af, hvor mange midler kommunen har til rådighed, og derfor foreslår HKKF, at der kommer refusion på udgifterne til veteranerne:

”Det bør være statens ansvar at kompensere kommunerne økonomisk, så veteranerne får en rimelig behandling. Det skal ikke være økonomiske hensyn, der får kommunerne til at sætte dem igennem så meget,” siger Yvonne Tønnesen.