Over 500 krigsveteraner efterladt i ingenmandsland

Kommunerne svigter de danske krigsveteraner. mere end 500 syge veteraner får i øjeblikket ekstern bistand i deres kamp for hjælp og kompensation fra kommunen.

tema: veteraner

Af Benjamin Holst | [email protected]

 

Manglende fleksibilitet, kassetænkning, mistænkeliggørelse, vidt forskellig tolkning af regler. Sådan den kommunale sagsbehandling af de danske krigsveteraner, der i øjeblikket kæmper for at få støtte i forbindelse med de fysiske og psykiske mén, de har pådraget sig under udsendelser til Irak, Balkan og Afghanistan.

Ifølge en optælling, Kommunen har foretaget i samarbejde med veteranorganisationerne, modtager mere end 500 veteraner ekstern hjælp i forbindelse med deres kommunale sagsbehandling. Og antallet af såkaldte ”sure sager” er i mærkbar stigning, mener man hos Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKH.

”Det skyldes formentlig, at veteranerne er blevet mere opmærksomme på, at de ikke står alene med problemerne. Men selvfølgelig spiller kommunernes pressede økonomi også en rolle,” siger Yvonne Tønnesen, som varetager kontakten til de syge veteraner. HKKH har i øjeblikket 377 ’aktive’ sager.

I forbindelse med den kommende veteranpakke har veteranorganisationerne bedt om en refusionsordning til kommunerne, der skal sikre, at soldater og andre udsendte med krigsskader modtager de ydelser, de har behov for.

”Det må ikke være op til kommunerne at bære ansvaret, for så bliver ydelserne derefter,” siger Yvonne Tønnesen.

Kommuner gør det ok

Formanden for KL’s socialog sundhedsudvalg, Anny Winther (V), er overrasket over tallene og genkender ikke kritikken.

”Jeg har den bedste formodning om, at kommunerne gør det godt nok,” siger hun.

”Forsvaret har som arbejdsgiver en opgave i at sende dem ud, men også i at afslutte processerne, når de kommer hjem,” siger Anny Winther. Soldater udsendes ofte på kontrakter, der ophører, når de kommer hjem. Herefter betragtes de som borgere.

Anny Winther ønsker ikke at besvare, om det herefter er kommunerne eller staten, der bør bære den økonomiske byrde, når syge veteraner skal udsluses på arbejdsmarkedet med mere eller mindre nedsat arbejdsevne.

Retssikkerheden er truet

Jann Sjursen, leder af Rådet for Socialt Udsatte, betragter kommunernes meget forskellige behandling af veteranerne som en alvorlig trussel mod retssikkerheden.

Det var netop en sådan ’forskellig’ fortolkning af reglerne, der før sommeren førte til Kommunens afsløring af, at veteraner risikerer at blive tildelt starthjælp, hvis de har været udstationeret for længe.

Inger Støjberg (V) bad i den forbindelse om en lovændring, der i øjeblikket er i høring. Det har ikke været muligt at få ministerens kommentar til denne artikel.

Derimod har Kommunen modtaget følgende kommentar fra forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) til undersøgelsen.

”De her tal kan tyde på, at der er brug for en revideret tilgang til den betydelige støtte, som vi giver vores veteraner. For veteranerne har gjort en stor indsats for os som samfund, og det er klart, at vi som arbejdsgiver under udsendelserne har et særligt ansvar.

Det er en af de ting, som vi vil adressere i regeringens veteranpolitik, der fremlægges i uge 41, for det skal vi som samfund gøre bedre. Mit mål er, at vi skal tage udgangspunkt i den enkelte veterans situation og sikre den rette støtte på den baggrund.

For så vidt angår konkrete tiltag på veteranområdet, kan jeg ikke udtale mig om indholdet af veteranpolitikken før fremlæggelsen i næste uge.”

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet