Organisationer mener kommunale børneråd skal være obligatoriske

Hovedparten af landets kommuner har intet råd for børn og unge. Men deres stemmer er vigtige i lokalpolitikken, og derfor bør børne- og ungeråd være lovpligtigt på linje med ældreråd, mener både Børns Vilkår og Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF.

indflydelse

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Stemmerne fra børn og unge er i slem risiko for at udeblive i lokalpolitikken mange steder, fordi der mangler en formel kanal fra de unge ind til landets byrådspolitikere. Derfor kunne man med fordel gøre det lovpligtigt for kommunerne at oprette en form for børne- og ungeråd, mener organisationen Børns Vilkår.

”Vi synes, at det må være et must, at man inddrager børn i alt, hvad der foregår i en kommune omkring børn, børneaktiviteter og børnepolitik, og det er jo mennesker med ligeværdige rettigheder ligesom voksne og ældre,” siger direktør Dorthe Lysgaard.

I Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, ser man ligeledes positivt på lovpligtige børn- og ungeråd

”Der skal noget ekstraordinært til, før sagen for alvor bliver sat på den kommunale dagsorden, og derfor er der også brug for en national indsats, der kan tvinge kommunerne til at komme i gang,” siger formand Martin Justesen.

God investering

Der er ingen egentlig statistik over, hvor mange kommuner der har et råd for børn og unge, men DUF er i gang med en kortlægning af området. Organisationen har ikke det fulde overblik endnu, men vurderer, at op imod en tredjedel af kommunerne har enten et børne- og ungebyråd, et ungdomsråd eller et ungdomsfællesråd.

”Det er klart, at vi ønsker, at der var flere kommuner, der gjorde noget ved det her. Vi prøver at argumentere for, hvorfor det er en god ide, men det føles lidt underligt at skulle prøve at overbevise dem om det, for det burde være en åbenlyst god investering for en kommune,” siger Martin Justesen.

I dag er kommunerne forpligtede til at oprette ældreråd, men holdninger og inputs fra børn og unge er lige så betydningsfulde, mener lektor og studieleder Klaus Levinsen fra Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet.

”Jeg synes, at det er lige så vigtigt at have et børne- og ungeråd. Det ene aspekt er, at det kan fungere som en vigtig informationskanal ind til kommunalbestyrelsen og resten af det lokalpolitiske system, og det andet aspekt handler om de unges demokratiske dannelse,” fortæller han. 

Lege små voksne

Med børne- og ungeråd kan man vække en interesse for det lokalpolitiske liv og skabe grobund for demokratisk engagement, mener Klaus Levinsen. Det kan også gøre det lettere at rekruttere lokalpolitikere fremover, pointerer DUF.

”I dag er det i langt overvejende grad de gråhårede mænd, der sidder og bestemmer udviklingen i kommunerne, men før eller siden skal nogle andre tage over, så hvis man ikke får pirret de unges nysgerrighed for lokalpolitik, så kommer vi til at stå med et meget stort demokratisk underskud om 20-30 år,” siger Martin Justesen.

Formanden for KL’s børne- og kulturudvalg, Jane Fin­dahl (SF), er enig i, at kommunerne altid bør høre og inddrage børn og unge i sager, der vedrører dem, men hun mener, at det er en dårlig ide at gøre børne- og ungebyråd lovpligtige.

”Det er ikke altid, at unge og børn har lyst til at lege små voksne, og at det skal være så formelt som den måde, vi andre har det på,” siger Jane Findahl.

Hun mener derfor, at man som kommune i stedet skal lytte til børnene og de unge og få deres syn på, hvordan de bedst inddrages. Hendes oplevelse er, at kommunerne de senere år faktisk er blevet bedre til at inddrage de unge. Samme erfaring har Nanna Muusmann, medforfatter til bogen ’Unge stemmer’.

”Jeg synes, tendensen er, at interessen fra kommunernes side er støt og roligt stig­ende,” siger hun. 

Nanna Muusmann arbejder i dag som formidler og debattør og har haft fokus på børn og unge siden 1996. Hun oplever, at kommunernes fokus tidligere var rettet primært mod forebyggelse af problemer, men nu er skiftet til en mere positiv vinkel om inddragelse af børn og unge.

 

Børn & unge

Tilmeld dig nyhedsbrevet