Øremærkede 500 millioner er varm luft

Forudsigeligt at 500 millioner ikke går udelukkende til dagtilbud, mener kommunalforskere. Enhedslisten skifter strategi for at sikre flere hænder.

symbolik

Af Laura Fischer Larsen | [email protected]

I de verserende finanslovsforhandlinger har Enhedslisten sat sig for at kæmpe hårdt for at få minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet. Det skal sikre flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver. 

De penge, partiet ved de sidste finanslovsforhandlinger fik afsat til formålet, risikerer nemlig ikke at blive brugt på normeringer, fordi kommunerne fordeler pengene i deres 2013-budgetter, som de ønsker. Og det er de i deres fulde ret til. 

”Det vidste både regeringen, kommunerne og Enhedslisten, da de indgik aftalen,” påpeger kommunalforsker Poul Erik Mouritzen,  fra SDU.  

Familieordfører for Enhedslisten Rosa Lund kalder det “hamrende ærgeligt”, at pengene til bedre normeringer bruges anderledes i kommunerne. Hun mener, det er en anledning til at se nærmere på minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

”Jeg synes, at det her er et rigtigt godt eksempel på, at vi har brug for en minimumsnormering, så vi kan sikre, at man ikke bare kan blive ved med at skære ned på børneområdet,” siger familieordføreren.

Ingen juridisk binding

Rosa Lund forsikrer, at partiet vil tage sagen om de 500 millioner op med regeringen.

De afsatte 500 millioner kroner er udmøntet i kommunernes økonomiaftale med regeringen for 2013. Men kommunerne er ikke juridisk bundet af aftalen, ligesom det ikke er muligt at give sanktioner, hvis dele af aftalen ikke overholdes. Poul Erik Mouritzen mener slet ikke, pengene kan kaldes øremærkede:

”De her 500 millioner er fordelt som et generelt tilskud, og så kan man ikke garantere, at pengene bruges på særlige formål. Det er op til kommunerne selv at prioritere,” siger han og pointerer, at selv hvis pengene ikke direkte afspejles i flere pædagoger næste år, kan kommunerne argumentere for, at de 500 millioner har betydet mindre besparelser på området.

Alle vinder 

Denne slags øremærkning af beløb har mere politisk signalværdi end reel økonomisk betydning, mener kommunalforsker fra KORA Kurt Houlberg.

”Næste år kan kommunerne med oprejst pande sige, at pengene er brugt på dagtilbudsområdet, og FOA og BUPL kan sige, at de ikke er brugt på normeringer. Og begge ting kan sådan set være rigtige,” siger han og forklarer, at kommunerne i deres øvrige prioritering kan vælge at spare andre penge på dagtilbudsområdet.

Poul Erik Mouritzen påpeger desuden, at alle parter har vidst, hvad de gik ind til. 

“Der er tre parter, der får noget ud af det: Enhedslisten får en politisk gevinst over for vælgerne, regeringen får Enhedslistens stemmer, og kommunerne får en halv milliard mere i kassen.” 

Han tilføjer, at historien gentager sig selv. Under den tidligere regering fik Dansk Folkeparti et beløb igennem til ældreomsorg, som endte andre steder. 

”Det var også et støtteparti på yderfløjen, der fik den her slags tilskud igennem dengang. Inde i Finansministeriet må de altså sidde og grine hver gang,” siger han om de symbolske øremærkninger.

Børn & unge

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet