Opsparing i ødelæggelse

Danskere forgyldes, mens naturen forgiftes. Gennem pensionen medfinansierer kommunalt ansatte kolossale ødelæggelser af unik natur.

tema uetiske pensioner

Af Redaktionen | [email protected]

Hver dag står de i klasselokalerne og underviser små poder i forsvarlig omgang med naturen. Men samtidig er de uforvarende med til at finansiere en af verdenshistoriens mest brutale ødelæggelser af unik natur.

Naturfagslærerne og deres kolleger i folkeskolernes lærerværelser er blandt de 850.000 pensionskunder, som har penge i de to selskaber, der driver verdens største guld- og kobbermine. En forretning, der hvert år sikrer sine ejere indtægter i milliardklassen på bekostning af miljøet og de lokale beboere. 

I 1967 kom Suharto til magten i Indonesien. Det blev begyndelsen på 30 års forfølgelser og drab på politiske modstandere og skabelsen af et samfund, der var gennemsyret af korruption. 

Et selskab, der forstod at navigere i dette betændte klima, var det amerikanske mineselskab Freeport McMoRan. I 1960 havde Freeport finansieret en ekspedition, der bekræftede, at der var ikke bare guld, men også kolossale kobberforekomster i bjergene på den vestlige del af øen Papua. 

På trods af at Indonesien ikke officielt ejede området, gav Suhartos styre selskabet tilladelse til at grave efter udvinde de kostbare metaller - uden at konsultere de stammefolk, der boede i området. Og i 1973 blev verdens største guld- og kobbermine, Grasberg, beliggende i 4.000 meters højde, indviet. 

Siden er anklagerne væltet ind over Freeport og dets britiske samarbejdspartner siden 1996, Rio Tinto. 

Syrekilder i nationalpark

Og det er ikke petitesser, der er tale om. 

Tag bare de affaldsmængder, minedriften genererer. Grasberg deponerer dagligt op mod 740.000 tons affald i området. Det svarer til en storebæltsbro. Om dagen. 

En del bliver lagt i et otte kvadratkilometer stort deponi, der sine steder er 300 meter dybt. Men en tredjedel af affaldet er det, der bliver til overs, når kobberet er trukket ud af malmen. Slam, fyldt med tungmetaller og syrerester fra udvindingsprocessen. Det ledes direkte ud i det nærliggende flodsystem og derfra videre ud i havet. 230.000 tons. Hver eneste dag.  

Resultatet er en veritabel miljøkatastrofe. Fiskene i floden er væk. Regnskov og mangrove forsvinder sammen med det dyre- og planteliv, de rummer. Grundvandet bliver ødelagt. Og i en afstand på flere kilometer springer selvlysende kilder - farvet grønne af syre fra minedriften. 

Alt dette foregår i og tæt op ad Lorentz National Park - et område, der er udpeget af FN til verdensarv på grund af sin unikke natur.

Solgte aktier for 4,5 mia.

Skaderne på miljøet er kolossale og uoprettelige. Og selskaberne bag minen gør alt for lidt for at undgå at gøre skade. 

Det konkluderede Statens Pensjonsfond i Norge i to undersøgelser, der medførte, at fonden - for første gang nogensinde - besluttede at sælge sine aktier i selskaber, der optrådte uetisk. 

I alt solgte den norske stat aktier for 4,5 milliarder kroner i Freeport og Rio Tinto. 

Det er et meget alvorligt signal, vurderer den danske CSR-ekspert Sune Skadegaard Thorsen fra selskabet Global CSR.

“Det er et meget seriøst stykke arbejde, hvor de både har kigget bagud og fremad og vurderet, om der er troværdige ændringstiltag på vej fra selskaberne. Er der det, kan man godt fortsætte sine investeringer,” siger han: 

“Men når de så vælger at trække deres investeringer, er det en stærk indikator for andre investorer. For ved at investere i sådan nogle selskaber muliggør man jo potentielt grove krænkelser,” siger Sune Skadegaard Thorsen.

165 mia. i erstatning

Og det er ikke kun miljøet, der bliver krænket. 

Igennem årtier har Freeport betalt det indonesiske militær for at levere sikkerhedsydelser. Det har ført til talrige overgreb - herunder drab på lokale, som har gravet guld i nærheden af minen. 

Så sent som i juli sidste mistede tre mænd livet i et angreb, som blev udført med militær magt. 

Og i august sidste år anlagde en advokat på vegne af stammefolket, Amungme, en retssag mod Freeport McMoRan. Advokaten krævede 165 milliarder kroner i erstatning for de ressourcer, de er blevet frarøvet. 

I Amnesty International ser rådgiver på menneskerettigheder og erhverv, Sanne Borges, meget alvorligt på oplysningerne om minen.

“Danske investorer bør gøre, hvad de kan, for at sikre, at selskaberne lever op til deres ansvar. Og hvis det ikke fører til ændringer i deres adfærd, bør de overveje deres investeringer,” siger hun.

Danske aktier for 67 mio.

Fire af de fem selskaber i DanWatchs undersøgelse af kommunale pensionspenge har investeret i de to selskaber bag Grasberg-minen. Til sammen har Pensam, Sampension, PBU og Lærernes Pension 67 millioner kroner i selskaberne. 

“Der skal ikke herske tvivl om, at vores medlemmers penge ikke skal gå til det,” siger formanden for Lærernes Pension, Anders Bondo Christensen: “Det er slet ikke i overensstemmelse med vores etik.”

Pædagogernes pensionskasse, PBU, er på samme linje. PenSam derimod har Freeport McMoRan på sin udelukkelsesliste, men har samtidig investeret næsten 20 millioner kroner i partnerselskabet Rio Tinto. 

“Vi har ingen rapporter, der bekræfter overtrædelse af vores retningslinjer, men vi følger udviklingen,” skriver PenSam i en mail til Kommunen.

Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab, PensionDanmark, har udelukket både Freeport McMoRan og Rio Tinto. Det har de gjort på baggrund af de konkrete sager og “en vurdering af status og fremdrift i den dialog, der var med virksomhederne, mens vi investerede i dem”, skriver Pension Danmark i en mail til Kommunen.

 

Lærernes Pension:

Antal medlemmer: 120.000

Værdi af børsnoterede aktier (ultimo 2008): 6,7 milliarder kroner 

Samlet beløb i ti virksomheder på DanWatchs sortliste: Mellem 71 millioner og 141 millioner kroner. Lærernes Pension har kun oplyst nøjagtige beløb på investeringer på mindst 10 millioner kroner.

Problemområder: Miljø, menneskerettigheder, kernevåben.

Repræsenterede faggrupper: Lærere inden for folkeskolen, de private skoler, voksenundervisning m.v.

Uddrag af investeringspolitik: ”Lærernes Pension ønsker således via sine investeringer at fremme en afbalanceret økonomisk udvikling og gode arbejds- og levevilkår, herunder en forsvarlig omgang med naturens ressourcer. Investeringerne i Lærernes Pension sker med respekt for demokrati og informations- og ytringsfrihed.”

 

PBU

Antal medlemmer: 103.000

Værdi af børsnoterede aktier (ultimo 2008): 5,2 milliarder kroner.

Samlet beløb i ni virksomheder på DanWatchs sortliste: 106 millioner kroner.

Problemområder: Miljø, menneskerettigheder, 

kernevåben og våben

Repræsenterede faggrupper: Pædagoger.

Uddrag af investeringspolitik: ”Vi har respekt for menneskers integritet og ønsker, at verdenssamfundet skal være præget af bæredygtig produktion og retfærdige livsvilkår for hele jordens befolkning.”

”Pensionskasser og livsforsikringsselskaber har ifølge Lov om Forsikringsvirksomhed pligt til at opnå det størst mulige afkast. Etiske retningslinjer må således ikke nedsætte det forventede afkast af investeringerne.”

 

PenSam

Antal medlemmer: 340.000

Værdi af børsnoterede aktier (ultimo 2009): 10,4 milliarder kroner.

Samlet beløb i tre virksomheder på DanWatchs sortliste: Knap 42 millioner kroner.

Problemområder: Miljø, våben, menneskerettigheder.

Repræsenterede faggrupper: Ledere/mellemledere i den kommunale ældreomsorg, kantineledere, rengøringsledere, social- og sundhedsassistenter m.fl.

Uddrag af investeringspolitik: ”En række internationale konventioner danner baggrund for vores etiske spilleregler. Kort fortalt ser vi på, om selskaberne respekterer basale menneskerettigheder og overholder principperne i en række internationale konventioner om miljø og arbejdsforhold.”


PensionDanmark

Antal medlemmer: 570.000 

Værdi af børsnoterede aktier (ultimo 2009): 17,3 milliarder kroner.

Samlet beløb i otte virksomheder på DanWatchs sortliste: Cirka 210 millioner kroner.

Problemområder: Miljø, kernevåben.

Repræsenterede faggrupper: Rengørings- og serviceassistenter, specialarbejdere, tekniske servicemedarbejdere og -ledere, gartnere m.fl.

Uddrag af investeringspolitik: ”Bestyrelsen for PensionDanmark har vedtaget et sæt investeringslinjer, hvori det bl.a. fremgår, at PensionDanmark ikke vil være investeret i virksomheder, der overtræder generelt accepterede normer med hensyn til bl.a. sociale og miljømæssige forhold (FN’s menneskerettighedskonvention, ILO-konventioner m.fl.).”

 

Sampension

Antal medlemmer: 280.000

Værdi af børsnoterede aktier (ultimo 2009): 12,3 milliarder kroner.

Samlet beløb i tre virksomheder på DanWatchs sortliste: Cirka 87 millioner kroner.

Problemområder: Miljø, menneskerettigheder.

Repræsenterede faggrupper: HK Kommunal- og statsansatte, bibliotekarer, den grafiske branche, BaneDanmark og PostDanmark.

Uddrag af investeringspolitik: ”Sampension investerer i virksomheder, der ikke anvender børnearbejde, respekterer ligestilling uanset køn, race og religion, respekterer den enkeltes ret til at oprette og være medlem af en lovlig fagforening, ikke gør brug af tvangsarbejde og modarbejder alle former for korruption.”

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet