Opråb: Ny model til finansiering af udsatte

Udgifter til det specialiserede socialområde er kommunernes virkelige sorteper-spil. For hvem trækker de udgiftstunge enkeltsager? Finansieringen af området må ændres til en mere retfærdig model, lyder opfordringen.

økonomi & indkøb

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Et lille plaster på et stort blødende sår. Det er formentlig, hvad borgmestrene igen i år kan forvente, når KL og regeringen skal finde en løsning på de eskalerende udgifter til det specialiserede socialområde.

Borgmesteren i Randers, Henning Jensen Nyhuus (S), har netop gravet ekstra penge frem til specialområdet. Mere præcist 60 millioner kroner. Han ønsker en grundlæggende ændring af finansieringen, da ”det ikke bliver ved at gå, det her”. Den ekstra pose penge, som regeringen hvert år ender med at betale til økonomiforhandlingerne, løser ikke problemet i sig selv. Et beløb, der sidste år var på 800 millioner kroner.

”Når man bare smider bredt ud til kommunerne under ét, så bliver det skævt fordelt. Nogle af dem uden store udgifter får en del af kagen, og andre har meget store udgifter, men får kun en lille del af kagen,” siger Henning Jensen Nyhuus. 

Siden 2007 har kommunerne gradvist fået færre penge i den centrale refusionsordning. Samtidigt har udgifterne taget himmelvejen. Ingen er da heller i tvivl om, at regeringen er nødt til at træde til med ekstra penge til dette års økonomiforhandlinger. En del af disse penge bliver imidlertid normalt givet som et forhøjet bloktilskud. Dermed går pengene ikke primært til kommuner med de dyre enkeltsager.

Et lotterispil

Utilfredsheden er naturligvis størst i de kommuner, hvor udgifterne er med til at slå bunden ud af de kommunale kasser. Sådan er det ikke i Helsingør. Alligevel er borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V) enig i, at der bør findes en anden finansieringsmodel.

”Jeg er meget enig i, at det er uhensigtsmæssigt, at man kan være uheldig og få nogle af de få sager, som er meget, meget dyre. Det kan blive ganske belastende, og det bliver lidt et lotterispil mellem kommunerne,” siger han.

Hos Socialpædagogerne finder man modellen for finansiering uretfærdig og uhensigtsmæssig. Analysechef Claus Wendelboe undrer sig over, at KL og regeringen ufortrødent fortsætter deres vanlige kurs med et ekstra pift til bloktilskuddet og en håndfæstning om, at nu må der da være finansiering nok til at løse opgaverne fremover. Socialpædagogerne har blandt andet foreslået i stedet at sætte grænsen for refusion op til 2007-niveauet, indtil man finder en mere holdbar fordelingsnøgle.

Den rigtige kampplads

KL og regeringen besluttede sig da også sidste år for at kigge på en anden mulig finansiering op til dette års forhandlinger. Alligevel forventer Claus Wendelboe ingen grundlæggende ændringer.

”Vi oplever KL som handlingslammede i forhold til at få ændret finansieringen på området, fordi de internt ikke kan blive enige om at sørge for en mere præcis kompensation til de kommuner, der rent faktisk har mange problemer,” siger Claus Wendelboe.

Formanden for KL, Jan Trøjborg (S), vil heller ikke love nogen større ændringer i denne omgang.

”Først og fremmest handler det om at få dækning på udgifterne. Vi er nødt til at vælge vores kampplads rigtigt,” siger Jan Trøjborg, og fortsætter:

”Der skal selvfølgelig være en fair fordeling af byrderne. Jeg har hørt budskabet fra borgmestrene, og skal nok tage det med i de videre overvejelser, men prioritet nummer et er simpelthen at få penge på bordet,” siger Jan Trøjborg.

Sidste år blev der også ”set bort fra” 1,4 milliarder kroner givet i ekstra refusion. 

Penge, der går til de mest nødstedte.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet