Oppustede budgettal forvirrer debatten

Færre penge på budgettet er ikke nødvendigvis det samme som besparelser. Luft i kommunernes budgetter for 2013 slører sammenhængen mellem det forventede og det faktiske forbrug

analyse

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Da Danmarks Statistisk for nyligt offentliggjorde tal for kommunernes budget anno 2013, satte det vanen tro gang i debatten om, hvilke områder der har udsigt til at blive ramt af den store sparekniv i årets løb. Ikke mindst fordi offentliggørelsen faldt sammen med, at regeringen ’bevilligede’ kommunerne ret til at hæve de samlede anlægsinvesteringer med to milliarder kroner.

Det har ført til to forståelige, men ikke helt rigtige slutninger. Den ene dog mere forkert end den anden. For det første har KL og regeringens aftale om at lette lidt på anlægsloftet skabt en formodning om, at kommunerne nu vil spare yderligere to milliarder kroner på velfærdsudgifterne og de varme hænder for i stedet at bruge dem på mursten.

Eksempelvis peger FTF’s formand Bente Sorgenfrey i et blogindlæg på, at kommunerne skal ud og finde ekstra besparelser på velfærden svarende til at fyre 5.200 pædagoger.

- KL er allerede ude i dag og sige, at de regner med også at have et underforbrug på driften i 2013 – og det er jo stort set det samme som at love fyringer, skriver hun.

Varm luft
Det lyder umiddelbart logisk, alligevel tager Sorgenfrey fejl. Kommunerne kan faktisk både have et underforbrug på driften i 2013 og samtidig ansætte flere i årets løb. Sandsynligvis også selv om de bruger to mia. kr. mere på anlægsinvesteringer, end budgetterne lægger op til.

Billedet sløres nemlig af, at kommunerne har pustet de samlede driftsbudgetter for 2013 op. Det skyldes frygten for, at regeringen igen vil skære i kommunernes serviceramme og dermed bloktilskuddet, hvis ikke rammen er helt udfyldt. Hvor meget luft der er i årets budgetter er svært at få overblik over.

Ifølge en opgørelse fra OAO er formentlig 700 mio. kr. hensat til såkaldte ’bufferpuljer’. Da de første prognoser for 2013-budgetterne kom i sensommeren lå de forventede serviceudgifter omkring 1,5 mia. under rammen. Og aktuelt virker det ikke som om, KL har de store bekymringer for at udløse en regnskabssanktion ved at slippe ekstra investeringer for to milliarder kroner løs.

KL kan sove trygt
Bundlinjen er, at Indenrigsministeriets seneste prognoser viser, at kommunernes samlede serviceudgifter for 2012 formentlig lander omkring fem milliarder under det budgetterede niveau. Da der samlet er budgetteret med lige så store udgifter i 2013 som i 2012, er der et ganske stort spring fra sidste års faktiske forbrug til det forventede forbrug for i år. I hvert fald i det omfang budgetterne kan tages som udtryk for det sidste.

Holder prognosen kan kommunerne - set under et - både blæse og have mel i munden i valgåret 2013. Så er der, i det omfang den enkelte kommune har råd, både plads til at investere et par ekstra milliarder i mursten og samtidig ansætte flere varme hænder, uden KL’s økonomer af den grund skal ligge vågne om natten og frygte statslige sanktioner.

Barberede budgetter
Det leder videre til den anden ikke helt rigtige – men heller ikke helt forkerte – slutning ud fra kommunernes budgettal for 2013. Nemlig at et fald i budgettet fra 2012 til 2013 kan tages som et direkte udtryk for, hvor store besparelser et givent område vil blive udsat for det kommende år.

Hvis kommunernes udgifter til service i 2012 reelt ligger fem milliarder under årets budgetter, så kan der i 2013 være rum til både at skære i budgetterne og samtidig hæve det faktiske forbrug. Det specialiserede socialområde kan tjene som eksempel.

Når Socialpædagogernes formand, Benny Andersen går ud og siger, at budgetterne for 2013 viser ’en tydelig barbering af det specialiserede socialområde,’ er det både rigtigt og forkert. Det er ganske rigtigt, at indsatsen over for udsatte børn og voksne handicappede i både procent og kroner reduceres mest fra budget 2012 til 2013. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse med knap 800 mio. kr.

Men jokeren er igen, at vi ikke kender det faktiske forbrug på områderne i 2012 før årets endelige regnskabstal ligger klar til maj. Efter flere års stigende udgifter slog de kommunale besparelser for alvor igennem i 2011, hvor forbruget på området blev reduceret med knap 2,5 mia. kr. Det var en af hovedårsagerne til, at årets samlede serviceudgifter endte 5,7 mia. kr. under budgettet.

Begrundet bekymring
Bag den ’knækkede kurve’ ligger en gennemgribende omkalfatring af indsatsen over for de særligt udsatte borgere. Vi kender endnu ikke det fulde omfang af konsekvenserne. Men ser man på økonomisiden er der ingen grund til at tro, at det kraftige fald i udgifterne ikke skulle være fortsat ind i 2012.

Og da budgettet for 2012 lå over det faktiske forbrug i 2011, er det rimeligt at formode, at der også i 2012 vil være tale om et betydeligt mindreforbrug i forhold til de budgetterede udgifter på området. At budgetniveauet for 2013 på den måde er reduceret med knap 800 mio. kr. er således ikke nødvendigvis ensbetydende med besparelser. Det kan også svare til status quo eller endog forbedringer i forhold til det faktiske forbrug i 2012.

Når Benny Andersen alligevel har grund til bekymring, så er det, fordi budgetterne udtrykker en politisk vedtaget intention. Når budgetrammen reduceres er det givetvis udtryk for et ønske om at skære yderligt. Om det så reelt sker, kan være en anden historie.

Arbejdsmarked

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet