Oppositionen vil sikre åbenmundede ansatte

Venstrefløjen vil oprette et ytringsfrihedsnævn, der også kan inkludere en central whistleblower-ordning. Regeringen afviser. 

ytringsfrihed

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

Med et statsligt nævn på linje med Pressenævnet vil venstre side af Folketinget beskytte de offentligt ansattes ret til at ytre sig.

Forslaget, der får opbakning fra en række eksperter, Kommunen har talt med, bliver afvist af regeringen. Derfor bebuder oppositionen, at det bliver indført efter næste valg.  

”Vi arbejder for, at det bliver helt naturligt, at offentligt ansatte bidrager med deres viden i den offentlige debat. Derfor har vi fremlagt et forslag til ny lovgivning, der blandt andet rummer et forslag om et nyt ytringsfrihedsnævn. Meningen er at gennemføre den lovgivning, så snart vi forhåbentlig vinder næste valg,” siger Line Barfod fra Enhedslisten. 

Hun har opbakning fra SF, S og De Radikale til forslaget om nævnet, som både skal rådgive om ny lovgivning og om, hvordan man i for eksempel kommunerne kan skabe et trygt og åbent klima. En central whistleblower-ordning kan også tænkes at komme ind i forslaget, siger Line Barfod. 

”Det ville jo have den fordel, at det ikke kun er enkelte kommuner, som opretter en ordning, men at den kan omfatte alle offentlige instanser,” siger hun. 

Ansatte holder sig tilbage

En række eksperter bekræfter, at der er brug for en bedre sikring af offentligt ansatte, som ønsker at bidrage kritisk til samfundsdebatten. 

Selv om Justitsministeriet i 2006 udsendte en vejledning  om ytringsfrihed for offentligt ansatte, er mange stærkt betænkelige ved at ytre sig. 

”Det er vigtigt for demokratiet, at væsentlige oplysninger, som har betydning for samfundet, kan komme frem,” siger  pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalist- og Mediehøjskole. 

Andre eksperter henviser til, at sagerne om Farvergade i København og Brixtofte i Farum viser, der er behov for, at de ansatte står frem med deres viden. 

”I Farum skete der mange mærkelige ting over mange, mange år. Hvorfor er der ikke nogle embedsmænd, der har forsøgt at reagere på de klare ulovligheder?” siger lektor Michael Gøtze fra Københavns Universitet. 

Ikke behov for nævn

Imidlertid anerkender regeringen ikke, at der skulle være brug for yderligere beskyttelse af åbenmundede ansatte igennem lovgivning. 

I februar sidste år afviste daværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) forslaget om et ytringsfrihedsnævn med henvisning til, at der ikke var tilstrækkeligt behov for sådan et nævn. I samme ombæring afviste Brian Mikkelsen behovet for en central whistleblower-funktion. 

Og han ville heller ikke være med til at vende bevisbyrden, så det påhviler arbejdsgivere at bevise, at en afskedigelse ikke skyldes, at en ansat har ytret sig kritisk om arbejdspladsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra nuværende justitsminister Lars Barfoed (K). Men Justitsministeriet oplyser, at regeringens holdning ikke har ændret sig  siden da.

 

Kommunikation

Tilmeld dig nyhedsbrevet