Koncertsale, palmestrande, festivaler og kunstevents. Det skorter ikke på opfindsomme ideer og omfangsrige initiativer, når kommuner landet over satser på vækst med udgangspunkt i oplevelser. Satsningen på at sælge oplevelser har gennem de seneste ti år vundet indpas i kommunernes strategiske planlægning både i form af brandingstrategier og som en del af erhvervsudviklingen. 

Alene i Region Nordjylland har 11 ud af 11 kommuner valgt at arbejde med oplevelsesøkonomi som strategisk fokus.  Og mens det går godt for de større kommuner, har de mindre stadig svært ved at trække flere skatteydere til.

Ph.d. Søren Smidt-Jensen, Dansk Arkitektur Center, fortæller, at satsningerne på oplevelsesøkonomi ikke har bidraget til at skabe flere arbejdspladser for veluddannet arbejdskraft uden for de store byer.

”Hvis vi ser på de job, der bliver skabt i forbindelse med ferielande, hotel og restaurationsbranchen og så videre, er det tydeligt, at der er tale om jobs, der ikke kræver høje kvalifikationer. Det er en udpræget brug af ferie- og studenterarbejde og deltidsjobs. I de største byer er uddannelsesniveauet markant højere i forbindelse med oplevelseserhvervene, men jo længere man kommer ned i kommunestørrelse, jo mere falder uddannelsesniveauet,” siger han.  

Professor i geografi og planlægning ved Aalborg Universitet Anne Lorentzen mener, at det langt hen ad vejen er fornuftigt, at kommunerne arbejder med kultur og oplevelser. Men de kommunale investeringer har vist sig ikke altid at være den lige vej mod mere vækst og bedre velfærd. 

”Man skal ikke overdrive den strategiske virkning af at satse på kultur og oplevelser. Det vil nok altid være begrænset, hvor mange turister man kan generere, og hvor mange nye arbejdspladser man kan skabe,” siger Anne Lorentzen. 

Fra værft til vært

Anne Lorentzen forklarer, at det har været svært for kommunerne uden for de store byer at finde nogle sikre vækstmotorer, når de gamle industrier lukker ned og beskæftigelsen i landbruget falder. 

”Der er ikke rigtig noget af det gamle, der virker længere, og vidensøkonomien kan ikke rigtig få fodfæste uden for universitetsbyerne. Og så er spørgsmålet, hvad der så er tilbage? Derfor har så mange kommuner valgt at satse på kreativ økonomi, oplevelsesøkonomi og kulturøkonomi, og hvad det nu hedder alt sammen,” siger hun.

I Frederikshavn var lukningen af flere værfter og nedlæggelsen af den toldfrie handel på færgerne til Sverige hårdt for byens selvforståelse. Samtidig gav forandringerne også plads til nye, skæve ideer, som betød, at Frederikshavn fra slutningen af 1990’erne investerede massivt i oplevelsesøkonomi. Det er der blandt andet kommet en palmestrand, en lysfestival og et musisk hus ud af. Men selv om byens image har bevæget sig væk fra den traditionelle værftsby, viste strategien sig at være sværere end som så.

”Historien har vist, at så simpelt var det ikke. Man kan ikke bare bygge konferencefaciliteter og så forvente, at de bliver brugt af store nationale firmaer. Der sker ikke automatisk bestemte ting, alene fordi man investerer i fysiske faciliteter,” siger formanden for kultur- og fritidsudvalget i Frederikshavn, Mogens Brag (V).

Men selvom Frederikshavn som så mange andre yderkommuner ikke har kunnet ændre ved, at stadig flere flytter fra end til, betyder det ikke, at satsningen på oplevelser har været forgæves, understreger Mogens Brag:

”Ikke desto mindre har vi oplevet, at vi har et blomstrende fritidsliv som følge af de investeringer, vi har lavet i oplevelsesøkonomien. Jeg tror, at vores kommune er til syne på landkortet på en helt anden måde, end hvis vi ikke havde lavet de her satsninger. Og den synlighed, den er meget værd.”