Opgøret med den ulovlige støtte

En skelsættende afgørelse om ulovlig støtte i Tårnby varsler om lignende sager i fremtiden. Historisk har kommunerne især brændt nallerne på støtte til professionelle fodboldklubber.

konkurrence

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Den 13. januar i år satte Konkurrenceankenævnet det sidste, afgørende punktum i ­sagen om Tårnby Kommune og en for lavt fastsat husleje. I knap syv år har Tårnby givet ulovlig støtte til en virksomhed, der sælger bådudstyr.

På det kommunale område kan Tårnby-sagen få den samme højprofilerede betydning for konkurrenceforvridende støtte, som Tvindsagen fik for forholdet mellem den udøvende og dømmende magt.

Sagen vækker opsigt, fordi en virksomhed for første gang mærker den fulde konsekvens af at modtage ulovlig støtte fra en kommune i strid med konkurrencelovens §11a. Bådudstyrsforretningen skal betale den ulovlige støtte på 800.000 kroner tilbage. Dermed er der lagt op til en hård kurs i tråd med intentionerne fra EU.

Men Tårnby-sagen kan også få en anden betydning. Fremover risikerer kommunerne oftere at skulle stå skoleret over for konkurrencemyndighederne for at bevise deres uskyld.

”Jeg er ikke i tvivl om, at denne her sag kommer til at udløse mange flere sager. ­Erfaringen fra tidligere er, at når først der er kommet nogle markante sager, så kommer proppen ud af flasken,” siger Andreas Christensen, der er partner i advokatfirmaet Horten og som blandt andet er specialiseret inden for konkurrenceret og statsstøtte.

Kun toppen af isbjerget

Andreas Christensens fornemmelse er, at Tårnby langtfra er et enestående eksempel med kommunale lejeaftaler på lidt for gunstige vilkår. Derfor har vi kun set toppen af isbjerget.

Juridisk lektor fra Aalborg Universitet Sten Bønsing vurderer også, at Tårnby-sagen kan give flere sager fremover.

”Ja, det kunne jeg godt forestille mig. Flere er blevet opmærksomme på statsstøttereglerne, som der nok ellers tidligere har været et mindre fokus på,” siger Sten Bønsing.

I EU har der i mange år eksisteret regler om ulovlig statsstøtte, men det var først i år 2000, at der blev skrevet en specifik bestemmelse ind i den danske konkurrencelov i form af §11a. I en vejledning fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev det på ­daværende tidspunkt slået fast, at man oplevede et stigende antal klager over konkurrenceforvridning på grund af offentlig erhvervsaktivitet eller støtte. Bestemmelsen har indtil Tårnby-­sagen dog levet et forholdsvist stille liv. I alt 34 sager har konkurrencemyndighederne behandlet fra 2001 til 2011, og det er altså først med Tårnby-sagen, at sværdet for alvor svinges. 

Støtte kan være ok

Dette er dog ikke ensbetydende med, at kommunerne ikke tidligere er kommet i clinch med lovens lange arm på grund af ulovlig givet støtte.

Foruden konkurrenceloven er der de uskrevne kommunalfuldmagtsregler. De giver blandt andet en række ­begrænsninger for, hvordan kommunerne kan tillade sig at støtte private virksomheder økonomisk. Som udgangspunkt må kommunerne gerne yde generel erhvervsstøtte. Det kan for eksempel være ved at tilbyde en god infrastruktur eller give information via et erhvervskontor. Derimod kan kommuner ikke gå ind og favorisere enkelte virksomheder med støtte i form af eksempelvis tilskud, lån eller garantistillelse. En vigtig modifikation hertil er dog, at der kan ydes økonomisk støtte til en individuel privat virksomhed i det omfang, som kommunen herved varetager en lovlig kommunal interesse. Det kunne være støtte til færgefart.

Tidligere har kommunerne kunnet støtte nødstedte virksomheder, hvis det havde afgørende betydning for en kommunes økonomi. Den går dog næppe i dag. Blandt andet på grund af kommunalreformerne i 1970 og 2007, hvor kommunerne er blevet større og mere økonomisk robuste.

Claus Haagen Jensen, professor i offentlig ret ved CBS,  har dog heller ikke meget til overs for den tidligere bagindgang.

”Jeg synes rent ud sagt, at det er en kikser. Det giver ingen fornuftig mening, for hvis der så er stor ledighed, så lukker man en lem op for, at kommuner alligevel kan støtte noget, som de normalt ikke kan. Det mener jeg ikke kan forsvares,” siger han.

Fodbolden driller

For kommunerne har kommunalfuldmagtsreglerne tilsyneladende også voldt de langt største problemer på et helt andet område, nemlig inden for idrættens verden.

I 2002 berettede TV2 Syd om, at Esbjerg, Vejle, Fredericia og Horsens kom på Indenrigsministeriets anklagebænk for ulovlig støtte. De blev bedt om at genforhandle aftaler for leje af fodboldbaner, fordi priserne var for gunstige.

Undersøgelsen af kommunernes engagement i professionel fodbold kom i kølvandet på Farum-skandalen. En del heraf gik på den såkaldte sponsorsag fra daværende Farum Kommune og med spektakulære Peter Brixtofte i spidsen som borgmester. Her var overtrædelserne dog langt grovere og hørte under straffeloven. I grove træk handlede sponsorsagen om, at Farum betalte overpris for en renovering af en sportshal til et entreprenørfirma. Overprisen lød på ni millioner kroner, der skulle gå til Farum Boldklub i form af sponsorater.

Dermed er kritikken af kommunernes engagementer med professionelle fodboldklubber dog langtfra forstummet. For cirka halvanden måned siden meldte det radikale byrådsmedlem Lars Hoppe Søe således byrådet i Næstved for ulovlig støtte til tilsynet. Det skete, da Venstre og Socialdemokraterne i byrådet havde besluttet at støtte Næstved Boldklub med 800.000 kroner. Også byrådet i Viborg beskyldes for urent trav. For knap en måned siden kritiserede to professorer i konkurrenceret Viborg for en næsten Farum-lignende manøvre i Jyllands-Posten.

Professionaliseret sport

Eksperter giver flere bud på årsager til, at der har været særligt mange sager inden for netop sportens verden.

”Jeg tror, at en del af det simpelthen skyldes, at professionel idræt i Danmark stadigvæk er et relativt nyt fænomen,” forklarer Claus Haagen Jensen.

For mens kommunerne næsten ubegrænset kan støtte foreningssport på amatørniveau, så sker der en markant ændring, når klubber går hen og bliver professionaliseret og ofte organiserer sig som aktieselskaber. Herefter kan kommunerne kun yde støtte, hvis det øremærkes meget konkrete initiativer, hvor der er en direkte kommunal interesse.

”Men så skal det altså gå hen og blive meget målrettet støtte, og hele denne her forhistorie gør, at kommunerne kommer til at kludre i, hvad de må give støtte,” siger Sten Bønsing.

Mange af sagerne har drejet sig om for billig leje for fodboldstadioner. Denne prisfastsættelse kan give væsentlige hovedbrud for en kommune, og det kan være den anden væsentlige årsag, mener jurist Frederik Gammelgaard, der i dag er chef for Aarhus Byrådssservice.

”Det bliver jo noget kunstigt, for normalt skal kommuner jo opkræve markedslejen, men hvordan skal man beregne en markedsleje, når der dybest set ikke er noget marked? Der er jo typisk kun en professionel aktør i hver kommune, der kan benytte et fodboldstadion,” siger Frederik Gammelgaard, der har skrevet en ph.d. om kommunernes mulighed for at drive erhvervsvirksomhed.

Kan påvirke kulturen

Foreløbigt er det særligt støtte til fodboldklubber, hvor kommunerne er kommet på kant med loven. Men fremadrettet kan man meget vel forestille sig andre sager inden for sportens verden, siger Andreas Christensen.

”Det næste kan meget vel være, at man begynder at se på, hvad golfklubberne betaler for de arealer, som de råder over, eller måske rideklubberne og så videre,” siger han.

Frederik Gammelgaard peger på kulturområdet som et område, hvor kommunerne skal være varsomme.

”Ligesom med fodbold, så bliver kulturområdet jo stadig mere kommercielt, og der tror jeg, at man fremadrettet vil se flere sager. For der står kommunerne i den samme situation, hvor vi skal vurdere,  hvor grænsen går for, hvornår man ikke længere kan yde støtte, siden det er en kommerciel aktivitet,” fortæller Frederik Gammelgaard.

Og kommunerne kan nok ikke regne med, at eventuelle fejlskøn vil blive forbipasseret i stilhed. Frederik Gammel­gaard har i hvert fald en oplevelse af, at der bliver holdt godt øje med kommunernes ageren i forhold til støtte.

”Uden at jeg har nogen dokumentation, så er min fornemmelse, at der er et stort og stigende fokus på det her,” siger han.

Det kan hænge sammen med, at virksomhederne ligger i hård konkurrence med hinanden og derfor er ekstra opmærksomme på, hvordan konkurrenterne bliver behandlet. Blandt andet fra myndighedernes side. Dernæst synes medierne også at have stigende fokus på dette emne.

Når støtten bliver fatal

Ulovlig støtte fra en kommune kan få fatal betydning for erhvervslivet. Først og fremmest for konkurrenter til det firma, der modtager støtten. Men Tårnby-sagen viser, at firmaerne fremadrettet også løber en risiko ved at modtage støtte. Tidligere hang kommunerne alene på risikoen for tab, men med konkurrencelovens §11a falder den økonomiske hammer nu hårdt ned over virksomhederne.

Andreas Christensen kender ikke noget til økonomien for bådudstyrsfirmaet i Tårnby-sagen, men han fortæller, at erfaringen generelt set er, at mindre virksomheder ofte må lukke, når de pludselig bliver mødt af store tilbagebetalingskrav.

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har man en forventning om, at Tårnby-sagen har skærpet kommunernes opmærksomhed på, at den leje de fastsætter, når de lejer en grund eller bygning på en af kommunens arealer, rent faktisk svarer til markedslejen. Overordnet set kan kommunerne gardere sig på to forskellige måder.

”En måde er at spørge en sagkyndig, om den leje, som man har tænkt sig at tage, svarer til markedslejen. En anden måde er, at man laver et udbud, og på den måde finder ud af, hvem der er villige til at leje den her grund eller denne her bygning, og hvad de så er villige til at betale,” forklarer Jacob Schaumburg-Müller, der er kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

For bådudstyrsforretninger i Tårnby er skaden sket. Konkurrenter til den ulovlige modtager af støtte er blevet sendt til tælling på grund af konkurrenceforvridningen, mens det modtagende firma, efter i mange år at have lukreret på den ulovlige støtte nu må til lommerne og se, om det bliver muligt at fiske 800.000 kroner op til Tårnby Kommune.

 

Kultur

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet