Opbakning til færre regler i integrationsarbejdet

KL har i mere end to år beklaget sig over for meget bureaukrati i kommunernes integrationsarbejde. Ønsket er en regelforenkling, og det er regeringen klar til at se på.

bureaukrati

Af Søren Engelbrecht | [email protected]

Bureaukrati og dobbeltarbejde. Unødige merudgifter. Sådan har har kritikken lydt fra Kommunernes Landsforening (KL), siden SR-regeringen juli 2013 ændrede integrationsloven. Her blev det besluttet, at flygtninge udover en integrationskontrakt - som blev indført i 2006 - også skal tilbydes en såkaldt integrationsplan.

I september skal KL igen mødes med regeringen for blandt andet at drøfte effektivisering, digitaliseringsstrategi og regelforenkling, hvor sidstnævnte henviser til netop integrationsprocessen. Og her er målet klart:

- Vi har en forventning om, at de vil levere på dette område, siger Martin Damm (V), formand for KL, og tilføjer, at der ved et “hilse på-møde”, han havde med udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) midt august forud for officielle forhandlinger i efteråret, var positive takter:

- Vi er enige om at arbejde mod at samle det i én samlet plan, og derfor har vi sat embedsmænd i gang med at se på, hvordan vi kan gøre det.

Ansvar samlet i ét ministerium

Venstre var ikke med til at indføre integrationsplanen i 2013, og selvom udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) endnu ikke vil komme med nogle konkrete bud på ændringer, er der lige så positive toner fra hendes side.

- Bøvlede regler og papirarbejde må ikke stjæle al kommunernes tid. Derfor lytter jeg til alle gode forslag til, hvordan vi kan få ryddet op. Jeg synes, at det ligger lige for at se på en regelforenkling på det her område, hvor kommunerne har hænderne fulde med at håndtere det massive antal af flygtninge, som er strømmet hertil under den forrige regering, siger hun.

”Jeg tror også, det handler om, at ansvaret har været delt mellem to ministerier, og den danske statsforvaltning vel har noget nær verdensrekord i søjleopdeling.”

Jacob Bundsgaard (S), der er formand for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, ser også gerne en regelforenkling, og han supplerer med et yderligere bud på, hvorfor planen parallelt med integrationskontrakten har skabt øget bureaukrati.

- Jeg tror også, det handler om, at ansvaret har været delt mellem to ministerier, og den danske statsforvaltning vel har noget nær verdensrekord i søjleopdeling, siger han.

Tidligere var det Integrationsministeriet, der havde ansvaret for integrationsplanen, og Beskæftigelsesministeriet, der havde ansvaret for integrationskontrakten. Nu er opgaverne samlet i ét ministerium under Inger Støjberg, og det forstærker Jacob Bundsgaards tro på, at der vil ske positive ændringer.

Kritik fra Rigsrevisionen

En rapport udarbejdet af  Rigsrevisionen tilbage i februar viser tydeligt, hvad det øgede bureaukrati har skabt. Kommunerne har svært ved at overholde fristerne for både integrationskontrakter og -planer, mens mange af dem ikke er udarbejdet tilstrækkeligt. Integrationskontrakten skal indgås, senest én måned efter at kommunen har fået ansvaret for den pågældende flygtning, mens integrationsplanen, der er valgfri for flygtningen at indgå, skal tilbydes inden for tre måneder.

I Rigsrevisionens rapport, der er baseret på stikprøver, var der i 109 sager 55 procent, som sagde, at de ikke var blevet tilbudt en plan inden for tidsgrænsen, mens tallet er noget lavere ved integrationskontrakter, hvor hver fjerde ikke havde fået det tilbudt inden for en måned. Til gengæld har indholdet i kontrakterne i mange tilfælde ikke været tilpas indholdsrige, eftersom der i 65 procent af tilfældene ikke var indskrevet beskæftigelses- og/eller uddannelsesmål, som integrationsloven ellers påbyder.

Statsrevisor Peder Larsen (SF) var inde over rapporten tilbage i februar, og selvom han ikke er meget for at blande sig i, hvordan politikerne vil behandle kritikken i rapporten, så ser han positive muligheder i at lave en regelforenkling.

- Det vil forhåbentlig blive administrativt billigere, og sagsbehandlingen vil nok gå hurtigere. Det er i hvert fald de to umiddelbare virkninger, jeg vil tro, der kommer, siger han.

Jacob Bundsgaard, som også er borgmester i Aarhus Kommune, erkender, at kommunerne selvfølgelig skal følge lovgivningen og de rammer, der er sat, men for ham at se handler det om at have nogle regler, der giver mening for ansatte, som har hænderne nede i det.

- Det skal jo være i orden, og man skal følge de regler, der er. Men det er jo også sådan, at hvis folk har svært ved at se meningen med de regler, der er, så kan det også være vanskeligt at få folk til at overholde dem. Og derfor tror jeg, det bedste ville være at få lavet lovgivningen, så det passer til virkeligheden, siger han.

Forudså problemerne

Jacob Bundsgaard forudså allerede i marts 2013, inden integrationsplanen blev til lov, at den ville skabe øget unødigt meget bureaukrati, og til KL’s hjemmeside sagde han, at det “i praksis ikke (vil) gøre en forskel for de familier, det hele handler om.”

Ifølge loven skal integrationskontrakten holde både kommunalbestyrelsen og den pågældende udlænding op på deres ansvar og pligter i integrationen i det danske samfund, hvilket blandt andet indebærer, at udlændingen hurtigst muligt skal blive selvforsynende. Integrationsplanen centrerer om en bred og sammenhængende integrationsindsats for udlændingen og hele familier, hvor mål og indsatser for integrationen understøttes.

Det er i udarbejdelsen af disse, at kommunerne mener, der sker overlappende arbejde og for meget bureaukrati.

- Det her har medført, at der er kommet dobbeltarbejde, som ikke har nogen værdi. Der er rigtig mange mennesker, der skal integreres i samfundet, som skal i gang med et liv i Danmark for en periode. Så vi har rigeligt at bruge tiden på, vi har ikke brug for at lave dobbeltarbejde, siger Jacob Bundsgaard.

Dobbeltarbejde

Kontrakter og planer

I integrationsarbejdet skal kommunerne både udarbejde en kontrakt og en plan for deres tildelte flygtninge.

Integrationskontrakten

  • Blev indført i 2006
  • Skal indgås inden for en måned
  • Er obligatorisk
  • Skal holde udlændingen og kommunen oppe på deres ansvar i integrationsprocessen
  • Skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver selvforsynende
Integrationskontraktens indhold skal fastlægges inden for en måned, og den skal ”medvirke til at fastholde og understrege såvel kommunalbestyrelsens som den enkelte udlændings ansvar og pligter i forbindelse med udlændingens integration i det danske samfund, herunder udlændingens ansvar for hurtigst muligt at blive selvforsørgende gennem beskæftigelse.”

Integrationsplanen

  • Blev indført i 2013
  • Skal tilbydes efter senest tre måneder
  • Er ikke obligatorisk for udlændingen af indgå
  • Centrerer om en bred og sammenhængende integrationsindsats
  • Gælder den enkelte udlænding og så vidt muligt hele familier
  • Skal sørge for, at mål og indsatser i integrationen understøttes
Integrationsplanen er frivillig for flygtningen, men skal tilbydes efter senest tre måneder, og den skal ”bidrage til at sikre en sammenhængende og bred integrations, hvor fastsatte mål og iværksatte indsatser understøtter den enkeltes og i videst mulige omfang den samlede families integration.”

Kilde: Integrationsloven kapitel 3 a og bekendtgørelse nr. 628 af 19. juni 2012 om udarbejdelse af integrationskontrakt.

Tilmeld dig nyhedsbrevet