Omsorgskapitalisterne bider sig fast

Store multinationale koncerner vil tjene penge på at sælge velfærd til danskerne. Langsomt og sikkert trænger markedet ind på de blødeste omsorgsområder med udsigt til stadig større kommercielle gevinster.

megatrend

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Det var en almindelig ansøgning fra en ualmindelig ansøger. Hen over foråret og sommeren skulle forvaltningerne i Fredensborg og Hørsholm tage stilling til en henvendelse fra selskabet Aleris Ungplan, som ønskede at starte et socialpædagogisk opholdssted i de to kommuner. 

Det vakte nogen opsigt, at der var planer om, at udsatte unge skulle flytte ind i de nordsjællandske strandvejsvillaer til mange millioner kroner. Særligt fordi der bag oprettelsen stod en helt ny type organisation end dem, der typisk driver opholdssteder og behandlingstilbud i Danmark. 

Herhjemme forbindes navnet Aleris først og fremmest med privathospitaler. Men selskabet har også andet på paletten. Der er Aleris Omsorg, som tilbyder hjemmehjælp og driver to plejehjem på statsministerens hjemegn i Græsted-Gilleleje. Her driver Aleris Handicap også to botilbud for handicappede.

Så er der Aleris Ungplan, der driver et dagtilbud med behandling af unge psykisk syge i Humlebæk, og som altså også gerne vil starte socialpædagogiske opholdssteder i det nordsjællandske. 

Aleris er med andre ord en virksomhed, der favner bredt. Men fælles for alle de forskellige tilbud er, at de hører til i kategorien af velfærdsstatens blødeste og mest komplekse opgaver. Behandling og omsorg af syge, svage og udsatte borgere. 

Og den danske del af selskabet udgør fortsat kun en mindre procentdel af den samlede omsætning. De store penge hentes hjem på tilsvarende opgaver i Norge og især i Aleris’ hjemland Sverige.

Wallenbergs milliarder

Ansøgningerne om at få godkendt socialpædagogiske opholdssteder i Fredensborg og Hørsholm Kommune var baseret på et enslydende koncept og formet over samme skabelon. Ambitionen har øjensynligt været at oprette nogle tilbud, der kunne skabe opmærksomhed om Aleris Ungplan og bruges som afsæt til at få spredt konceptet til andre dele af landet.

Forårets og sommerens forberedelser til at åbne dørene for de nye opholdssteder faldt sammen med andre og mere gennemgribende forandringer for Aleris. I juli fik den samlede koncern ny ejer. Indtil da var Aleris ejet af risiko-kapitalfonden EQT, men nu postede investeringsselskabet Investor AB 4,4 milliarder svenske kroner i at overtage 97 procent af aktierne i Aleris.

Investor AB er magtcentrummet i et af Sveriges største industriimperier, Wallenberg-familiens verdensomspændende koncern. Udover Aleris favner Investor ABs portefølje også betydelige aktieandele i virksomheder som SAAB, Ericsson, Electrolux og Husqvarna. Samlet har selskabet en værdi på omkring 150 milliarder svenske kroner. 

I den sammenhæng kan oprettelsen af to opholdssteder i Danmark se ud som en ubetydelig detalje. Men forsøget på at udvide med endnu et forretningsområde harmonerede ikke desto mindre fortræffeligt med den nye ejers ambitioner.

”På den korte bane er prioriteringen at forbedre performancen i den danske del af forretningen,” lyder det således om overtagelsen af Aleris i Investor ABs efterfølgende kvartalsrapport fra september. 

Globale ambitioner

I modsætning til kapitalfonde opererer Investor AB ud fra en langsigtet investeringshorisont. Det er derfor interessant læsning, hvad der i samme forbindelse skrives om de strategiske overvejelser bag overtagelsen af Aleris.

”Vores investeringscase er baseret på langsigtede underliggende faktorer såsom ændringer i demografi og livsstil samt vækst baseret på innovation inden for sygepleje og omsorg.” 

Den offentligt finansierede omsorg står ifølge Investor AB over for store udfordringer, som giver plads til alternativer fra private aktører.

”Vi mener, at der er tale om udviklingstendenser, der vil fortsætte i mange årtier og åbne attraktive forretningsmuligheder for Aleris,” lyder det således i kvartalsrapporten.

I et interview i Dagens Samhälle uddyber Investor ABs administrende direktør, Börje Ekholm, tankerne og ambitionerne bag overtagelsen af Aleris. Udover sundhedssektoren er opmærksomheden især rettet mod ældrepleje og den stigende andel af ældre og velhavende borgere. 

Udgangspunktet er det nordiske marked med mere gavmilde velfærdsstater, der minder relativt meget om hinanden. Her vurderes omsorgs- og sundhedssektoren til at have en værdi på over 800 milliarder svenske kroner. Men ambitioner rækker videre, for Norden er kun et lille hjørne af et spirende europæisk og globalt marked.

”Vi ser en interessant mulighed i at opbygge en endnu større international virksomhed på sigt,” siger Börje Ekholm og fortsætter:

”Tag Ericsson. Salget i Sverige udgør måske en til to procent, resten er internationalt. Det ligger i vores DNA altid at kigge på mulighederne. Sådan bliver det sikkert også med Aleris,” forudsiger en af de mest magtfulde virksomhedsledere inden for den svenske industri- og finansverden. 

Størst i Sverige

Og Aleris står ikke alene. Svenske Attendo er en anden stor spiller på det nordiske marked, der også har forsøgt at få fodfæste i Danmark gennem en årrække. Attendo Care tilbyder først og fremmest ældrepleje, men beskæftiger sig i andre af de nordiske lande også med støtte til handicappede og visse sundhedstjenester.

En tredje stor nordisk spiller er den danske Forenede koncern, der primært beskæftiger sig med kantinedrift og rengøring. Men datterselskabet Forenede Care tilbyder hjemmehjælp, støtte til handicappede og andre omsorgsopgaver i Danmark og Sverige.

Svenske Carema Care hører også blandt de største selskaber i Norden inden for personlig omsorg, men har endnu ikke har etableret sig i Danmark. Carema er det største datterselskab i Ambea koncernen, der også driver privat hospitaler og tilbyder andre sundhedsydelser.

Som Aleris er både Carema og Attendo primært ejet af store europæiske kapitalfonde og investeringsselskaber. Og fælles for alle selskaberne er deres forankring på noget, der i høj grad ligner et fælles nordisk marked for omsorgs- og sundhedsydelser. Dog alle med en særlig stor forretning i Sverige. 

”Sverige har været tidligere og hurtigere end de andre nordiske lande til at åbne for private aktører. Det blev drevet frem af den dybe, økonomiske krise, svenskerne var igennem i 90’erne. I Danmark har der ikke været den samme mulighed for at tjene penge på de her områder, men det er der ved at komme en åbning for nu,” siger Bent Greve, professor i samfundsvidenskab ved RUC.

Kampen om markedsandele på det voksende marked er strategisk og langsigtet. Indtil nu har det, udover for privathospitaler, ikke været en særlig god forretning at tilbyde omsorg til danskerne. Men med enorme pengetanke i ryggen har de store koncerner råd til at bære underskuddet længe og ikke mindst tid til at vente.

Ideologer og pragmatikere

Den siddende regering har meget aktivt arbejdet for at skabe et marked for privat ­hospitalsbehandling. Det samme gælder inden for beskæftigelsesområdet, hvor de økonomiske incitamenter har været lagt an på at få en større del af opgaverne lagt over til private aktører. 

Og da Lars Løkke Rasmussen (V) og Lene Espersen (K) i forbindelse med Vækstforummet før jul præsenterede et forslag om decideret udbudstvang på fem til otte kommunale serviceområder, blev der som det eneste konkrete peget på hjemmeplejen. Den tilgang har opbakning i det danske erhvervsliv.

”Kommunerne kan jo allerede gøre det her. Men det vil de ikke, og så vil regeringen af politiske grunde tvinge dem. Og det er et potentielt milliard-marked. Penge er bare ikke ude i markedet, når kommunerne selv løser opgaverne,” siger Frank Bill, branchedirektør for DI Service.

Men det er ikke kun regeringens tvangsåbning, der giver ham forventninger om, at der er store vækstmuligheder på området. Den demografiske udvikling skaber en større efterspørgsel, samtidig med at en presset økonomi tvinger kommunerne til at finde på alternative løsninger. 

Selv om det kan lyde paradoksalt, at manglen på penge kan være en fordel for de private aktørers vækstmuligheder, så bakkes den vurdering op af CBS-professor Carsten Greve, der forsker i samspillet mellem det offentlige og private.

”Når man bliver presset, så griber man jo efter nogle af de værktøjer, man kender lidt til i forvejen. Også selv om man måske ikke har lyst til det. Og kommunerne synes efterhånden at være ret pragmatiske over for konkurrenceudsættelse. Det er ikke de helt store ideologiske slagsmål, der er afgørende, men om det er løsninger, der virker,” siger Carsten Greve.

EU trækker i trådene

Med den nuværende arbejdsdeling mellem stat og kommuner er Carsten Greve og Frank Bill fra DI enige om, at det først og fremmest er den enkelte kommune, der afgør, hvor meget plads man vil give til de private aktører.

”Det er helt overvejende lokalpolitik. Det er kommunernes vilje og evne til i højere grad at bruge de private leverandører på de her områder, som er afgørende,” siger Frank Bill.

Det gælder i hvert fald her og nu. På lidt længere sigt kan regeringen vælge at stramme skruen om kommunerne gennem mere tvang, som det er foreslået i forbindelse med Vækstforummet. Og på den lange bane kan også udviklingen på EU-niveau vise sig at få en afgørende rolle.

”I nogle sammenhænge er også omsorgsområdet begyndt at blive betragtet som en serviceydelse inden for EU. Det betyder, at området i stigende grad henregnes til det indre marked og dermed ikke er omfattet af nationalstatens mulighed for at begrænse borgernes muligheder,” siger Bent Greve.

Udviklingen med at også velfærdsstatens mere bløde områder betragtes som serviceydelser og dermed er omfattet af det indre marked, har de seneste år skabt stor debat. Især inden for sundhedssektoren. Her er der ved flere tilfælde faldet domme ved EU-domstolen, hvor borgere har fået mulighed for at købe behandling i andre lande på deres hjemlands regning.

Investor ABs ambitioner med at få Aleris til at vokse ud over de nordiske grænser skal ganske givet også ses i det lys. Men EU-processerne bevæger sig langsomt, og der er stor modstand fra medlemslande mod at åbne for meget op på området. 

”Der er ikke megen lyst til at tale om strukturreformer på EU-plan i øjeblikket. Så jeg forventer ikke det store tigerspring fremad her. Men hvis jeg skulle pege på et område, der kunne ændre sig de kommende år, kunne det være sundhedsområdet med øget patientmobilitet inden for EU,” siger Hans Martens, leder af den europæiske tænketank European Policy Center.

Profit møder modstand

Hans Martens ser de samme udfordringer med at finansiere centrale velfærdsydelser over hele Europa. Diskussionen om at give mere plads til private ydelser er derfor langtfra noget særskilt dansk eller nordisk.

”Det er relevant at diskutere løsninger, hvor private leverer ydelserne. Men det forudsætter, at de private løsninger er mere effektive, og det har jeg ikke set beviset for endnu. Eller det modsatte for den sags skyld,” siger Hans Martens.

Han mener dog ikke, at det står lige for med et egentligt europæisk marked, hvor de private aktører byder på kryds og tværs af grænserne. Hertil er de sproglige og kulturmæssige forskelle simpelthen for store, når det kommer til personlig pleje og omsorg.

DI vurderer da også, at det først og fremmest er de nordiske aktører, der er relevante for de danske kommuner. De nordiske velfærdsstaters ligheder gør det betydeligt lettere at tage erfaringer, kompetencer og koncepter over grænsen, end hvis springet sker fra et velfærdssystem, der først og fremmest er baseret på forsikring som det tyske, familien som det italienske eller markedet som i England.

Men også inden for Norden kan det være svært at kopiere koncepter på tværs af grænserne. Det har Aleris Ungplan måttet erkende, efter man endnu ikke har fået godkendt sine opholdssteder i hverken Hørsholm eller Fredensborg. I stedet er de endt med en sag i Naturklagenævnet.

Samtidig oplever Aleris Ungplan modgang i Norge, hvor der tabes terræn til idealistiske (typisk religiøse) non-profit organisationer. I Norge blæser de politiske vinde mod de private virksomheder på området med udgangspunkt i et etisk argument mod at tjene penge på andres ulykke.

 

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet