Oldemor mister statsborgerskab
64-årige Molly måtte aflevere sit danske pas efter 44 år i landet. Hun må ansøge på ny for at blive dansk statsborger. Reglerne er forældede og bør laves om, mener eksperter og politikere.
Selv om Molly på 64 år har boet i Danmark de sidste 44 år, er hun nu nødt til at søge om opholdstilladelse for ikke at blive smidt ud af landet. Molly, der ønsker at være anonym, har fået et pas i sit fødeland Trinidad og Tobago, og derfor mister hun retten til at være dansk statsborger. Danmark tillader ikke dobbelt statsborgerskab.
”Jeg vidste ikke, det var ulovligt, og jeg vil meget gerne opgive mit statsborgerskab til Trinidad og Tobago, for jeg har faktisk ikke nogen tilknytning dertil,” siger Molly, der både har børn, børnebørn og oldebarn i Danmark.
Men hvis Molly igen vil være dansker, skal hun søge forfra om nyt statsborgerskab og bestå tests i det danske sprog og samfund. Justitsminister Morten Bødskov (S) vil hverken forholde sig til sagen eller de danske regler for generhvervelse af statsborgerskab. Eksperter og politikere er ellers ikke sene til at kalde reglerne for firkantede og forældede.
”Jeg synes, det er et klart eksempel på, at reglerne for generhvervelse af statsborgerskab er forældede, og jeg mener, at de regler bør ændres,” siger indfødsretsordfører Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.
Heller ikke professor i folkeret og menneskerettigheder Ole Espersen finder de danske regler tidssvarende.
”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der er et stærkt behov for en gennemgang af indfødsretslovgivningen. Det gælder ikke bare det her, men også andre aspekter.”
”Reglerne er gamle og har ofte en anden baggrund,” siger Ole Espersen, der er tidligere socialdemokratisk justitsminister.
Forskelsbehandling
Bestemmelsen om generhvervelse findes i indfødsretsloven og stammer tilbage fra 1950. Dengang tog den sigte på hjemvendte danskere, der havde mistet deres statsborgerskab efter udvandring til især USA. Men nu er tiden en ganske anden, påpeger seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder.
”Der er ingen tvivl om, at reglen har brug for at blive blødt op, fordi den sætter meget snævre betingelser,” forklarer Eva Ersbøll, der i 2008 udkom med bogen 'Dansk indfødsret i international og historisk belysning'.
Det er kun nordiske statsborgere, eller borgere, der er født i Danmark og har boet her de første 18 år af deres liv, som kan få deres danske pas tilbage uden at skulle søge om dansk statsborgerskab ved lov på ganske svære betingelser.
Eva Ersbøll mener, der sker en uheldig forskelsbehandling af tidligere statsborgere, og hun påpeger, at det kun er få andre lande som Irland, Luxembourg og Spanien, der forskelsbehandler deres borgere efter, hvornår man har opnået sit statsborgerskab.
Kommunen har spurgt Justitsministeriet, hvor mange der de seneste år har mistet deres danske statsborgerskab, men ministeriet har intet overblik herover.
Regeringen planlægger en række ændringer på indfødsretsområdet, herunder at tillade dobbelt statsborgerskab. Det har ikke været muligt at få oplyst, om regeringen også vil se på reglerne om generhvervelse.
Men regeringen bør have det med i sine overvejelser, mener indfødsretsordfører for Radikale Zenia Stampe.
For firkantede regler
”Vi må se på, hvor mange det handler om, og hvis problemet ikke løses med at indføre dobbelt statsborgerskab, så må vi selvfølgelig have nogle overvejelser omkring, hvad man kan gøre,” siger Zenia Stampe.
Hun mener, reglerne i dag er for firkantede.
”Det har jo vidtrækkende konsekvenser, og jeg synes, det er voldsomt, at man ikke kan give folk en ekstra chance, hvis de i øvrigt har været i god tro,” siger hun.
Indfødsretsordfører i Venstre Preben Bang Henriksen finder det ikke nødvendigt at ændre reglerne for generhvervelse.
