Selvom der er fremgang i udbredelsen af økologiske arealer i Danmark, er der ikke fremgang nok til at indfri den politiske målsætning om, at 15 procent af dansk landbrugsjord skal drives økologisk i 2020. Det viser beregninger fra Økologisk Landsforbund, der bygger på tal fra nyeste rapport over økologiske jordbrugsbedrifter fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fra september i år.

Tallene i rapporten viser, at de danske landmænd i 2012 lagde 5.092 hektar landbrugsjord om til økologisk drift, og at en lignende udviklingskurve gjorde sig gældende i årene forinden. Og fortsætter udviklingen i samme tempo, vil målet om at fordoble de økologiske arealer fra 170.000 hektar i 2009 til 340.000 hektar inden 2020 først være indfriet i 2043, skriver Økologi og Erhverv.

Derfor håber direktør i Økologisk Landsforbund, Paul Holmbeck, at forligsparterne bag finansloven 2014, vil sikre en god portion midler til området.

-  Det er meget vigtigt, at den pakke vi får, ikke er en masse ny politik, men at den fastholder en offensiv økologipolitik i Danmark. Det handler blandt andet om, at vi skal sikre, at markedet vokser, eksporten stiger, og at der bliver arbejdet med holdningerne hos konventionelle landmænd, siger han.

Bedre konkurrenceevne
Da Enhedslisten forhandlede finanslov med regeringen havde partiet taget Økologisk Landsforenings forslag på økologiområdet med til forhandlingerne. Forslaget lød da på en økologipakke på omkring 120 millioner kroner samlet over fire år til at fremme økologisk markedsudvikling, omlægning af flere landbrug til økologi og en videreudvikling af økologisk produktion til gavn for klima, natur og dyrevelfærd.

Men forliget landede som bekendt mellem regeringen, Venstre og De Konservative og forhandlingerne om, hvordan indsatsen vil blive prioriteret og hvor mange midler, der vil blive afsat til at ‘fremme økologi’, som aftaleteksten forlyder, er endnu ikke startet. Men ifølge Venstres miljøordfører, Henrik Høegh, ligner beløbet dét, som Enhedslisten havde med.

- Vi er meget optagede af, at vi bruger midlerne, så de hurtigt giver vækst og beskæftigelse – det vil sige, at de enten kommer ud og gør gavn til eksportfremme eller til at gøre den enkelte økologiske landmand konkurrencedygtig, siger Henrik Høegh.

-  Som jeg ser det, var der med Enhedslisten sat rigtig mange penge af til omlægning, og jeg har min tvivl på, at så mange landmænd vil lægge om. Så jeg vil nok hellere bruge nogle af de penge på at give økologer en bedre konkurrenceevne, siger Henrik Høegh og peger på, at det blandt andet kan ske i form af tilskud til teknologi.

Et holdningsskifte
Økologisk Landsforening ligger lige nu også i forhandlinger med regeringen og V og K om, hvordan midlerne skal prioriteres, og Paul Holmbeck er enig med Henrik Høegh i, at marked og eksport skal udvides, hvilket han kalder det primære indsatsområde.

-  Vi har fordoblet salget på hjemmemarkedet og eksporten de sidste fem år, og vi har store stigninger i foodservicebranchen, men vi skal have markedet til at vokse yderligere, så de nye økologer kan sælge deres varer til en fornuftig pris, siger han og roser blandt andet Danmarks udvikling af økologiske storkøkkener, hvis omfang ikke er nær så stort i resten af verden.

Derudover efterlyser Paul Holmbeck 'et holdningsskifte' landmændene iblandt.

- Vi skal blive ved med at synliggøre økologi som en spændende, lønsom produktionsform for landmænd – en reel udviklingsvej. Det gælder også i forhold til professionelle aktører omkring landmænd som banker, maskinstationer og kollegaer. Og det kræver, at man omprioriterer midler fra passiv landbrugsstøtte til reelle miljøinvesteringer og sprøjtefri dyrkninger – og så er det absolut muligt at nå vores 2020-mål.