Offentligt løntilskud får ikke flere i arbejde

Et nyt overblik over 16 forskellige studier viser, at aktivering med løntilskud i det offentlige ikke øger den lediges chancer for at komme i fast arbejde. Spild af ressourcer, mener V og SF.

undersøgelse

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Når ledige i månedsvis koger kartofler på plejehjemmet, vasker de ældre eller trimmer vejrabatter for det offentlige hjælper det ikke den ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

Offentlige job med løntilskud har i årevis været udskældt, og en ny vidensbank fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser nu, at aktiveringsindsatsen har en negativ effekt, når man sammenholder resultaterne af 16 internationale og nationale studier. Ni ud af de 16 studier viser en negativ effekt, mens kun fire er positive, og tre hverken kunne konkludere for eller imod.

- Jeg synes, det er et klokkeklart eksempel på, at der er brug for at lave vores beskæftigelsesindsats om, og at vi kan gøre det langt, langt mere effektivt, for vi hjælper jo hverken den ledige eller virksomhederne ved at etablere offentlige løntilskud, siger Hans Andersen, arbejdsmarkedsordfører i Venstre.

Derimod viser oversigten, at 12 ud af 14 studier om løntilskud i private virksomheder peger på en positiv effekt.

Ringeagtet job

De offentlige job fører ikke til beskæftigelse, fordi det er job, der ikke ellers ville blive oprettet, forklarer seniorforsker Brian Krogh Graversen fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

- Det er ekstra job, som der ikke rigtig er et marked for, og derfor er der generelt heller ikke mulighed for at få et ordinært job samme sted, når du afslutter aktiveringsforløbet, forklarer Brian Krogh Graversen, som er en af ti forskere, der vurderer og indtaster studier i vidensbanken på jobeffekter.dk.

Samtidigt har offentlige job i løntilskud heller ikke det bedste ry blandt private arbejdsgivere.

- Hvis du siger til en arbejdsgiver, at du har været på et museum i et halvt år, så vil en arbejdsgiver ikke opfatte det som rigtig arbejdserfaring. De vil opfatte det som støttet beskæftigelse, hvor du bare har kunnet gå og ja, have det godt, siger Brian Krogh Graversen.

Giv tillidsmænd magten

Der tegner sig også efterhånden bred politisk enighed om at se på offentlige løntilskud. I det nye politiske beskæftigelsesoplæg fra Venstre foreslår partiet at reducere brugen af offentligt løntilskud og i stedet satse mere på hyppige samtaler og løntilskud i private virksomheder.

I dag er mere end 13.000 borgere ansat i offentligt løntilskud i kommuner og regioner, viser det nyeste udtræk fra KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen fra SF mener, at den ukritiske brug af offentlige løntilskudsjob har betydet, at det reelt er gået hen og blevet en ulempe for mange ledige, mens kommunerne får dækket huller i vagtplanerne. Som eksempel nævner han, at op mod halvdelen af pedellerne på skolerne i Danmark er i løntilskudsjob.

- Jeg mener ikke, det er rimeligt, at man skal bruge arbejdsløse til at dække kommunernes behov for arbejdskraft. Som undersøgelsen viser, er der masser af tilfælde, hvor løntilskudsjob ikke gavner den arbejdsløse, og SF mener, at vi er nødt til at gøre noget ved det, siger han.

For eksempel foreslår SF, at lokale tillidsmænd får ret til at afvise at tage nye ind med løntilskud, hvis der netop er blevet nedlagt en række stillinger.

Også beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) luftede tidligere på året bekymring for, at kommunerne misbruger ordningen, og hun har bedt Ankestyrelsen om at kigge nærmere på effekten af løntilskud og praktik. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren.

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet