Offentlighedsloven går et skridt frem og to tilbage

Rundt om i Norden kan pressen og almindelige borgere i stadig højere grad følge med i, hvordan offentlige myndigheder varetager magten. Siden 1999 har nye offentlighedslove set dagens lys i både Finland, Sverige og Norge, og Island er netop nu i gang med vedtagelsen af én. Det er Danmark også, men trods opblødninger i undtagelserne for aktindsigt, begrænses åbenheden mærkbart særligt omkring Christiansborg. Det fortæller studieleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og tidligere medlem af offentlighedskommissionen, Oluf Jørgensen. Han gik i februar i gang med et flerårigt forskningsprojekt, hvor han undersøger offentlighedslovgivning i de nordiske lande.

”Der er meget forskellige regler i de fem nordiske lande. Danmark er for eksempel iøjnefaldende restriktiv omkring den statslige administration. Der er en lang tradition på Slotsholmen for lukkethed,” siger Oluf Jørgensen.

Overhaling fra nord

På den anden side af Øresund hersker en ganske anden tradition. Her har retten til at få indsigt i den offentlige forvaltning været indskrevet i grundloven siden 1677. I de senere år er der dog stødt ikke mindre end 400 forskellige undtagelsesparagraffer til, der giver øgede muligheder for at give afslag.

“Den svenske lovgivning er den mest detaljerede med meget specifikke undtagelser. Men der er ikke de brede undtagelser, som det er op til forvaltningerne at fortolke, som vi ser i Danmark,” siger Oluf Jørgensen.

Mens Sverige altså bevæger sig i retning af en anelse mere lukket administration, går det den stik modsatte vej i de andre nordiske lande. Allerede i 1999 vedtog Finland en ny offentlighedslov, der blandt andet forpligtede regeringen til inden ministermøder at lægge dagsordner på nettet og efterfølgende at offentliggøre alle dokumenter, der ligger til grund for beslutninger. Og Island ser ud til at gå endnu videre, hvis deres lovforslag kommer igennem.

”Island vil lægge alle offentlige dokumenter på nettet, så man kan trykke på skærmen og få akterne direkte serveret. Hvis det bliver vedtaget, bliver Island det land i verden, som går længst i forhold til aktiv information og brug af nettet,” siger Oluf Jørgensen og forklarer, at dokumenterne fra starten vil blive sorteret efter, om de eksempelvis indeholder personfølsomme oplysninger.

Forhandlinger skjules

I Danmark er der langt til sådanne tilstande, forklarer Oluf Jørgensen. Han peger særligt på et punkt i den nye lov, der øger lukketheden. Det drejer sig om dokumenter, der er udarbejdet af embedsmænd til brug i politiske forhandlinger inden en lovbehandling. Både regeringen og organisationer som KL og Danske Regioner – som ellers som noget nyt bliver underlagt offentlighedsloven – slipper dermed for at blive kigget i kortene i forhandlinger om politiske aftaler.

”I dag har offentligheden ret til at se, hvilke dokumenter ordførere har fået i forbindelse med aftaleforhandlinger, når lovforslaget er fremsat. Det bliver der lukket for,” siger Oluf Jørgensen.

I løbet af de seneste årtier er det blevet mere almindeligt, at regeringen forhandler sig frem til et flertal allerede inden et lovforslag er fremsat. Det vil derfor med den nye undtagelse blive langt sværere for eksempelvis oppositionen at få overblik over, hvilke præmisser aftalerne er indgået på.

”Jeg har ikke set nogen offentlighedslove, hverken i Norden eller andre lande, hvor man har en tilsvarende undtagelse – det er meget bemærkelsesværdigt. Det betyder også, at offentligheden udelukkes fra at forholde sig til substansen i beslutningerne,” siger Oluf Jørgensen, som selv var med til at udarbejde den kommissionsrapport, der ligger til grund for lovforslaget. Han hørte dog til et mindretal i kommissionen, som var imod de nye undtagelser.

Kommunale undtagelser

Mens staten altså har fået nye begrundelser for at afslå aktindsigt, forbereder kommuner og regioner sig i øjeblikket på at skulle besvare flere henvendelser. Ikke mindst mulighederne for at søge efter tema i stedet for efter specifikke sagsakter og muligheden for at få foretaget dataudtræk ventes at forøge presset. Kommuner og regioner er desuden ikke dækket af undtagelsen af rådgivende dokumenter i forbindelse med politiske forhandlinger eller beslutninger.

Også denne skelnen mellem kommunalt og statsligt niveau er anderledes i de andre nordiske lande og undrer Oluf Jørgensen.

”Mit syn på sagen er, at der træffes vigtige beslutninger både i kommuner, regioner og på Christiansborg. Aktindsigt handler jo om dokumentation for, hvad der foregår, og jeg synes, at der er lige stort behov for det i kommuner såvel som i staten,” siger Oluf Jørgensen.

Han peger dog samtidig på en bemærkning i lovforslaget, hvor det fremgår, at kommunerne kan undtage faglige vurderinger, der er udarbejdet i forbindelse med lovpligtige beslutninger, for aktindsigt. Det drejer sig eksempelvis om sygehus- eller skoleplaner, som kommunerne er pålagt at udarbejde fra centralt hold. Selvom det er en lille detalje, skal man ikke undervurdere den effekt, det kan komme til at få, mener Oluf Jørgensen. 

”Man kan jo frygte, at den beskyttelse, som er omkring de beslutninger, der træffes på Slotsholmen, smitter af på kommunerne. Så kommunerne vil sige: når de kan slippe for offentlighed, er der heller ikke nogen grund til at udstille det grundlag, vi træffer beslutninger på,” siger Oluf Jørgenesen og fremhæver, at Danmark også på dette punkt står alene blandt de andre nordiske lande.

”Danmark går forrest på en lidt kedelig måde, og forhåbentlig er der ikke andre lande, der bliver inspireret. Konsekvensen bliver, at pressen  og dermed offentligheden udelukkes fra at forholde sig til substansen i beslutningerne,” slutter han.              :

Forskningsprojektet Offentlighed i Norden ventes at være endeligt afsluttet i 2014.