Offentlige leverandører betaler 0 kroner i skat

En gennemgang af 300 SKI-leverandører viser, at 123 af dem ikke betalte selskabsskat i 2012. EU-regler spænder ben for at stille krav om dansk skattebetaling, forklarer SKI.

selskabsskat

Af Morten Munkholm | [email protected]

IT-systemer, skoler, hospitaler og energiforsyning.

Det kan være en milliardforretning at være offentlig leverandør. Men selvom en række selskaber får millionoverskud på blandt andet at levere varer og ydelser til stat, regioner og kommuner, betaler de samtidig nul kroner i skat af deres overskud. Det viser en gennemgang af 300 leverandører i rammeaftalerne fra Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), som Kommunen har foretaget.

123 af dem betalte ikke selskabsskat i 2012. Heriblandt VVS- og el-grossisten Sanistål, der endte med et overskud på 118 millioner kroner, men har formået at trække næsten 30 millioner fra og derfor havde en skattepligtig indkomst på et rundt nul.

- Vi havde i kriseårene en række meget store underskud, og dem har vi i det danske skattesystem mulighed for efterfølgende at modregne, fortæller økonomidirektør Flemming Glamann.

En helt lovlig praksis, som Sanistål forventer at kunne bruge i flere år frem, og som en række af de undersøgte SKI-leverandører benytter. For eksempel rådgivningsvirksomheden NIRAS, der i 2012 kom ud med et overskud på 10,9 millioner kroner.

- 2013 forventer vi kommer til at ligne 2012 på den måde, at vi får et overskud, men ikke betaler skat. Men dermed vil de skattemæssige underskud fra tidligere år så også være brugt, siger CFO Kresten Kloch og tilføjer:

- Der er på ingen måde tale om, at NIRAS gemmer overskud væk i skattely-lande eller lignende. Det er tidligere underskud og skatteteknik, der er årsagen til, at selskabsskatten i 2012 var nul.

Multinationalt underskud

Ordningen med at trække tidligere underskud fra har udviklet sig helt tilbage fra 50’ernes skatteregler. Dengang kunne man trække et underskud fra i to år, senere blev det fem år, og i dag er det i princippet ubegrænset, hvor mange år et tidligere underskud kan trækkes fra.

- Hvis det er rent nationale selskaber, så tror jeg, det er meget svært at spekulere i det, fortæller Jane Bolander, professor i skatteret på Copenhagen Business School.

Til gengæld kan multinationale selskaber benytte sig af underskudsreglen.

- Multinationale selskaber har mulighed for at handle indbyrdes mellem de forskellige afdelinger. Derved kan de beslutte, hvor deres varer skal være dyre, og hvor de skal være billige, og på den måde kan de også styre, i hvilket land deres fortjeneste skal ligge, siger Jane Bolander.

For nogle virksomheder ender overskuddet måske i et skattely eller i et land med en meget lav skat. Et selskab som IBM, der er en af landets største it-leverandører og leverer til blandt andet SKAT, har formået at trække et underskud på 409 millioner kroner fra i Danmark, og er på den måde endt ud med at betale nul kroner i skat af deres overskud på 56 millioner. Hvor de mange millioner hentes, vil IBM Danmark ikke ud med.

- Vores regnskaber udfærdiges efter gældende skattelovgivning, og udover offentligt tilgængelige data kommenterer vi ikke yderligere på vores skatteforhold, siger marketingchef Karsten Stokking.

Sjældent snyd

Den globale computervirksomhed Hewlett-Packard betalte heller ikke skat i Danmark i 2012, men ifølge dem selv er det et særtilfælde, da de dengang havde opkøbt IT-selskabet EDS.

- Den danske afdeling af EDS havde givet underskud i årene op til opkøbet, og Hewlett-Packard overtog derfor underskuddet, der helt efter gældende dansk skattelovgivning kunne fratrækkes i den skattepligtige indkomst, siger kommunikationschef Henrik Kirkeskov.

Et særtilfælde var det tilsyneladende også, at IT-virksomheden Miracle ikke betalte selskabsskat i 2012.

- Vores datterselskab Hosting investerede kraftigt, hvilket gav os et samlet skattemæssigt underskud. Situationen var dog væsentligt forandret i 2013, hvor vi havde en forventet skattebetaling på 1,4 million kroner, siger administrerende direktør Lasse Christensen.

Og ifølge professor Jane Bolander bliver man da også nødt til at se selskabernes skattebetalinger over en årrække for at kunne konkludere, at de spekulerer.

- Der er sjældent tale om decideret snyd, når de undgår at betale skat. Men sådan rent moralsk vil mange nok mene, at man burde betale skat i det land, man tjener penge, siger hun og kalder det imponerende, at nogle selskaber rammer nul i skattepligtig indkomst flere år i træk.

EU-problematik

MT Højgaard er en byggekoncern med danske rødder, som har bygget en god del af landets folkeskoler, hospitaler og kulturinstitutioner. Men på grund af deres aktiviteter i udlandet fik den danske skattefar ikke meget selskabsskat ud af deres overskud i 2012.

MT Højgaard betalte kun 1.053.250 kroner ud af en skattepligtig indkomst på 280.993.000 kroner. Det svarer til knap 0,4 procent.

- Da vi er internationalt sambeskattet, giver de danske regler ret til, at vi efter ligningsloven kan få nedslag i vores danske skattebetaling for en del af den skat, vi har betalt i udlandet, forklarer CFO Egil Mølsted Madsen.

SKI har både et kodeks for samfundsansvar og miljøstandarder hos de offentlige leverandører, men de stiller ingen krav om dansk skattebetaling. Det ville faktisk stride mod ideen med hele deres virke, hvis de gik ind og stillede den slags krav, forklarer de.

- Alle vores udbud er såkaldte EU-udbud. Det betyder, at udbuddene er åbne for alle potentielle leverandører i EU, og vi kan derfor ikke stille særskilt krav om skattebetaling i Danmark, fortæller chef for jura og CSR, Anja Piening.

Til gengæld skal en SKI-leverandør altid udfylde en erklæring om, at de ikke har forfalden ubetalt gæld til det offentlige.

- Derudover forudsætter vi generelt, at tilbudsgiverne i øvrigt lever op til gældende lovgivning, tilføjer Anja Piening.

Skattely bør forhindres

På Christiansborg har Enhedslistens skatteordfører Frank Aaen igennem mange år været aktiv i debatten om selskabsskat. Og for ham lyder det voldsomt, at 123 ud af 300 undersøgte SKI-leverandører ikke betalte skat i 2012.

- Vi har jo lige haft en stor debat omkring skattely for Goldman Sachs, når de investerer i DONG. Og vi har set det tidligere med TDC, ISS og en række andre virksomheder, som faktisk får penge ud af at levere til det offentlige. Vi bør altså sige stop, siger han.

Enhedslisten ser gerne, at der blev indført regler om, at man ikke kan få lov til at levere til det offentlige, hvis man har tilknytning til et skattely. Også selvom det måske vil være i strid med EU’s udbudsregler.

- Der er jo trods alt enighed i EU om, at man skal prøve at bekæmpe skattely. Så jeg synes, at kommunerne, staten og regionerne skal gå forrest og sige, at de ikke vil handle med selskaber i skattely. Det vil måske give en EU-sag, men det kan vi jo så blive klogere af, siger Frank Aaen.

Regeringen har i stedet satset på at bekæmpe skattely igennem en koordineret indsats på tværs af netop EU. Og når det kommer til underskudsmodellen, er Socialdemokraterne godt tilfredse med de gunstige vilkår, den giver erhvervslivet.

- Vi skal fortsat sikre, at virksomheder kan komme godt ud af en svær tid med underskud ved at kunne fremføre det skattemæssige til overskudsår. Staten er på den måde medspiller for den private sektor med henblik på, at den konsolideres med skabelse af masser af nye arbejdspladser, siger skatteordfører Thomas Jensen.

Mere åben kultur

Sidste år gik de seks store EU-lande - Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien, Spanien og Polen - sammen om at lægge pres på skattelylandene Schweiz, Luxembourg og Cypern. På samme måde er G20-landene og OECD i gang med at lægge pres på nogle af verdens største skattely.

Ifølge Jane Bolander kan det øgede fokus og pres for mere åbenhed i den vestlige verden ændre markant på den måde, skattesystemet bliver brugt i dag.

- Det virker til, at der vil komme en række aftaler, som kan minimere graden af skattespekulation, forklarer hun.

Og Jane Bolander tror også, at vi i Danmark vil se færre selskaber, som undgår den danske skattefar i fremtiden.

- Jeg tror faktisk, at det med den mere og mere åbne kultur omkring skatteforhold ender med, at de fleste selskaber vil betale selskabsskat. Så kan det godt ske, de selv styrer, hvor meget de betaler. Men der er simpelthen for dårlig branding i ikke at gøre det, siger hun.

 

Se alle de undersøgte SKI-leverandører her

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet