Nytteaktivering nytter ikke

Forskere rejser tvivl om columbusægget i Venstres finanslovsudspil, Aalborgmodellen. Den bygger på haltende dokumentation og kan marginalisere de unge ledige, lyder kritikken.

aktivering

Af Laura Fischer Larsen | [email protected]

Flere og flere kommuner benytter sig af Aalborgs såkaldte nytteaktivering – også kendt som Aalborgmodellen. Formålet med nytteaktivering er enkelt: Hvis du vil have din kontanthjælp, skal du ud og slå græs for pensionister eller samle skrald på grønne områder.

Påbuddet skal få unge arbejdsløse til at vende om i døren til jobcentrene og finde et job eller en uddannelse. Nogle forskere kalder det for motivationseffekten, andre slet og ret for trusselseffekten.

”Nytteaktivering er gerne nogle aktiveringstilbud, som kan afskrække de unge ledige fra at søge kontanthjælp. Man går ud fra en ’skræmme’-motivationseffekt, der handler om at gøre kontanthjælp så lidt attraktiv som muligt,” forklarer arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

Jobcentrene jubler

Aalborg Kommune oplever, at 30 procent af de henviste til nytteaktivering ikke vælger at søge om kontanthjælp alligevel. Glæden i jobcenteret er stor, både hos jobcenterchef Arne Lund Kristensen og daglig leder Kirsten Hein.

”Det er et meget positivt resultat. At vi kan lave en minimumsindsats for en stærk gruppe ledige, som gør, at de bliver selvforsørgende – det er en succes,” siger Kirsten Hein, daglig leder af Nytteaktiveringsenheden i Aalborg Kommune, og understreger, at nytteaktivering er en meget billig og effektiv indsats.

Store kommuner som Aarhus, Randers og København har skævet til Aalborgs erklærede succes og oprettet lignende aktiveringstilbud med praktisk, udendørs arbejde. Men aktiveringsindsatsen, som skal være med til at finansiere de 1,5 milliarder kroner i Venstres foreslåede kontanthjælpsreform, bygger på tynd dokumentation og risikerer at sende de unge ud i gæld – i stedet for ud på arbejdsmarkedet.

Tyndt med beviser

Motivationseffekten er tidligere blevet undersøgt i dansk kontekst, men kun på dagpengemodtagere. Det er aldrig bevist, at der findes en motivationseffekt af den noget svagere gruppe, kontanthjælpsmodtagerne, fortæller Henrik Lindegaard Andersen, cand.oecon. med speciale i effektmåling af arbejdsmarkedstiltag hos AKF:

”Der er to undersøgelser fra udlandet, som tyder på, at motivationseffekten virker på unge kontanthjælpsmodtagere. Men i Danmark er det tyndt med evidens på området. Når man sorterer revl og krat fra, så er der ikke særlig meget videnskabeligt belæg.”

Kun få steder har den særlige aktivering kørt længe nok til, at der kan ses en effekt. Aalborg Kommune har undersøgt, hvad nogle af de unge, man i 2009 havde i nytteaktivering, blev udsluset til. En tredjedel kom videre i enten job eller uddannelse. En tredjedel valgte efter henvisningen ikke at søge kontanthjælp; de er blevet selvforsørgende. Den sidste tredjedel er enten stadig på kontanthjælp eller har været inde og ude af kontanthjælpssystemet siden da.

Omfanget af undersøgelsen er dog kun 205 personer, og det er udelukkende de 18-19-årige, der er undersøgt. For en effektmåling, der omfatter hele målgruppen, har kommunen kun en opgørelse, der er syv år gammel.

Ved ikke, hvor de ender

Jobcenterchef i Aalborg Kommune, Arne Lund Kristensen, anerkender problemerne ved undersøgelsen fra 2009.

”Man kan godt sige, at der kan være andre økonomiske konsekvenser for de ældre i målgruppen end for de 18-19-årige. Måske er der nogle af de unge, der går hjem og bliver forsørget af deres forældre,” siger han.

Arne Lund Kristensen indrømmer også, at kommunen ikke ved, hvilken slags job, de unge finder, når man registrerer, at de er overgået til beskæftigelse.

Selvforsørgelse – ikke job

I mange kommuner er begrebet ’selvforsørgelse’ et succeskriterium. Sociolog og lektor i beskæftigelsespolitik ved Aalborg Universitet Dorte Caswell efterspørger et mere kritisk blik på ’selvforsørgelse’ som mål.

”Problemet med selvforsørgelsesbegrebet er, at det bliver set som en positiv kategori. Man klarer sig, og det er jo godt. Men selvforsørgelse kan også betyde, at de bliver marginaliserede,” mener hun.

Begrebet dækker kun over, hvem der ikke længere er på kontanthjælp, og ikke hvordan de nu forsørger sig selv.

”Nu kan vi bare ikke længere se dem i det offentlige system, og så kan de hutle sig igennem tilværelsen på forskellige måder: bo på gaden, eller hos venner, eller finde mere kriminelle veje at gå for at klare sig,” siger hun.

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet