It-markedet kan være lidt af en jungle med uigennemsigtige priser for kommunerne. En af årsagerne er mange forskellige beregningsenheder. Det kan være afregninger efter antal sager, borgere eller brugere.

”Der har ikke været gennemsigtighed omkring priserne på det her,” siger digitaliseringschef Jørgen Kristensen Rasch i Egedal, der samtidig er formand for Foreningen af Kommunale It-chefer, KITA.

Det har gjort det svært for kommunerne at navigere, når de skulle indkøbe it-produkter.

”Man har fået det system, som man skulle have, og så var den snak ikke så meget længere. Det har været svært at få nogen indsigt i, hvad det egentlig er, man betaler for,” siger Jørgen Kristensen Rasch.

I kommunernes it-fællesskab Kombit har man hørt samme toner om uigennemsigtige priser.

”En række kommuner har givet udtryk for, at de mener, at der er problem i forhold til gennemsigtighed og overskuelighed,” siger kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard.

Betaler for meget

Det gælder specielt, når de skal sammenligne priser, fordi de forskellige leverandører laver deres egne pris- og beregningsmodeller for deres ydelser.

”I yderste konsekvens kan det jo betyde, at kommunerne har betalt for meget, fordi de har haft svært ved at sammenligne priserne, og derfor ikke har kunnet vælge den rigtige leverandør og det rigtige produkt,” siger Mikkel Tang Hedegaard.

Derfor har Kombit nu lavet en prismodel for it-løsningers prissætning. Modellen skal blandt andet sikre, at it-løsninger kun afregnes efter én beregningsenhed, som kommunen kan vælge selv at fastsætte. Det skal gøre det nemmere at sammenligne på tværs, men også gøre den enkelte leverandørs prissætning mere forståelig.

Skræddersyet vigtigst 

Jørgen Kristensen Rasch ser positivt på Kombits nye prismodel, da det ellers kan være svært for den enkelte kommune at lægge pres på særligt de større it-leverandører for mere gennemskuelig prissætning.

It-chef i Nyborg, Henrik Dyrhøj, hilser også prismodellen fra Kombit velkommen, men han er omvendt usikker på, hvor meget han kommer til at anvende modellen i praksis.

På den ene side ser han en fordel ved modellen, når man sidder i den indledende fase og kigger på nogle forskellige løsninger. Modellen kan skabe hurtigere overblik over prisforskelle for ens løsninger. På den anden side kommer et it-indkøb hurtigt til at handle om at få dækket kommunens helt konkrete behov.

”Og når vi så kigger på prisen, så kigger vi jo på implementeringsomkostning og årlig driftspris. Hvordan de så i øvrigt er kommet frem til de tal, synes jeg måske ikke er så afgørende igen,” siger Henrik Dyrhøj, der ikke ser større problemer i gennemsigtigheden i it-priserne i dag.