Politik fra rødderne

Nyt forsknings institut underlægges politisk kontrol

Manglende armslængde åbner op for politisk styring af kommunerne og regionernes nye forskningsinstitut, advarer en lang række kritikere.

 kontrol

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Kommunerne og regionernes nye samlede forskningsinstitut kommer til at stå med et stort troværdighedsproblem. Sådan lyder advarslen i over halvdelen af de høringssvar, der er blevet afgivet om en kommende lov, som skal fusionere Anvendt KommunalForskning (AKF), Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og KREVI til et samlet analyse- og forskningsinstitut.

Det nye instituts uafhængighed drages særligt i tvivl på grund af bestyrelsens sammensætning med et flertal af politisk udpegede embedsmænd, der er underlagt instruktionsbeføjelser fra enten deres minister eller KL og Danske Regioner.

Konstruktionen kendes i forvejen fra AKF. Men det er netop fra denne institutions bestyrelse, at noget af den tungeste kritik kommer. Eller rettere sagt fra bestyrelsesformanden, KL’s tidligere administrerende direktør Peter Gorm Hansen. For bestyrelsen har netop i kraft af sin sammensætning ikke været i stand til at afgive høringssvar.

”De arme embedsmænd er jo underlagt instruktionsbeføjelser og kan derfor ikke mene noget andet end deres minister og regeringen. Og det er jo et principielt og betydningsfuldt problem, fordi det sår tvivl om den reelle uafhængighed af de undersøgelser, som vil komme fra instituttet,” siger Peter Gorm Hansen.

Han er særligt bekymret for, at manglen på armslængde i forhold til de politiske interesser vil gøre det svært at tiltrække højt kvalificerede forskere.

Tveægget formål

Den samme forventning har Asbjørn Sonne Nørgaard, der er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet og det ene af AKF-bestyrelsens to medlemmer fra forskningsverdenen. Han har selv oplevet bestyrelsesarbejdet i AKF som præget af politiske interesser.

”Jeg har kun siddet i bestyrelsen i lidt over et år, men ind imellem har det været svært at se, om det er en bestyrelse eller interesserepræsentanter, der sidder der,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.
Hvis ikke det nye institut sikres tilstrækkelig armslængde, mener han, at man risikerer at ende med et b-hold i stedet for at få forskning og analyser i superligaen.

Peter Gorm Hansen var selv underlagt instruktionsbeføjelser som politisk udpeget formand for AKF’s bestyrelse i de år han også var KL’s førstemand, ligesom et flertal af de øvrige bestyrelsesmedlemmer var det.

Alligevel mener han, at problemet er et andet og meget mere præsent med det nye institut. Det skal nemlig ikke kun bedrive forskning som AKF, men også lave analyser på direkte bestilling fra ministerier og andre offentlige organisationer, som KREVI gør det.

”Så længe du har et KREVI for sig og et AKF for sig, så bliver de her ting ikke blandet sammen. Men det bliver mere vitalt at få sikret armslængden, når man vil have et institut, der både laver undersøgelser, hvor det er mere legitimt med et politisk diktat, som vi kender det fra KREVI, og samtidig vil lave egentlig forskning som AKF,” siger Peter Gorm Hansen.

I mange høringssvar kritiseres det også, at Indenrigsministeriet skal godkende instituttets forskningsprogram, budget og regnskab. Og at der ikke er sat nogle grænser for, hvor stor en del af ministeriets grundtilskud til det nye institut, som kan gå til at finansiere ministeriets undersøgelser frem for reel forskning.

Mens Peter Gorm Hansen mener, at det første er en ganske legitim måde at styre på, så er han mere kritisk over for den anden del. Asbjørn Sonne Nørgaard mener, at begge dele er tosset.

”Der er basalt set to måder at styre på, når man ikke vil være chef. Den ene er ved at sætte sig og sine til at øve indflydelse, og den anden er ved at styre penge. Og her har man så valgt at gøre begge dele,” siger han.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) har dog taget visse dele af høringssvarenes kritik til sig. I det oprindelige lovforslag indgik også et krav om, at Indenrigsministeriet skulle have alle publikationer til gennemsyn 14 dage før offentliggørelse, og at bestyrelsen skulle have beføjelse til at blande sig i undersøgelsers metodevalg og tilrettelæggelse.

Det første punkt forsvinder fra lovforslaget, men der vil blive stillet krav til gennemsyn i instituttets resultatkontrakt, og det andet punkt er skrevet helt ud af loven. Det har sikret opbakning fra de øvrige regeringspartier.

Opposition i offensiv

Ifølge Asbjørn Sonne Nørgaard blottede Indenrigsministeriet dog allerede sine intentioner ved at have de to punkter med i første omgang. Og oppositionen føler sig heller ikke overbevist om, at uafhængigheden nu er på plads.

Både Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative har tænkt sig at konfrontere indenrigsministeren med de kritiske høringssvar.

”Det er helt afgørende, at vi får sikret den nødvendige troværdighed om det her institut. Initiativet kom oprindeligt fra Bertel Haarder, så vi er med på lovforslagets ambitioner. Men derfor kan der godt være grund til at lave om på udmøntningen,” siger Venstres kommunalordfører, Jacob Jensen.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) holder fast på, at instituttets bestyrelsessammensætning allerede er kendt og benyttet, og understreger samtidig, at hun hverken kan eller vil påvirke instituttets undersøgelser.

”De metodiske tilgange og faglige resultater af instituttets arbejde hverken kan eller vil jeg forsøge at styre i en bestemt retning,” siger Margrethe Vestager.

Social & sundhed


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57