Forslagene om ændret vandløbsvedligeholdelse vil give ævl, kævl og årelange stridigheder. Det forudser KL og Danmarks Naturfredningsforening. De frygter, at Miljøministeriet har lagt sig fast på en model, der er så kompliceret, at det bliver vanskeligt at komme i gang med indsatsen. 

Det er planlagt at reducere vedligeholdelsen af 7.300 kilometer vandløb. Det skal sikre et bedre vandmiljø. Men mindre vedligeholdelse vil gøre det vanskeligt at lede vandet væk fra mange marker - det vil betyde oversvømmelser og ødelagte afgrøder. 

Derfor sikrer vandplanerne den enkelte lodsejer kompensation for det ’individuelt forventede nettotab’ som følge af den reducerede vedligeholdelse. Kompensationen skal udregnes på baggrund af et ’præcist kortgrundlag’. 

Kommunerne får bøvl

Det vækker bekymring i KL, som frygter, at modellen bliver svær at administrere.

”Det er meget vanskeligt at lave et præcist kortgrundlag på en fornuftig faglig måde. Det kræver, at man kommer ud langs strækningerne og foretager hydrauliske konsekvensvurderinger. Vi forudser, at andre arealer bliver oversvømmet end dem, der bliver udpeget på et kortgrundlag,” siger chefkonsulent Troels Garde Rasmussen. 

Upræcise kort vil betyde, at landmænd kan risikere uforudsete oversvømmelser og dermed ødelagte afgrøder. 

”Men så får kommunerne også bøvl, for det er kommunen som myndighed, der skal klare dialogen med de utilfredse lodsejere,” siger han.

Seniorforsker Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut, peger også på, at oversvømmelser ikke nødvendigvis sker der, hvor man ændrer vedligeholdelsen. 

”Det bliver en udfordring at lave en model, som er nogenlunde realistisk. Især hvis hver enkelt landmand skal have individuel erstatning. Det er rigtig svært at lave millimeter-demokrati på dette område, så det kan sagtens være, at landmand A får for meget og landmand B for lidt,” siger han.

Kendt stof

Også Danmarks Naturfredningsforening er bekymret for modellen, som foreningen frygter vil føre til ”en slåskamp i det uendelige”. 

”Det bliver et tungt administrativt system med en masse bøvl,” siger præsidenten for DN, Ella Maria Bisschop-Larsen. 

By- og Landskabsstyrelsen arbejder i øjeblikket med den model, som skal danne grundlag for kompensationen til de berørte lodsejere. Her forstår landskabsforvalter Katrine Fabricius ikke bekymringerne.

”Vi udarbejder konsekvenskort, hvor vi kan tage højde for, hvilke områder der bliver påvirket af den ændrede vandløbsvedligeholdelse. Vi har statistiske data fra 20 år, og ud fra dem kan vi vurdere risikoen for oversvømmelser præcist. Vandløbsvedligeholdelse er kendt stof,” siger hun.

Katrine Fabricius oplyser, at man i øjeblikket ser nærmere på, hvordan lodsejere kan blive kompenseret, hvis det viser sig, at andre områder end forudset bliver oversvømmet.