Nye retningslinjer skal forbedre hjerterehabilitering

Indsatsen for rehabilitering til hjertepatienter er for dårlig i dag, men nye retningslinjer skal hanke op i og kvalitetssikre kommunernes tilbud

høring

Af Sine Riis Lund | [email protected]

For få patienter med en svær hjertesygdom får tilbud om fuld hjerterehabilitering, og tilbuddenes kvalitet bør ensrettes på tværs af regioner og kommuner.

Sådan lød en del af oplægget fra Sundhedsstyrelsen tidligere i år, da de nedsatte en arbejdsgruppe til at udarbejde nationale kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering.

Nu er retningslinjerne netop sendt i høring, og der er god grund til at løfte indsatsen på området, mener forskningsansvarlig sygeplejerske og ph.d. Selina Kikkenborg Berg ved Hjertecentret på Rigshospitalet. Hun oplever, at det for mange kommuner har været en stor og nogle steder uoverskuelig opgave at overtage hjerterehabiliteringen i forbindelse med kommunalreformen.

- Der er meget stor forskel på, hvordan kommunerne har grebet opgaven an. Mit indtryk er, at der er kommuner, der nærmest ikke er kommet i gang endnu. Det store problem er desuden, at mange har sat noget i gang, men man har ikke fulgt op på, om det virker. Man har ikke monitoreret effekten, siger Selina Kikkenborg Berg, der har været en del af arbejdsgruppen bag de nye kliniske retningslinjer.

Høj puls ikke nok
Sundhedschef Charlotte Kira Kimby fra Hjerteforeningen bekræfter billedet af en sporadisk indsats i kommunerne.

- De løbende undersøgelser, vi laver, viser desværre, at der stadigvæk er en tredjedel af hjertepatienterne, der slet ikke får tilbudt hjerterehabilitering. Desuden kan vi se, at der nogle steder er meget fokus på den fysiske genoptræning, men et godt rehabiliteringsforløb indeholder altså flere elementer. Det håber vi, de nye kliniske retningslinjer kan rette op på, siger hun.

Og det er langt fra ligegyldigt, hvordan tilbuddene om hjerterehabilitering udformes, fortæller Selina Kikkenborg Berg.

- Det er ikke nok, at man bare kalder det hjerterehabilitering og tilbyder en cafésnak og en gåtur i området. De skal altså træne med en vis intensitet, de skal have samtaler om hjælp til at få bearbejdet de psykiske udfordringer, og det skal gøres på et professionelt niveau og i et omfang, som er udstukket af retningslinjer. Ellers ved vi fra nogle store undersøgelser, blandt andet i England, at det ikke nytter noget, forklarer hun.

Et markant løft
Formand for KL’s social- og sundhedsudvalg Anny Winther (V) genkender ikke billedet af, at kommunerne har haft svært ved at løfte området. Tværtimod var der i 2007 14 kommuner, der havde et tilbud, og det antal er i dag steget til 85.

- Og jeg vil faktisk sige, at det her var et af de områder, som kommunerne hurtigt kastede sig over, og hovedparten af denne her stigning har altså ligget før 2012, og det vil sige, før vi har fået penge til overhovedet at løfte indsatsen, fortæller Anny Winther.

Hun pointerer samtidigt, at kommunerne er afhængige både af, at sygehusene rent faktisk giver hjertepatienterne nogle genoptræningsplaner med hjem, ligesom en af de største udfordringer er at fastholde patienterne i tilbud.

For sent ude
Anny Winther hilser ligeledes de nye retningslinjer velkommen og ligesom Selina Kikkenborg Berg havde hun gerne set, at retningslinjerne var kommet før.

- Ja, det havde da været ønskeligt, om vi havde haft dem i 2007, men der er jo forskellige step i forhold til kommunalreformen, og nu havde vi dem så ikke, men så har vi selv kløet på. Nu får vi dem, og det er godt, fordi kommunerne så ikke hver især behøver at prøve tingene af, men at der er nogle retningslinjer, som vi faktisk ved bygger på viden og forskningsmæssige resultater, siger hun.

Retningslinjerne er sendt i høring, og der er først frist d. 9. august. Derfor kan Hjerteforeningen heller ikke endnu konkludere noget om indholdet i retningslinjerne, men helt overordnet tror Charlotte Kira Kimby, at de vil få en vis positiv effekt. Med så klare udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen tvivler hun på, at politikere i kommuner og regioner kan sidde de nye retningslinjer overhørig.

Fortsat faglig frihed
Selina Kikkenborg Berg mener, at retningslinjerne trods den klare beskrivelse af et godt rehabiliteringsforløb samtidigt giver en faglig frihed og rum til at skabe individuelle kontakter med patienterne.

- Men det bliver tydeligere nu, hvad man skal gøre og mindre bundet op på, hvad en person synes er en god idé, og det er det, som vi skal væk fra. Det gør projektet meget nemmere og giver større chance for at opnå gode patientoutcomes, siger hun.

Selina Kikkenborg Berg kritiserer derimod, at retningslinjerne langt fra omfatter alle hjertepatienter. De fokuserer primært på to grupper af hjertepatienter. Det drejer sig om patienter med iskæmisk hjertesygdom, for eksempel efter blodpropper eller bypass-operationer, og patienter, der har fået opereret nye klapper ind. Det efterlader endnu tusindvis af patienter med hjertesygdomme uden retningslinjer. 

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet