Nye regnemodeller kan spare milliarder

Indkøberne i det offentlige skal være bedre til at regne på totalomkostningerne, når de handler med det private. Ved at bruge TCO, som står for ”Total Cost of Ownership”, kan man sætte fokus på at udnytte ressourcerne bedst muligt ved at udregne de sam--lede omkostninger ved at købe, eje samt bortskaffe et produkt. Konceptet vinder stærkt frem, og hos SKI ser man et stort potentiale i at kigge mere på totalomkostningerne.

Ifølge udbudsjurist ved SKI Sandie Nøhr Nielsen er der både samfundsøkonomiske gevinster og øget innovation i det private at vinde, hvis det offentlige bliver bedre til at se udover indkøbsprisen og anlægge et mere langsigtet perspektiv på de offentlige investeringer. Og det gælder alt fra opførelse af supersygehuse til indkøb af nye kontormøbler til rådhuset.

- Det er oplagt at tage højde for TCO ved alle indkøb, og vi kan inddrage totalomkostningerne i selv meget små indkøb; det er bare et spørgsmål om at identificere, hvad der driver omkostningerne, når man skal købe ind. Men kontraktværdien skal selvfølgelig kunne stå mål med de ressourcer, det kræver, samt resultatet af at tænke TCO ind i indkøbet, siger Sandie Nøhr Nielsen.

Cirkulær indkøbsøkonomi

Der er mulighed for at spare mange milliarder kroner, hvis det offentlige i højere grad kigger på totalomkostningerne i stedet for udelukkende at fokusere på anskaffelsesprisen ved deres indkøb. Sådan lød konklusionen fra Mats Linder fra Ellen MacArthur Foundation, der var den anden af to oplægsholdere, da Dansk Industri holdt OP-konference den 9. november.

Alene på sygehusområdet er der i Danmark et besparelsespotentiale på mellem 525 og 675 millioner kroner, viser en omfangsrig rapport, som han har været med til at udarbejde. Og det er endda et konservativt estimat. Også kommunerne har mulighed for at spare mange penge, mener han.

- Der er rigeligt med muligheder i kommunerne ved at benytte sig mere af resultatkontrakter, og der er rigtig meget at vinde på det kommunale område. Det starter altsammen med en beskrivelse af, hvad det rent faktisk er for en opgave, man skal have løst, siger Mats Linder.

Redefineringen af de opgaver, som det offentlige skal have løst, er helt central. Det handler om antal kilometer i stedet for dæk eller biler og en velfungerende IT-infrastruktur i stedet for servere og computere, siger Mats Linder som eksempel. Og kigger man på kommunerne, er der mange opgaver, hvor man oplagt kan have større fokus på, hvilke opgaver der skal løses, end hvilket specifikt produkt man har brug for. Affaldshåndtering, transport, udstyr, biler, infrastruktur, kontorudstyr, siger Mats Linder, kan sagtens løses med større fokus på ydelsen, og det er der god økonomi i.

- Hvis man kigger på omkostningsintensivt udstyr, eksempelvis en server, kan man komme op på en 25 procents besparelse, siger han.

Tankegangen er ikke grundlæggende ny, påpeger han. Allerede i 1976 begyndte firmaet Ricoh at lease deres printere og tage betaling per print. Det gav virksomheden større incitament til at lave et pålideligt og driftssikkert produkt, mens det skabte et incitament hos kunderne til ikke at printe mere end højst nødvendigt. Og det er lige netop det, der er pointen, nemlig at både virksomhed, kunde og omverden rent faktisk får noget ud af det, når man kigger på totalomkostningerne.

Bundlinjen er barrieren

Den væsentligste barriere for et mere langsigtet perspektiv i de offentlige indkøb er det ensidige fokus på bundlinjen og ‘plejer-mentaliteten’ hos de offentlige udbydere, mener Sandie Nøhr Nielsen. Og kommunerne bør tage teten.

- Det er vores klare opfattelse, at kommunerne i højere grad kan drage fordel af at medtage TCO, når de laver udbud. Der er absolut ingen grund til at tro, at potentialet skulle være mindre i kommunerne end andre steder i den offentlige sektor. Det er et spørgsmål om, at den enkelte indkøber kigger på omkostningsstrukturen og finder ud af, hvor det giver mening, siger hun.

Mats Linders arbejde på området peger på, at den største udfordring som regel er, at der ikke er erfaring og evner til i tilstrækkelig grad af vurdere totalomkostningerne hos de medarbejdere, der sidder med indkøbene. Og så mangler der gode eksempler at henvise til, når man vil forsvare TCO-overvejelserne. Politikerne risikerer også at stå i vejen, mener han.

- Politikerne kan have to forskellige udgangspunkter. Enten vil de fikse det, der er i vejen, og så flytte sig, eller også vil de skabe de bedst mulige betingelser og så blande sig så lidt som muligt. Til at lave langsigtede løsninger er den førstnævnte nok den bedste model.

Det skal naturligvis understøttes af en bred politisk konsensus, hvor beslutningerne ikke er drevet af den politiske overbevisning, men et forretningsmæssigt og økonomisk rationale, siger han, og det er der særlig gode muligheder for i de skandinaviske lande, der er meget gode til at skabe konsensus, mener han.

- Det handler om klart at italesætte, at ressourcefokusset er et strategisk valg, siger Mats Linder.