Henrik Kauffmann (1888-1963) er en af de mest betydningsfulde og gådefulde skikkelser i dansk diplomati. På dette billede fra 1949 ses han som Danmarks ambassadør i USA stående i baggrunden, mens den daværende danske udenrigsminister Gustav Rasmussen underskriver Atlanterhavspagten assisteret af John W. Foley (TH), en amerikansk embedsmand.
Henrik Kauffmann (1888-1963) er en af de mest betydningsfulde og gådefulde skikkelser i dansk diplomati. På dette billede fra 1949 ses han som Danmarks ambassadør i USA stående i baggrunden, mens den daværende danske udenrigsminister Gustav Rasmussen underskriver Atlanterhavspagten assisteret af John W. Foley (TH), en amerikansk embedsmand.
Polfoto/Ritzau Scanpix

Nyd filmen og bliv meget klogere af bogen

Kommunen.dk's anmelderJørgen Bartholdy anbefaler bogen bag filmen om verdensmanden Henrik Kauffmann.

boganmeldelse

Af Jørgen Bartholdy, tidligere bibliotekschef i Skanderborg | [email protected]

Titel: Uden Mandat
Forfatter: Bo Lidegaard
Antal sider: 576
Forlag: Gyldendal

Henrik Kauffmannn, som var Danmarks ambassadør i USA under og efter 2. Verdenskrig, handlede altid i nationens interesse, også selvom det krævede, at han handlede i direkte modstrid med direktiver, han fik fra hjemmefra. Det vakte vrede i København, men sikrede i sidste ende både hans egen og nationens ære.

Da præsident Trump for et par år siden tilbød at købe Grønland, vakte det forargelse og en smule fnisen her i landet. Mange tog det som endnu et udtryk for, at amerikanerne havde valgt en tåbe til at styre nationen. Den efterfølgende debat overså, at tilbuddet blot var en gentagelse af et ønske som allerede blev formuleret under besættelsen, og færre forstod, at Grønlands nuværende tilknytning til Danmark udelukkende skyldes en behændig dansk diplomats enerådige ageren under 2. Verdenskrig.

  ... havde det ikke været fordi Kauffmann havde læst situationen rigtigt og set, at USA var på vej til at blive verdens styrende magt, var den dom for højforræderi, som ventede i Danmark, uden tvivl blevet eksekveret.

9. april 1940 var det diplomaten og verdensmanden Henrik Kauffmann, der var Danmarks ambassadør i Washington, og i det dramatiske øjeblik hvor nationens fremtid balancerede på en knivsæg, valgte han at følge sin personlige loyalitet og handle i modstrid med de direktiver, han modtog fra den danske regering, som efter hans mening ikke kunne handle frit i en situation, hvor en fremmed besættelsesmagt havde den reelle magt i landet, og han etablerede sig i stedet som talsmand for De Frie Danske (hvem de så måtte være). Mindre end et år senere lagde han trumf på, ved at underskrive en uopsigelig aftale med amerikanerne, som gav dem ret til at oprette baser på Grønland mod til gengæld at holde sig fra øens civile administration.

Behændig diplomat og aristokrat

Det glade vanvid, kunne man mene, og havde det ikke været fordi Kauffmann havde læst situationen rigtigt og set, at USA var på vej til at blive verdens styrende magt, var den dom for højforræderi, som ventede i Danmark, uden tvivl blevet eksekveret. I stedet fik Kauffmann nu mulighed for at fortsætte sit virke i Washington, og i resten af krigen manøvrerede han behændigt i et kaos af sammenfaldende og modstridende interesser, som rakte fra britiske imperieinteresser over klassisk amerikansk Monroe-tænkning til en nu fortrængt norsk drøm om at skabe et nordatlantisk Stornorge.

Bo Lidegaard præsenterer her en nyredigeret og opdateret udgave af sin doktordisputats fra 1996, og han tegner et godt og nuanceret billede af den forfængelige, kosmopolitiske og ambitiøse aristokrat, som i vid udstrækning reddede Danmarks ære og sikrede nationen en plads blandt 2. Verdenskrigs vindere.

Henrik Kauffmann var en sammensat person. Han var født som tysk statsborger i en slægt, som i generationer havde tjent også den danske konge. Standsbevidst omgav han sig med luksus, men han afviste at benytte det klassebevidste ’von’ som adelstitlen gav lov til, og på sine mange rejser faldt han lige så godt til i en jurte i Asien som blandt kolleger på luksushoteller i Geneve.

Lidegaard har stor erfaring i politik og diplomati, og han kender det uoverskuelige diplomatiske netværk, Kauffmann med suveræn dygtighed færdedes i. Han placerer Kauffmann som en af efterkrigstidens mest betydningsfulde danskere og en af tidens dygtigste diplomater, og det er ikke hans karismatiske personlighed, men hans gerning, som er det spændende hovedemne for bogen. Kauffmanns betydning for Danmarks omdømme er enorm. Han sikrede Grønland for rigsfællesskabet, og han var den eneste europæer, som sad med i den inderste kreds, da de to amerikanske verdenskrigspræsidenter tegnede planen for Den Nye Verdensorden. Han arbejdede i døgndrift, men fastholdt på alle fotos et elegant, imødekommende smil, og hans indsats for at sikre Danmark en plads blandt de anstændige og bestemmende allierede og yderligere som medstifter af FN kan kun undervurderes.

Satte alt på spil

Hans gerning har på det seneste fået ny aktualitet, for "Uden mandat" giver også et indblik i, hvad embedsmandsrollen kan kræve, hvis den drives med den yderste konsekvens, hvor man for alvor tvinges til at sætte "nationens interesser" over formel loyalitet og egen tryghed. Kauffmann så således sin opgave som ambassadør (eller embedsmand) i en bredere betydning end normalt. Han fulgte sin egen samvittighed, og stolede så meget på sin dømmekraft, at han i sidste ende satte sit liv, sin ære og sin formue på spil. Han undgik derved den skæbne som holdningsløs eftersnakker, som kostede andre i hans generation så meget. Var udfaldet at 2. Verdenskrig blevet et andet, var hans skæbne og eftermæle blevet meget anderledes, men der er næppe tvivl om, han også i den situation ville have haft format til at bestige skafottet med rank ryg og en munter bemærkning på læberne.

En fremragende bog, som ud over at afdække nogle stadigt gældende vilkår for Danmarks udenrigspolitik også bærer et budskab om, at ansvar ikke kan deponeres hos andre under dække af udelukkende at have handlet efter ordrer.

"Uden Mandat" danner oplæg til filmen "Vores mand i Amerika", som har fået en lidt ussel skæbne her under coronakrisen. Den er bestemt seværdig, men alle sine kvaliteter til trods formår den ikke at yde fortjent retfærdighed til det indviklede og højrisikable diplomatiske spil, Henrik Kaufmann bedrev. Opfordringen skal derfor lyde: Nyd filmen, men læs bogen, hvis du vil vide noget om politik eller offentlig tjeneste.

Bøger

Kultur

Navne

Tema: Faglitterært

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet