Ny ydelse møder hård modstand

Flere familier, der må gå fra hus og hjem, og børn, der får sværere ved at deltage i skole- og fritidsaktiviteter. En lang række organisationer udtrykker bekymring i forhold til et lovforslag, der skal vedtages i denne uge og som fra 1. april vil udvide gruppen af borgere, som skal over på den nye integrationsydelse, markant.

Forslaget er en del af finanslovsaftalen mellem de blå partier, og vedtages det som ventet på torsdag, skal kommunerne i gang med at gennemgå cirka 150.000 sager. Har du som modtager af uddannelses- og kontanthjælp ikke opholdt dig i landet i sammenlagt syv af de seneste otte år, vil du fremover blive sat ned på en integrationsydelse, som svarer til SU.

- Vi har intet godt at sige om det lovforslag. Det vil kun gøre regningen dyrere for samfundet på langt sigt, fordi man forværrer situationen for en lang række mennesker og særlig deres børn. I år vil 11.900 børn blive omfattet af det, og næste år vil det være 22.000. Det er en drastisk forringelse, siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.

Både Børnerådet, Røde Kors, LO, Rådet for Socialt Udsatte, Dansk Flygtningehjælp og Børne- og Kulturchefforeningen har ligesom socialrådgiverne udtrykt bekymring for, at forslaget vil forringe forholdene for en lang række familier, hvor især børnene vil komme til at stå for skud.

Og som Kommunen kan fortælle i dag, har den allerede indførte integrationsydelse fra september medført en langt større andel af folk, der søger om at få dækket deres udgifter til basale behov som sygeudgifter og tandpleje.

- Integrationsydelsen er så ringe, at man ikke kan eksistere på det, vi i Danmark opfatter som et nogenlunde anstændigt niveau, siger Majbrit Berlau.

Mangel på billige boliger

Udvidelsen af integrationsydelsen falder sammen med, at regeringen vil indføre et nyt kontanthjælpsloft, der ligesom integrationsydelsen vurderes at tvinge folk til at flytte i billigere boliger. Boliger, som kommunerne i forvejen har svært ved at skaffe til de mange flygtninge, der er kommet til landet.

- En større gruppe borgere vil være i risiko for udsættelse, hvilket kan påføre kommunerne store administrative og økonomiske byrder til for eksempel forebyggelse af hjemløshed, udbetaling af enkeltydelser og midlertidig hjælp til husleje, skriver KL i deres høringssvar til lovforslaget, hvor de stiller sig stærkt kritiske overfor, at kommunerne skal løse en langt sværere social opgave på baggrund af en beslutning på Christiansborg.

- I København og i Aarhus er problemet særlig stort. Her er boligudgifterne markant højere end i de fleste andre byer. Mange familier vil derfor blive tvunget til at flytte, og der vil være en større risiko for hjemløshed, skriver rådmanden for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus, Thomas Medom (SF), i en henvendelse til Integrationsudvalget.

Enhedslisten har spurgt integrationsminister Inger Støjberg (V) om, hvorvidt forslaget vil øge antallet af udsættelser og hjemløse landet over. Men i sit svar peger ministeren på SFI’s rapport:

- Der er ikke foretaget beregninger over, om – og i givet fald hvordan – forslagets vedtagelse vil påvirke antallet af udsættelser og hjemløse, skriver Inger Støjberg til slut.

Bureaukrati-generator

Udover boligudfordringen vil kommunerne også stå med en kæmpe administrativ opgave på baggrund af lovforslaget om integrationsydelsen. KL vurderer, at man i cirka 150.000 sager skal gå ind manuelt og vurdere i cpr-registret, hvorvidt borgerne er omfattet af loven eller ej. Dertil kommer vejledning af borgere, partshøringer og ansøgninger om dansktillæg, som altsammen vil øge kommunernes udgifter til administration.

- Det vil være meget vanskeligt for kommunerne at administrere disse ordninger. Det er ikke sikkert, der er valide oplysninger tilgængelige i for eksempel folkeregisteret, skriver formanden for Socialchefforeningen, Helle Linnet, i deres høringssvar til lovforslaget.

Ankestyrelsen forventer, at fem procent af alle berørte personer i 2016 vil klage over afgørelsen i deres sag. Dermed forventer styrelsen at modtage 1.250 ekstra klagesager i år, hvilket vil give ekstraudgifter for små fem millioner kroner. I et svar til Folketinget skriver Inger Støjberg, at man har indregnet i lovforslaget, at kommunerne skal gennemgå op mod 200.000 sager.

- Der vil være omkostninger forbundet med indførelsen af integrationsydelsen, men det mener jeg fuldt ud opvejes af de gevinster, der vil være på længere sigt ved, at flere kommer i arbejde, skriver ministeren.

I Dansk Socialrådgiverforening tror formand Majbrit Berlau dog ikke på jobeffekten af integrationsydelsen.

- Hvis du analyserer lidt på gruppen, vil du se, at deres problemer er nogle andre, end at de mangler et økonomisk incitament. Deres problemer er typisk af social, sundheds- eller uddannelsesmæssig karakter. Det er dem, man skal arbejde på at få elimineret, fremfor at sænke ydelserne, siger hun.

Konventionsstridigt?

Da første del af integrationsydelsen blev indført i efteråret, vakte især et høringssvar fra FN opsigt, fordi det vurderer, at integrationsydelsen er i strid med Flygtningekonventionen. En kritik, som FN’s flygtningeagentur UNHCR fastholder her ved udvidelsen af ydelsen.

- I overensstemmelse med de internationale forpligtelser skal UNHCR anbefale at fjerne kravet om bopæl ved alle sociale ydelser til anerkendte flygtninge, skriver de i deres høringssvar til forslaget.

Regeringen dækker sig dog ind under en højesteretsdom fra 2012, som fastslår, at der ikke var tale om diskrimination i den såkaldte introduktionsydelse, der minder om integrationsydelsen. Retspolitisk Forening vurderer, at der vil være tale om indirekte diskrimination med det nye forslag og anbefaler derfor, at det ikke bliver vedtaget. Desuden kritiserer flere organisationer princippet i, at man nu tager ydelser fra folk med tilbagevirkende kraft.

- De borgere – også danske statsborgere – der har haft ophold i udlandet i mere end et år indenfor de seneste 8 år, vil blive ramt af denne regel og miste rettigheder, som de ikke havde nogen mulighed for at værne sig imod på det tidspunkt, da de tog ophold i udlandet, skriver Socialchefforeningen blandt andet.

Lovforslaget L 111 står til at skulle andenbehandles tirsdag og vedtages torsdag i folketingssalen.