Ny lov sender flere handicappede børn på kommunale institutioner

Kommuner tvivler på, at der kan spares penge på at reducere kompensationen til forældre, der passer deres handicappede barn. Det vil blot sende flere på institution.

social

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Regeringens bebudede besparelser på kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer deres handicappede eller syge barn hjemme, kan meget hurtigt vise sig at være et selvmål. For selv om det tilsyneladende vil spare samfundet for et par hundrede millioner over de næste tre år, så vil det let kunne føre til nye, endnu større udgifter. 

”Det kan blive en konsekvens af de ændrede regler, at flere børn skal anbringes i dag- eller døgntilbud, fordi forældre fravælger at passe barnet hjemme. I disse tilfælde kan kommunernes udgifter til dag- og døgntilbud komme til at overstige de udgifter, kommunerne ellers ville have haft til tabt arbejdsfortjeneste til forældrene,” skriver KL i sit høringssvar til lovforslaget.

Den bekymring deler langt størstedelen af de øvrige høringsberettede organisationer. Det samme gør flere af de kommuner, der – målt i forhold til antal indbyggere – har flest forældre, som modtager kompensation. De forklarer, at der skal meget lidt til for at vælte den besparelse, som lovforslaget fører med sig.

En stor belastning

På Bornholm har man gjort op, at ændringen vil betyde besparelser på et par hundrede tusinde kroner om måneden. 

”Det her vil især blive en stor belastning for forældre til multihandicappede børn. Dem fødes der to til tre af om året på Bornholm. Og hvis blot et enkelt af de forældrepar nu får brug for en døgninstitutionen, så er besparelsen væk,” siger teamleder Annemarie Lund.

I Køge har man ikke lavet egentlig udregninger af de potentielle økonomiske konsekvenser, men forventningen er, at flere forældre vil være nødt til at lade institutioner stå for en større del af ansvaret for deres handicappede barn.

”Vores mest kvalificerede bud er, at det her vil være forældre, der ikke længere kan passe deres barn i hjemmet. Det kan jo især blive dyrt for dem med en høj indkomst. Og det vil vi komme til at mærke i vores dag- og døgntilbud,” siger børne- og ungechef Vicki Brogaard.

Det samme budskab kommer fra lederen af børnefamiliecenteret i Odder, Peter Christensen.

”Det kan føre til løsninger, der både er dårligere for børnene og dyrere for kommunerne. Vi har ikke mange alternativer, og der skal ikke mange institutionspladser til, før den økonomiske besparelse for længst er tabt,” siger Peter Christensen.

Også i Århus mødes forslaget med udpræget skepsis. Her forventer man at kunne spare 4,2 millioner kroner på de dyreste sager. Men det er ikke mange penge set i lyset af, at en døgninstitutionsplads typisk koster mellem 1 og 1,3 millioner kroner.

Statens besparelse sikker

Forslaget om at sænke kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste er en del af regeringens genopretningsplan fra i sommer. Tiltaget forventes at give en besparelse på 72 millioner kroner i 2011 stigende til 201 millioner kroner i 2013. 

Da staten refunderer halvdelen af kommunernes udgifter til kompensationen, er det kun halvdelen af denne besparelse, der direkte tilfalder staten. Resten vil skulle modregnes i bloktilskuddet og må derfor blive en del af næste års økonomiforhandlinger, lyder det i KL’s høringssvar. Her må der også forventes at skulle tages stilling til, i hvilket omfang kommunerne kan blive kompenseret for eventuelle merudgifter til dag- og døgntilbud. Det er i udgangspunktet kun den rent statslige besparelse, der er medregnet i næste års finanslov.

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet