Nulvækst vil årligt koste 400 sundhedsansatte jobbet

Danske Regioner har beregnet, at et krav om nulvækst i udgifterne frem mod 2020 årligt ville betyde 397 færre sundhedspersoner

økonomi

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Med nulvækst i sundhedssektoren ville det være nødvendigt at skære i antallet af læger og øvrigt sundhedspersonale. Sådan lyder det i et svar fra Danske Regioner til Folketingets sundheds- og forebyggelsesudvalg.

Årsagen er, at udgifterne på andre områder forventes at stige. Som eksempel nævner Danske Regioner, at udgifterne til sygehusmedicin de sidste tre år i gennemsnit er steget med 200 millioner kroner om året.

- Hvis en sådan stigning skulle holdes inden for en nulvækstramme ville det alt andet lige indebære en personalereduktion på 0,55 procent årligt, ud fra den gennemsnitlige løn per november 2013. Det svarer til 397 sundhedsfaglige årsværk, skriver Danske Regioner i sit notat.

Smertegrænsen er nået
Væksten i det offentlige forbrug har på det seneste været til massiv debat, og sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti finder beregningerne foruroligende.

- Det er selvfølgelig problematisk, og det er en af grundene til, at vi siger, at vi ikke vil have nulvækst. Hvis du har en aften- eller nattevagt i dag, så er der minimalt personale, og opgaverne er svære at nå, hvis der bare er en eller to, der får omgangssyge. Alt er skåret de sidste par år, og der kan ikke skæres mere, siger hun.

Mærkbar konsekvens
Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra analyseinstituttet KORA vurderer også, at 400 færre ansatte årligt vil gøre ondt på sundhedssektoren.

- Når man har været vant til en sektor, der vokser, fordi folk forventer mere og mere, og der kommer væsentligt flere ældre og alt det her, så selv det at klare sig med samme antal personale ville virke som en udfordring, der er til at føle på. Så ligefrem at skulle afskedige er ikke bare ligetil, siger han.

Dyr medicin
De stigende medicinudgifter er en velkendt problematik, og i et andet svar gør Danske Regioner det da også klart, at hvis man ser på den historiske udvikling, må det antages, at udgifterne til medicin fortsat vil stige.
Jakob Kjellberg nikker genkendende til problematikken, selv om prisen på mange ældre medicinpræparater løbende falder i pris.

- Mange nye produkter er bare afsindigt dyre. Tager du noget som ipilimumab, som blev introduceret her sidste år, så koster det 800.000 kroner per patient. Det var et produkt, man ikke kendte til før, og så går det altså stærkt. Under en nulvækstantagelse ville du jo ud og skulle finde en lægestilling per patient, du behandler med det her, forklarer han.

Mens Dansk Folkeparti og regeringspartierne ønsker en stigning i den offentlige vækst på henholdsvis 0,8 og 0,6 procent årligt frem mod 2020, så vil Liberal Alliance sænke forbruget med 1,5 procent årligt, mens Venstre taler om nulvækst og udgiftsstop.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet