Nu venter dansk bioethanol kun på politikerne

Nordeuropas største bioethanolanlæg har modtaget EU-støtte på 293 millioner. Men raffinaderiet sætter ikke skub i produktionen, før politikerne vedtager et såkaldt iblandingskrav, der skal sikre efterspørgslen

bioethanol

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

Der var jubel i bestyrelsen hos Maabjerg Energy Concept – Nordeuropas kommende største bioethanolanlæg – da Europa-Kommissionen i start juli overbragte nyheden om at sende 293 millioner støttekroner til det endnu uopførte raffinaderi mellem Holstebro og Struer.

Maabjerg Energy Concept skal producere anden generations bioethanol (2G), der i modsætning til første generations bioethanol (1G), som er lavet på fødevarer, er baseret på halm og andre biomasserestprodukter.

Og nu hvor Kommissionen har valgt at donere et trecifret millionbeløb til det danske projekt ud af i alt 7,5 milliarder europæiske støttekroner til energisektoren, er der kun tilbage at vente på politikerne, fortæller bestyrelsesformand Jørgen Udby fra Maabjerg Energy Concept.

- Vi har løbende holdt ministrene og Folketinget orienteret om vores projekt, og vi har også meddelt Rasmus Helveg Petersen (R) (klima- og energiminister, red.), at vi har fået EU-midlerne. Så nu mangler vi bare at få rammevilkårene på plads herhjemme, siger han til dk-teknik.

Mere specifikt afventer branchen, at Folketinget vedtager et såkaldt iblandingskrav, altså en beslutning om, hvor meget bioethanol, der skal blandes i vores benzin. Almindelig benzin indeholder allerede i dag 5,75 procent bioethanol, men typisk stammer bioethanolen fra første generations ethanol.

En klub i klubben
Derfor er det interessante nu, hvilket krav politikerne vil formulere til, hvor stor en del af bioethanolen som skal komme fra anden generation.

- Vi håber meget på, at Danmark stiller krav om 2,5 procent 2G frem til 2020, siger Jørgen Udby og fortæller, at raffinaderiet skal producere omkring 80 millioner liter ethanol årligt, der primært skal afsættes på det danske marked.

EU’s Ministerråd besluttede i juli at lave et referencemål på 0,5 procent 2G biobrændstoffer, og Parlamentet skal nu træffe beslutning om den endelige europæiske målsætning. Herefter kan de enkelte nationalstater selv vælge at sætte deres mål højere end EU’s, fortæller Anne Grethe Holmsgaard, der er direktør i den lille danske lobbyorganisation, Biorefining Alliance.

- Parlamentet skal formentlig stemme i efteråret under italiensk formandskab, og italienerne er meget interesserede i det her (blandt andet fordi der ligger et stort bioraffinaderi i Norditalien, red.), men indtil skal vi nok ikke forvente en udmelding om et dansk iblandingskrav fra Folketinget, siger Anne Grethe Holmsgaard til dk-teknik.

Ifølge hende handler det om at få de positivt indstillede lande, der typisk også har en teknologisk interesse i udviklingen af biobrændstoffer, til at stille høje nationale iblandingskrav.

-  Vi skal arbejde for at lave en klub i klubben, forstået som, at de lande, som er mest positive overfor det her, skal trække kraftigere end de andre. Udover Danmark gælder det Italien, Holland, Finland og Sverige. Og så kan vi håbe på også at få Tyskland og Frankrig med i kredsen, siger Anne Grethe Holmsgaard, der vurderer, at interessen for at udfase første generations bioethanol og indførelsen af bioethanol lavet på biprodukter og biologisk affald har bred politisk forankring.

 

Energi & forsyning

Klima

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet