Nu skal spildevandsselskaberne op til overfladen

Fra at stå for løsninger under jorden får selskaberne nu mulighed for at komme oven på. KL er begejstret, mens selskaberne efterlyser, at deres ansvar følger med kravet om øget finansiering   

klimatilpasning

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

I dag arbejder spildevandsselskaber med løsninger under jorden. Men når der er skybrud, kan vandmasserne ikke nå at komme ned i kloakkerne, og det har vist sig også at være nødvendigt at investere i løsninger oven på jorden.

Med et nyt lovforslag lægger regeringen op til, at spildevandsforsyningerne skal stå for de udgifter, der er forbundet med vand oven på jorden. Og det vækker begejstring hos KL.

- Det er et godt skridt i den rigtige retning. Der vil være skybrud, uanset hvad man gør, men det her kan være med til at minimere konsekvenserne af det, siger Martin Damm (V), formand for KL’s teknik- og miljøudvalg.

Falde-tilbage-klausul
Han har tidligere efterlyst muligheden for, at forsyningsselskaberne kunne lave løsninger over jorden, så lovforslaget er i direkte forlængelse af hans ønske.

- Det vil hjælpe forsyningsselskaberne, fordi de nu får nogle flere værktøjer i værktøjskassen, siger Martin Damm.

Han har dog et kritikpunkt til regeringens forslag: At forsyningsselskaberne kun kan dække udgifterne i de første to år.

- Vi bryder os ikke om den falde-tilbage-klausul, som gør, at der skal være kommunal medskattefinansiering efter to år. Den er vi bestemt ikke glade ved, siger Martin Damm.

Ikke ekstra skat
Udfordringen har hele tiden været at lægge linjen sådan, at det bliver de mest effektive løsninger, der investeres i over såvel som under jorden samtidig med, at kommunerne ikke begynder at skubbe udgifter, som de selv burde afholde over skatterne, over på forsyningsselskabernes takster.

- Men hvis vi gør det godt i to år og beviser, at vi ikke ser det som en mulighed for at indføre en ekstra skattekilde over taksterne, så vil der heller ikke være en grund til at ændre det om to år, siger Martin Damm.   

Derfor er hans opfordring til kommunerne, at de skal sørge for ikke at falde for fristelsen til at putte noget, som ikke hører til under spildevandsløsninger, ind under etiketten.

- Det skulle også gerne ske helt naturligt. Men vi skal simpelthen bare bevise, at der ikke er grund til skepsis fra finansministerens side, siger Martin Damm.

Mangler helheden
I foreningen for vand- og spildevand DANVA er man også positiv over, at selskaberne fremover skal kunne supplere de traditionelle anlægsinvesteringer med mere direkte rettede tiltag mod oversvømmelser. DANVA er dog skeptisk over, at lovforslaget ikke lægger op til at ændre på rollefordelingen mellem vandselskab og kommune, men kun at forsyningsselskaberne skal betale regningen.

- Løsningerne kunne laves i større sammenhæng og mere hensigtsmæssigt, hvis der blev skabt rammer for helhedsorienterede løsninger, hvor vandselskaberne i højere grad kan fungere som operatør for det samlede vandkredsløb, siger Helle Katrine Andersen, som er projektleder i DANVA.

DANVA bakker op om, at kommunerne fungerer som myndighed og forsyningerne som driftsansvarlige, men kritikken går på, at forslaget mangler at tage højde for, at selskabernes kompetencer kunne udnyttes bedre.

- De spidskompetencer, som de allerede anvender i forhold til håndtering af 99 pct. af nedbøren i løbet af et år, siger Helle Katrine Andersen.

DANVA er lige nu i gang med at lave et høringssvar til lovforslaget. Høringsfristen er d. 19. november 2012.

Klima

Tilmeld dig nyhedsbrevet