Nu er der fokus på processen

Ellen Højgaard, direktør for Dansk Byplanlaboratorium, fortæller om før, nu og siden i dansk byplanlægning.

interview

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Fortiden: Hvorfor er der så stor forskel på, hvordan man gennem tiden har planlagt den gode eller ideelle by?

Planlægning afspejler den tidsånd og fremtidstro, som er dominerende i et samfund i en bestemt periode. I 1960’erne og 1970’erne var der en tro på, at det var muligt at planlægge sig til alt. Det prøvede man så, og resultatet var en planlægning, der foregik helt hen over hovedet på folk, selv om det var med de bedste intentioner bag. Byplanlægningen skiftede karakter, fordi der var meget, der mislykkedes. Man begyndte at se på, hvad der virkede, og inddrage folk i løsningerne. Der er nu en almen accept af, at der ikke findes én universel løsning. Planlægningen er i dag blevet mere demokratisk, i hvert fald på lokalt niveau, hvor der er mange inddragende processer. Men de store planlægningsbeslutninger bliver stadig truffet hen over hovedet på folk, og borgerne indgår sjældent i debatten, før efter beslutningerne er truffet. Derud over er der sket det, at byerne blev midtpunktet for planlægningen i 1990’erne: Der er kommet fokus på den interne konkurrence mellem byerne. Det er vigtigt at finde eller skabe en identitet, som storbyerne kan brande sig på. 

 

Nutiden: Hvilke tendenser er fremtrædende lige nu?

Lige nu er det selve processen, som er i centrum. Processen er en del af selve formålet med at skabe spændende og kreative byer. Bydelsplaner, som ligger mellem kommunal- og lokalplaner og ikke er formelle planlægningsområder, har vist et stort potentiale. De områder giver plads til både debat og diskussion og en langt mere dynamisk proces end tidligere. 

Tiden er også præget af en vis eftertanke. Efter opgangsperioden er mange stoppet op og har tænkt: Hov, hvad var det lige, der skete? Fik vi sagt ja til lidt for mange dyre byggegrunde, villaer og parceller? Lige nu er det svært at få arven fra opgangsperioden solgt. Måske kan det inspirere til, at man i fremtiden vil tænke mere bæredygtigt end tidligere. 

 

Fremtiden: Hvad er kommunernes vigtigste rolle i forhold til at planlægge fremtidens byer?

Miljø og klima er de vigtigste punkter for kommunerne nu. Det kommunale niveau er tæt på borgerne, og det er her, den egentlige udmøntning og tilpasning foregår. Den store udfordring er, hvordan vi kan planlægge sammen med folk og samtidig for klimaet. Kommunerne skal gå foran med de gode eksempler. Men vi skal ikke kun have et miljømæssigt bæredygtigt samfund. Vi skal også skabe rammerne for en socialt sammenhængende by. De sociale hensyn skal prioriteres på samme måde som økonomi og andre former for bæredygtighed, og det er en vigtig politisk opgave at undgå enklaver og planlægge på en måde, så de ikke opstår.

Kultur

Tilmeld dig nyhedsbrevet