”Nu bliver det virkelig, virkelig barskt”

Der kan spares milliarder i kommunerne ved at tænke smart, siger regeringen. Men mange byrådsmedlemmer sætter lighedstegn mellem begrebet nulvækst og regulære nedskæringer. 

topmøde

Af Mia Tang | [email protected]

Summen i krogene på KL-topmødet. Hvad betyder nulvækst egentlig, og hvad stiller vi op med det i vores kommune? Alvoren er tydelig hos de delegerede. Nogle har års erfaringer i at lede efter besparelser i budgetterne, mens andre nyvalgte må lade politiske drømme vige for behovet for at genåbne 2010-budgettet, fordi enderne allerede nu ikke når sammen. 

Kommunernes økonomi og de kommende forhandlinger med regeringen er hovedtemaet. På førstedagen var det meningen, at der skulle have været en tematiseret debat, men de planer røg over højre skulder, fordi stort set alle ønskede at tale om kroner og øre.  Splittelsen mellem partierne er tydelig. Mens (nogle) delegerede fra blå blok mener, at nulvækst er lig med omstrukturering og effektivisering, mener rød blok, at nulvækst er lig med nedskæringer over en bred kam. 

Rynker i panden 

Regeringen er talstærkt repræsenteret, men selv fra talerstolen kan man se de delegeredes panderynker. Ingen er i tvivl om, at dette års forhandlinger om kommunernes økonomi kommer til at trække tænder ud. Så selv om finansministeren oven i mødet vælger at præsentere en vision om, at der på børn, skole og ældre kan spares seks milliarder kroner, nærer han ingen illusioner om, at det bliver nemt at komme i mål med en aftale. 

”Det bliver da en hamrende svær opgave. Men samfundsøkonomien er jo sådan, at skatteindtægterne svigter, aktiviteten i samfundet er gået ned, og udgifterne til dagpenge gået op. Så vi er nødt til at holde de offentlige udgifter i ro, men vi fremskriver med pris- og lønregulering, så vi har samme tjenesteydelser og antal ansatte næste år. Det bliver en svær opgave, men det er jo en fælles opgave at sikre balancen i dansk økonomi,” siger Claus Hjort Frederiksen (V). 

Hos den ny KL-formand er tanken om at spare i alt ti milliarder kroner på kernevelfærdsydelser dog utopi. 

”Det kan man jo kun, hvis man fyrer folk i tusindvis og laver nogle meget markante serviceforringelser for borgerne. Regeringen vil ikke sige serviceforringelser, men det er virkelig serviceforringelser, så det klodser. Det er forkert medicin i forhold til den situation, dansk økonomi befinder sig i,” siger Jan Trøjborg (S). Så allerede nu ruster han sig til sin debut som økonomiforhandler om et par måneder.  

”Det bliver virkelig barsk. Det bliver det vanskeligste forhandlingsforløb, vi har haft historisk. Nu bliver det virkelig, virkelig barsk,” siger han. 

Ønsker til forhandlinger

Hos socialdemokraterne mener både partileder Helle Thorning-Schmidt og andre, at det ville hjælpe kommunernes planlægning med flerårsaftaler om økonomien. Det vil man nu arbejde videre med. En god idé, mener blandt andet borgmester Erik Nielsen (S) fra Rødovre. 

”Da jeg startede for 16 år siden, var det ikke nødvendigt. Men det er det nu – i takt med at der kommer mere og mere hovsa-politik fra Christiansborg,” siger han. 

Et andet ønske er, at KL – i lighed med regeringen – får indføjet kommentarer i aftaleteksten, så vælgerne kan se, hvor kommunerne har måttet sluge en kamel under forhandlingerne. Forslaget kommer fra Ole Stavad (S), tidligere minister og nuværende 2. viceborgmester i Jammerbugt. ”Vi er jo ikke to ligeværdige parter, når der forhandles, så borgerne bør kunne se, præcist på hvilke punkter regeringen tromler os,” siger han. 

En tanke, som KL’s nye formand ikke afviser. ”Det vil jeg da bestemt overveje. Det kunne måske være en god idé, men nu vil jeg først og fremmest gå efter at få en aftale, som er hæderlig,” siger Jan Trøjborg.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet