Jonas Gahr Støre ser forholdet mellem det danske socialdemokrati og fagbevægelsen som et afskrækkende eksempel.	Foto: Polfoto
Jonas Gahr Støre ser forholdet mellem det danske socialdemokrati og fagbevægelsen som et afskrækkende eksempel. Foto: Polfoto

Norsk S-leder ser Danmark som skræmmeeksempel

Opskriften på socialdemokratisk succes er en tæt forbindelse til fagbevægelsen og statsligt ejerskab af strategisk vigtige virksomheder, mener den ny leder af de norske socialdemokrater, Jonas Gahr Støre.

succes

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Jonas Gahr Støre blev kendt som en modig norsk udenrigsminister, der ikke var bleg for at kritisere USA’s politik i Mellemøsten. Han fik desuden ørerne i maskinen, da Norge i 2007 anerkendte Hamas’ valgsejr i Gaza. I sommer trådte den 54-årige Sciences Po-uddannede nordmand til som leder af det norske socialdemokrati, Arbeiderpartiet, efter at Jens Stoltenberg blev udnævnt til ny Nato-leder.

Og nu er Støre i gang med at udstikke en ny kurs for det gamle arbejderparti. I det arbejde har han allieret sig med eks-anarkisten Jonas Bals, der er uddannet murer og historiker og har fungeret som rådgiver i det norske fagforbund Fellesforbundet. Bals er således politisk rådgiver for lederen af Arbeiderpartiet. De to står bag samtalebogen “I Bevegelse - Veivalg for det 21. århundrede”. Her slår Støre til lyd for en socialdemokratisk kurs, hvor man bevarer et tæt forhold til fagbevægelsen stik imod, hvordan det har udviklet sig mellem fagbevægelsen og Socialdemokraterne i Danmark. Det er en betingelse for partiets succes, mener han:

- I Norge eksisterer der et nært og formaliseret samarbejde mellem LO og Arbeiderpartiet.

- For Arbeiderpartiet er det vigtigt, fordi det giver os en indsigt, som vi ellers ikke ville have. Det lokale og centrale samarbejde med LO giver os for eksempel en grundigere forståelse af de stærke kræfter, der trækker samfundsudviklingen i en retning, som vi ikke ønsker, med social dumping og illegale arbejdsforhold, som de største udfordringer.

Lederen af Arbeiderpartiet hæfter sig ved, at fagbevægelsen og Socialdemokraterne står svagt i netop Danmark.

- Jeg kender kun situationen i Danmark udefra, men jeg registrerer, at båndene mellem S og LO er blevet svækket siden 1990’erne. Begge har mistet opbakning siden dengang. Det er der selvfølgelig flere grunde til, men jeg tror, at det er nærliggende at antage, at de svagere bånd har spillet en rolle, siger han.

Staten som ejer

I bogen kommer du ind på den strategiske vigtighed af offentligt ejerskab af bestemte virksomheder og industrier i kølvandet på krisen - hvor er det særlig vigtigt, at staten står som ejer? Var det for eksempel en god idé, at den danske SR-regering solgte dele af Dong Energy til Goldman Sachs?

- Det sidste spørgsmål ved jeg ikke nok til at kunne svare på. I den norske debat har jeg været optaget af at betone, at Arbeiderpartiet er for statsligt ejerskab samtidig med, at vi har et pragmatisk syn på, hvad staten skal drive og hvordan. Formålene kan være forskellige: at sikre naturressourcer eller at varetage vigtige samfundshensyn. Det kan også handle om rent kommercielle interesser, siger han.

”Jeg registrerer, at båndene mellem S og LO er blevet svækket siden 1990’erne. Begge har mistet opbakning siden dengang (...) Jeg tror, at det er nærliggende at antage, at de svagere bånd har spillet en rolle.”

Jonas Gahr Støre argumenterer, at det giver god mening, at staten investerer i norske selskaber i stedet for eksempelvis at have passive ejerandele i udenlandske virksomheder. Partilederen bruger samtidig udenlandske kapitalfonde som skræmmeeksemplet på en utilregnelig ejer:

- Vi har ikke store norske kapitalejere, som kan købe. Derfor vil vi som hovedregel se udenlandske købere, herunder store fonde. Denne form for privat kapital er flygtig af natur og har sjældent en brancherelation i sit ejerskab.

- Der findes flere virksomheder knyttet til bearbejdningen af norske naturressourcer og videreudvikling af avanceret norsk teknologi, der kræver langsigtethed. Staten står i dag som en markant ejer indenfor våben, undervandsteknologi, olie, gas og telekommunikation. Betydningen af strategisk vigtige industrier er større i dag end for ti-tyve år siden. Mange stater og konkurrenter er ude efter teknologisk indblik og erobringer – noget, som bør vække en stor grad af agtpågivenhed.

Nye koblinger

Jonas Gahr Støre mener, at de nordiske socialdemokrater skal være gode til at lave nye partnerskaber i løsningen af de offentlige opgaver, når de skal udfordre det stædige liberale fokus på at konkurrenceudsætte velfærdsopgaver. Han nævner blandt andet, at Røde Kors leverer ældreomsorg, hvor tilfredsheden hos brugerne er højere end hos de kommercielle aktører.

- Højrefløjen møder os med få ideer. De snakker fortsat om at privatisere, de afprøver konkurrenceudsættelse af omsorgsydelser i kommunerne, og de vil sælge ud af det statslige ejerskab i erhvervslivet. De står i stampe, da erfaringerne viser, at privatisering af veletablerede fællesskabsydelser overordnet set er dyrt og bureaukratisk, ligesom løsningerne sjældent bliver bedre. Det har vi set blandt andet med jernbanerne i Storbritannien, videregående uddannelse i Sverige og sundhedssystemet i USA, siger han.

Anarko

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Jonas Gahr Støre skulle udvikle politik med Jonas Bals, som har en fortid i den anarkosyndikalistiske fagbevægelse, der vil afskaffe lønarbejde samt privat og statsligt ejerskab. Da Bals skulle lave et interview med Støre for tidsskriftet ‘Vagant’ fandt de fælles fodslag – så meget, at det blev til deres ny fælles bog.

- Vi har haft en fælles forståelse af, at mange af de vigtigste kræfter i det norske samfund var under pres. Det handler blandt andet om fællesskabsløsningerne, et godt arbejdsliv og små indkomstforskelle, siger Jonas Bals, der også slår til lyd for en meget tæt forbindelse mellem de nordiske socialdemokratier og fagbevægelserne:

- Man har især behov for at styrke forbindelsen lokalt. Det er vigtigt at have nogle synlige mødesteder, hvor man kan udveksle erfaringer – for eksempel i forhold til social dumping. I Norge har nok alle partier, også Arbeiderpartiet, undervurderet, hvor stærke kræfter man er oppe mod, når det handler om social dumping.

- Og det er på trods af, at partiet havde en aktiv politik på området. Det er jo meget stærke markedskræfter, man er oppe mod, når det at være kriminel er blevet en konkurrencefordel.

Arbejdsmarked

Demokrati

Kommunikation

Tilmeld dig nyhedsbrevet