Billede
Landsbyggefonden regner med, at der skal rives 12.000 boliger ned de næste fem-ti år.Foto: Polfoto

Nødråb: Vi skal rive mange flere boliger ned

Det bliver stadig sværere at udleje almene boliger i småbyer i udkantskommuner. Og der kan blive brug for mange flere penge til nedrivninger og betaling af restgæld i de kommende år.

hjem

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

Boligselskabet Bomidtvest har så svært ved at udleje deres almene boliger i de mindst befolkede dele af Vestjylland, at syv underafdelinger nærmer sig konkurs. De største problemer oplever man i Struer, Lemvig og Ringkøbing-Skjern. Direktør Per
Dyhr Jensen ser ikke anden udvej end at rive de tomme boliger ned, for der er ikke udsigt til, at affolkningen stopper.

- Deres befolkningsprognose er negativ; der flytter flere væk, end der kommer til. Vi kan ikke ændre på, at folk flytter til de større byer.

- Men det er nu, man skal finde ud af, hvad der skal gøres ved det, og så reducere antallet af boliger, for det er nu engang samfundsmæssigt uforsvarligt at blive ved med at betale til noget, der ikke er nogen, der tror på, siger Per Dyhr Jensen.

Som det er nu giver Landsbyggefonden kun støtte til at rive boliger ned som en del af en helhedsplan, hvor andre boliger udvikles. Og Per Dyhr Jensen mener ikke, at de nuværende muligheder er tilstrækkelige.

- Der er simpelthen for mange boliger – både private og almene, og det er en tendens, der bliver større og større. Vi mangler lovgivning, så vi kan få tilskud til at rive boliger ned, uden at det skal knyttes op til en helhedsplan, hvor vi også skal bruge penge på at fremtidssikre andre boliger i området, siger Per Dyhr Jensen, der på vegne af Bomidtvest i sidste uge alligevel henvendte sig til Landsbyggefonden for at få hjælp.

Brug for flere midler

Med boligaftalen fra 2010 blev der afsat 500 millioner kroner til nedrivning af almene boliger, og siden har Landsbyggefonden oplevet en fordobling i antallet af nedrivninger. Nu bliver der revet 800 boliger ned om året, og i fremtiden bliver behovet for at reducere antallet af boliger i udkanten endnu større. Landsbyggefonden regner med, at der skal rives 12.000 boliger ned de næste fem-ti år.

- Det er jo den barske realitet; der er ingen, der vil bo der, ingen trafikforbindelser, ingen dagligvareforretninger. Vi må konstatere, at uanset hvor gode boligerne er, så kan man flere steder ikke drive det videre, siger sekretariatschef i Landsbyggefonden, Birger Kristensen.

”Det er jo den barske realitet; der er ingen, der vil bo der, ingen trafikforbindelser, ingen dagligvareforretninger. Vi må konsta-tere, at uanset hvor gode boligerne er, så kan man flere steder ikke drive det videre.”

Som det ser ud nu, er Landsbyggefonden godt rustet til at hjælpe økonomisk med nedrivningsopgaver, mener han, men udkantsopgaven kan sagtens komme til at vokse i de kommende år.

- Det, der efterhånden fylder mest, er disse landsbysager. Og det er klart, at hvis man skal forøge antallet af boliger, der rives ned, væsentligt, så kan vi ikke klare det i længden, og så må der afsættes flere penge til formålet fra politisk side, siger Birger Kristensen.

Må stå sammen

I Ikast-Brande Kommune, hvor Bomidtvest har hovedkontor, følger byrådet intenst med i udviklingen. Og selvom blot 89 af 3600 lejemål står tomme, er problemet ifølge Ikast-Brandes borgmester alvorligt.

- I det store perspektiv er problemet ikke til at få øje på, men når man zoomer ind på der, hvor de tomme boliger er, så er det et stort problem. Og det er et problem, som vi kun lige har set toppen af, siger Carsten Kissmeyer (V).

Han peger på, at udfordringen er lige så alvorlig i både Nordjylland og Vestsjælland.

Hvis Landsbyggefonden ikke hjælper Bomidtvest økonomisk, er der ingen anden udvej end konkurs for boligselskabets underafdelinger, og så står de ramte kommuner tilbage med en restgæld på 180 millioner kroner, mens de tomme bygninger vil presse et udsat boligmarked endnu mere.

Carsten Kissmeyer har fulgt udviklingen de sidste år, og han har svært ved at se muligheder for at gøre det attraktivt at bo i udkantsområder. Der er simpelthen ingen efterspørgsel, siger han. Og det er ikke rimeligt at overlade problemet til de udsatte kommuner.

- Vi kan ikke bare lade de kommuner, der i forvejen er virkeligt udfordrede på rigtig mange måder helt alene med sorteper, siger Carsten Kiss-meyer.

I løbet af efteråret skal der indgås en ny boligaftale, hvor udkantsproblematikken kommer til at stå højt på dagsordenen.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet